Det er den portugisiske sangerinde Sofia Ribeiro’s tredje album. Hun er bosat i New York og omgiver sig med trioen, Juan Andres Ospina på piano, Petros Klampanis på bas og Marcelo Woloski (fra Snarky Puppy) i på percussion. De har alle erfaring fra Banda Magda, der ligesom Ribeiro har optrådt flere gange i Danmark. Stilen er heller ikke langt fra Banda Magda’s, hvilket er tydeligt på titelnummeret Lunga. Her mødes verdensjazz og brasiliansk musik - mens der synges med et vemodigt smil.
Det er åben og indbydende musik, hvor Sofia Ribeiro’s charme og nærvær er den bærende del. At hun er sammen med nogle musikere, der bobler over af spilleglæde og virtuositet understøtter i allerhøjeste grad hele projektet. Det er portugisisk sang, jazzet stemning og beroligende latin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar