Der er en ro og tryghed i Sinne Eegs stemme når hun synger Love Song. Hun får tiden til, at stå stille. Det er også her, hvor det gode samarbejde med den amerikanske guitarist Larry Koonse bliver tydeligt. Stemme og guitar komplementerer hinanden. Sangen eksemplificerer med sit amerikanske jazzsprog også, at der kan være et mindre USA gennembrud på vej. Det sker også på Falling in love with love, hvor Sinne Eeg giver plads til smukt duosammenspil mellem Koonse og bassisten Scott Colley.
Der er ingen tvivl hos Sinne Eeg. Hun satser helhjertet på et gennembrud i det amerikanske. Hun har i flere omgange i de senere år spillet en del koncerter i Californien. Duoalbummet med Thomas Fonnesbæk fra 2015 gav bl.a. en meget positiv anmeldelse i DownBeat. Pladen er indspillet i Brooklyn. Sinne har medbragt pianisten Jacob Christoffersen hjemmefra, som det sikre kort, der kender Sinnes musik og stemme gennem et mangeårigt samarbejde.
Pladen er en god blanding af alt det som Sinne Eeg er så god til. Der er den ordløse vokal på Dreams, som Sinne selv har skrevet. Hun har også skrevet Aleppo, der er et rørende nummer skrevet med den syriske borgerkrig i tankerne. Hun har medtaget en af mine all time Sinne Eeg favoritter Time to go, der oprindeligt var med på 2010-albummet Don’t be so blue. Her er der tilføjet kor på nye version, hvor Joey Baron serverer et forrygende trommespil. Pladen åbner med The Bitter End, som hun har skrevet sammen med Søren Sko. Et godt åbningsnummer på et album, der meget vel kan betegnes som Sinne Eegs svendestykke.
Består hun så? Ja det gør hun da. Der hvor hun endegyldigt sætter skabet på plads og viser hvordan jazzen skal drejes i 2017, er med pladens sidste nummer. Cole Porters Anything Goes er ikke bare en musicalklassiker og jazzstandard. Hos Sinne Eeg bruges den også til udtrykke hendes holdning til talentshows, præsidenter og fakenews. Mesterligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar