Ovenpå det hele er der lagt et tykt lag firserfernis. Synthbas, eltrommer, luftige vokaler og andet godt fra firserlossepladsen. Jeg er dog ret sikker på, at Orbit Stern & Q ikke kunne have lavet den her plade i firserne. Guitaristen Samuel Hällkvist og keyboardspilleren Frederik Hauch Pedersen er Duoen Orbit Stern, der i 2014 lavede albummet Ude i skoven Inde i byen. På det nye album er den svenske sangerinde Qarin Wikström alias Q kommet med. Det er et step up i forhold til det forrige album.
Hendes stemme har en classy aura, der passer godt med Orbit Stern. På et nummer som Sidewalk Riverbed kommer det måske til at minde lidt for meget om Trentemøller, der også har en 80’er fetish. Favoritten er åbningsnummeret 5:59, der med charme, synthbas og poppet ligefremhed fungerer godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar