Der er flere elementer der er værd, at bide mærke i på den svenske sangerinde Viktoria Tolstoys 13. album i eget navn. Pianisten er skiftet ud. Det er den unge Joel Lyssarides der skal løfte den tunge arv efter stærke folk som Jakob Karlzon og Esbjörn Svensson. Det klarer han selvfølgelig særdeles godt - han har en tydelig svensk jazzåre. Noget som han også har bevist på egne plader.
Stilen er tiltalende lettilgængelig - lige fra åbningsnummeret I should runs popfunky toner til jazzstandards som The old country og Poinciana. Pladen er opkaldt efter et Stina Nordenstam nummer fra 2001, der selvfølgelig også er med på pladen.
Viktoria Tolstoy har sammensat et album med et godt udvalg af numre. Albummet lukker ned med Here’s to life, Shirley Horn’s smukke signatursang, som Cæcilie Norby også har indspillet. Det er en anden dansk sangerinde der har været inde over et af pladens andre højdepunkter. Sinne Eeg’s Streets of Berlin fra 2008-albummet Don’t be so blue, får nyt liv hos Viktoria Tolstoy. Stations er en vellykket Viktoria Tolstoy-plade, særligt på grund af de forskellige numre, som hun har valgt at fortolke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar