Howl Quartet: Life as we see it (Howl Quartet) LP/DL/stream

Når man tager pladen ud af coveret er der et lille klistermærke på inderposen, hvor der står 45. En god oplysning, når man sætter den kulørte vinylplade på pladespilleren. Det er i det hele taget godt betegnede for den viltre kvartet, der ikke tager den med ro.

Howl Quartet er fra London og består af Dan Smith på altsax, Harry Brunt på tenorsax, Pete Komor på bas og Matt Pakinson på trommer. Kvartetten har et kollektivt udtryk. Parløbet mellem alt- og tenorsax er centralt for deres lyd. Pladen åbner med et tight uptempo nummer, herefter kommer der et mere frit spil på det følgende nummer. De skifter til et lækkert groove, hvor trommerne får lov til at flagre. Det er her det begynder at gå op for mig at kvartetten har så meget på hjerte og rent faktisk får det forløst i løbet af den halve time som pladen tager. De veksler mellem stilarter og formår hele vejen at bevare deres egen unikke lyd. 

Howl Quartet er gode eksponenter for den unge London jazzscene. Niveauet er meget højt og holder hele vejen.

Bandcamp

Stefan Pasborg/Alex Riel: Universe Live (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Det kan da godt være at det er lidt fjollet, at en 53 årig jazzblogger har brug for at skrive at han er fan af nogle musikere. For mig giver det alligevel lidt mening. Jeg er fan af Alex Riel og Palle Mikkelborg. De har hver især og på forskellig måde haft stor betydning for min jazzkærlighed. Det samme kan jeg også sige om Stefan Pasborg, der siden jeg i 2003 oplevede ham første gang på en scene sammen med Endorfin, har fremkaldt begejstrede følelser. Fælles for alle tre er at jeg blev fan af dem i forbindelse med at jeg oplevede dem live - ikke at jeg ikke hørt gode plader med dem. Der sker bare noget særligt, når man er i det rum hvor musikken skabes.

Pasborg og Riel har atter lavet en plade sammen - denne gang har de samlet 9 numre fra 5 forskellige koncerter i perioden 2009-2019. Palle Mikkelborg er med på flere numre - bla. Adonis has landed, som Mikkelborg har skrevet og pladens afslutningsnummer Smile, hvor Annisette synger så bevægende smukt at selv Charlie Chaplin må kunne høre det. Hun lukker også op for ungdommens vildskab, når hun synger Long before I was born, der var den allerførste single med Savage Rose i 1968, hvor Alex Riel også spillede trommer. Den nye live version er en vital kærligheds-eksplosion.  Savage Rose får endnu en hyldest med Byen Vågner - et nummer jeg ikke kan høre for meget og slet ikke når Pasborg og Riel danser med trommerne. 

Universe Live er en hyldest til den levende musik - universel kærlighed - der hvor vi er sammen med musikerne og de er sammen med os. De øjeblikke der ikke glemmes og kan tages frem fra hylden. En kæmpestor tak til lærlingen og legenden for at minde os om, hvor fedt det er, at høre musikken live.

Universe Live

Shai Maestro: Human (ECM) LP/CD/DL/stream

 

Den israelske pianist Shai Maestro er aktuel med andet album på ECM Records. Han bruger samme hold som på Dream Thief fra 2018, der med enkelte afvigelser var et klassisk smukt klavertrioalbum. Det er nede i detaljen, de små afvigelser, hvor genialiteterne viser sig hos Shai Maestro. Den helt store og ligefremme  afvigelse på det aktuelle album er tilføjelsen af, den for mig ukendte, amerikanske trompetist Philip Dizack, der passer godt ind i Shai Maestros univers.

Der er to store numre på pladen, som jeg vil fremhæve. Balladen Hank and Charlie er en hyldest til Hank Jones og Charlie Haden. Her får den peruvianske bassist Jorge Roeder i den grad sendt en hilsen til Haden mens Maestro komplementerer med smukt pianospil. Det er svært at lade være med at kommentere på pladens eneste nummer, der ikke er skrevet af Maestro. Duke Ellingtons udødelige In a sentimental mood får et frisk uptempo skud. Sahai Maestro har atter lavet en original nutidig jazzplade med stof til mange lytninger.

shaimaestro.com

Toldam/Rieldel/Berg/Wiklund/Christensen: Tak for dit brev (ILK) LP/CD/DL/stream

 

Inden jeg overhovedet har hørt en lyd, så hersker der en vis respekt omkring pianisten og komponisten Simon Toldams nye plade, da han har den svenske bassist Georg Riedel med på halvdelen af pladens numre. Riedel er selvfølgelig bedst kendt for sin medvirken på Jan Johanssons Jazz på svenska. Han er en Nordens Charlie Haden, der naturligt bruger jazzen sammen med egne musikalske rødder. Det er også der hvor Simon Toldam er på albummet, der meget tydeligt har rod i Nordens tonehav. 

Han har allieret sig med svenskerne Nils Berg på basklarinet og Tobias Wiklund på kornet, mens Anders AC Christensen tager af resten af basspillet udover Riedel. De spiller enkle fine melodier, hvor harmoni og komplekse arrangementer løfter musikken ud i verden. Det er rolig musik, hvor tiden samarbejder med tonerne.

Nils Bergs dragende basklarinet mødes med Tobias Wiklunds kornet og der opstår et sårbart og nuanceret spil, som det høres på Godmorgen træ, hvor de er sammen med Riedel.

Simon Toldam har lavet et originalt album, der skaber en ny fortælling om hvordan mødet mellem skandinavisk folkemusik og jazz kan lyde. 

Simon Toldam

Kalaha: Mystafa (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Pladeselskabet April Records var fra 1994 absolut førende indenfor elektronisk musik i Danmark med navne som Future 3 og Bjørn Svin i stalden. I 2005 blev der stille. Indtil sidste år, hvor der kom liv i pladeselskabet igen. Nu var det med fokus på jazz. Den elektroniske musik er dog ikke glemt. De har lige udgivet kvartetten Kalahas nyeste album Mystafa.

Kalaha er et blandingsprodukt af den fineste slags. De kan ikke indhegnes indenfor en bestemt genrebetegnelse. Der er selvfølgelig en god bid elektronisk musik i Kalaha, da to af medlemmerne Spejderrobot og Rumpistol har deres baggrund der. Den helt store - og geniale tilføjelse - er at vokalen fylder så meget på det nye album. Det allerbedste er, at den herboende sangerinde Hilal Kaya med tyrkiske aner atter er med. Hun medvirkede på et enkelt nummer på den forrige Mandala. Nu er hun med på hele tre numre, Özgürüm Ben, Eymen og Laga Luga. Der er anatolsk psychfunk og feststemning på numrene, hvor Hilal Kayas stemme står stærkt og klart. 

Pladen byder også på gæste-indslag fra Uffe Lorenzen på partystarteren Dans det op, Moussa Diallo/Dawda Jobarteh/Bilal Irshed’s arabiske/afrobeat topmøde på Jigi Fa og på den P6 Beat venlige Hurt you Once again med Hjalte Ross.

Kalaha har ikke lavet et dårligt album på noget tidspunkt. De har til gengæld lavet deres bedste nu. Nu ser jeg bare frem til at høre dem live igen.

Bandcamp

Tomas Raae: His name is John (Kontentum) stream

 

Bassisten og produceren Tomas Raae har gennem et par år samlet optagelser hvor han selv spiller og enkelte med andre musikere. Det har han samlet på et album med intentionen om, at skabe et lydudtryk der via semiotik og improvisation skaber en refleksiv oplevelse formet af historie, esoterisk spiritualitet, undren og håb. Han siger selv at albummet er inspireret af John Coltrane’s A Love Supreme, Alice Coltrane’s Transcendence og i særlig grad af Charlie Hadens Closeness Duets.

Hadens album er en god indgang til Tomas Raaes vellykkede album. Det er bassen der indtager en tydelig plads i lydbilledet, der står på improviserede klangflader. Det er berigende spirituel musik. Kontrabassens træ, klange, vibrationer spreder sig blidt og sætter spor. Tine Vitkov og Emil Goldschmidt er med undervejs på klarinet på et album, der i den grad er værd at lytte til.

Kontentum

Snorre Kirk Quartet with Stephen Riley: Going Up (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Det er den ene af cheferne fra pladeselskabet Stunt Records, Søren Friis, der har skrevet linernotes til Snorre Kirks nye plade. Han indleder med at referere til første gang han så Snorre Kirk live. Det var på Jazzahead i 2014, hvor Danmark havde en dag med en lang række showcase koncerter. Her lagde Snorre Kirk Quintet salen, Søren Friis og undertegnede ned med deres ulasteligt velklædte jazz. Det udløste blandt andet en koncert på Northsea Jazz Festival året efter og nå, ja en pladekontrakt med Stunt Records, hvor den nyeste plade er den fjerde på selskabet.

Det er samtidig den anden plade med Stephen Riley som særlig gæst. Den amerikanske saxofonist - der også medvirker på New Jungle Orchestras seneste album - har en lækker tone, der smager af den jazz fra 50’erne som Snorre Kirk bevæger sig rundt i. Riley var også med på forrige album - der også fungerede godt. Så hvorfor ikke prøve igen? Jan Harbeck er også med på tenorsaxofon. Der er også genvalg til Magnus Hjorth på piano og Anders Fjeldsted på bas.

Going Up skuffer overhovedet ikke. Jeg smelter totalt og aldeles når jeg hører titelnummeret Going Up, der er ren Basie-kærlighed. Hjorths kække piano, Kirks beat, Fjeldsteds gående bas og en intim tenorsax, der kan lave hjerter i røgen i den jazzklub, der opstår i stuen. Åbningsnummeret Right on time har noget af det samme. Snorre Kirk har skrevet musikken - måske det bedste nogensiden fra hans hånd. Der er også blevet plads til et par latinindspirerede sager på en meget meget anbefalelsesværdig jazzplade.

Snorre Kirk

Johan Lindström Septett: On the Asylum (Moserobie) LP/CD/DL/stream

 

Det er ikke en hr. hvem som helst, som svenske Johan Lindström har med på åbningsnummeret på sit nye album On The Asylum. Elvis Costello har skrevet teksten som han selv reciterer; What What? Det er flot åbning på et meget ambitiøst album, der følger op hvor Årets svenske jazz album 2018, Music for empty halls, slap. 

Guitaristen, der også spiller pedal steel og tangenter er i spidsen for septeten, der rummer nogle af Sveriges fineste jazzmusikere; Per Texas Johansson, Jesper Nordenström, Jonas Kullhammar etc.

Det er musik, der bevæger sig frit mellem, jazz, rock, kraft, folkemusik, americana og filmiske stemninger. Det er ikke umiddelbart til at sige hvornår det starter eller slutter. Det er meget velfungerende og stemningsrigt. Der er et kollektivt og stærkt udtryk, der står klart og præcist. Det bliver sandsynligvis endnu en plade fra Johan Lindström der lander blandt årets bedste svenske jazzplader

Moserobie

Kasper Staub Trio: Isolation Tapes (Jaeger Community) stream

 

Enkle og melodiske toner med rødder i poppens lette tilgængelighed, et ustemt opretstående piano tilføjet effekter, tre musikere i hvert deres primitive hjemmestudie. Det er opskriften på Kasper Staub Trios Isolation Tapes, der blev til under den første Corona-nedlukning for et år siden.

Jo flere gange jeg hører pladen, jo mere begynder jeg at tænke, at pladen er en genialitet udover det sædvanlige. Klavertrioen har en særlig status indenfor jazzen, hvor eksempelvis Bill Evans eller Keith Jarrett ofte nævnes. Det vil jeg ikke gøre i Kasper Staub Trios tilfælde. Jeg kommer i stedet til, at tænke på nutidens pop og hip hop, hvor man ikke er bange for, at bringe nummeret lidt ud af stemning, hvor man warper tonerne, drejer dem skævt - og samtidig bevarer en trofasthed overfor melodien. Det er lige det Kasper Staub Trio gør. Klaverets toner og klange drejes og bøjes undervejs, så de bliver en integreret del af udtrykket.

Jens Mikkel på bas og Anders Vestergaard på trommer bidrager hver især med at gøre The Isolation Tapes til et unikt værk. Det er triojazz anno nutiden.

Fire!: Defeat (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

 

Defeat er syvende album fra den svenske trio Fire! siden 2009 og tolvte, hvis pladerne med Fire! Orchestra tælles med. Den dynamiske trio med Mats Gustafsson, Johan Berthling og Andreas Werliin skuffer ikke med den nye plade, der i løbet af 36 minutter både når at besætte og blæse lytteren omkuld.

Trioen følger deres velfungerende skabelon, hvor bassisten Berthling og trommeslageren Werliin skaber et besættende groove, der giver Gustafsson en platform til at sende blæsende udladninger afsted. Denne gang er det dog med den store forskel, at Gustafsson også spiller på fløjte - og det giver en helt ny lyd til trioen. Han er selvfølgelig vild på fløjten - både i teknik og udtryk. Han spiller stadig på barytonsaxen med det velkendte muskuløse udtryk, der kan blæse alle de tre små grises huse omkuld. På åbningsnummeret suppleres han af Fire! Orchestra medlemmerne Goran Kajfes på trompet og Mats Aleklint på tuba - og de kan på trods af at de kun er to fremmane den fede Fire! Orchestra stemning. En fed Fire! plade, måske den bedste.

Fire!

Jerry Bergonzi & The Modern Jazz Trio: Standard Gonz (AMM) stream

 

Aftenen før statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned for et år siden, stod den amerikanske tenorsaxofonist Jerry Bergonzi på spillestedet Dexters scene i Odense. Her spillede han sammen med Carl Winther på piano, Johnny Åmann på bas og Anders Mogensen på trommer aka The Modern Jazz Trio.

Det er den koncert som Anders Mogensen har udgivet via sit yderst aktive pladeselskab, der udelukkende udsender musikken via streamingsplatformene. 

Albummet indeholder 7 jazz standards og det er Jerry Bergonzi der er stjernen. Bergonzi er jævnaldrende med tenorsaxofonisterne Joe Lovano og George Garzone, der udover de italienske aner, har det tilfælles at de har været omkring Berklee og Boston. De har alle Coltrane arven med i bagagen - og forvalter den forskelligt. På den aktuelle udgivelse med Bergonzi, høres det direkte i Giant Steps - og indirekte flere gange undervejs - det er også så meget mere en Coltrane på udgivelsen.

Det er fedt at høre den veloplagte trio spille som om de vidste, at det var den sidste koncert i meget lang tid. Carl Winther shiner ved flygelet og viser det bla. i den højpotente solo på nummeret The best things for you is me. Anders Mogensen tager ingen hvil bag trommerne - og leverer et sprællevende og udadvendt trommespil. Det er jazz uden så meget pis…bare kærlighed.

https://jerrybergonzi.lnk.to/Standard

Niclas Knudsen Trio: Times Revisited (Bignote/Gateway) CD/DL/stream

 Niclas Knudsen er med i to af de bedste danske livebands, Ibrahim Electric og Kalaha - de er meget forskellige og han sætter alligevel sit tydelige aftryk, så man kan høre hvem der spiller guitar. Han har holdt fast i at udgive plader i eget navn, hvor han på den seneste fra 2019 supplerede guitaren med at synge på dansk. I 2016 fik han en DMA for Guitar Inferno. Hver gang han har lavet en soloplade er det som om, han har brug for udforske et nyt område af sit guitarspil og hvad det fører med sig. På den nye plade, Times Revisited er han sammen med Anders "AC" Christensen på bas og Kresten Osgood på trommer.

Pladen har et ensartet og samlet udtryk. Det er lyden af trioen, der er i centrum. Lyden af tre lydhøre musikere, der har jazzen helt inde i knoglemarven. Niclas Knudsens guitar befinder sig et eller andet sted mellem jazz, blues, afro og nordisk inspiration. Nogle gange træder det tydeligt frem, hvor inspirationen kommer fra. Ellers er det mest lyden af Niclas Knudsen - der får inspirerende lækker backing fra AC og Osgood - der fylder. Niclas Knudsen har selvfølgelig selv skrevet musikken, hvor jeg gerne vil fremhæve The last conquest of the late great Utopians, hvis du har brug for et sted, at starte.

Gateway

Björnsson/Mørck: Shooting Stars (Selvudgivet) CD/stream

 

Der er kun gået et år siden sangerinden Marie Mørck debuterede med sin første plade. Nu er hun atter pladeaktuel. Denne gang sammen med guitaristen Kasper Haldrup Björnsson, der sammen med Marie Mørck har skrevet de 10 numre på pladen. Omkring sig har de musikere, der bl.a. tæller bassisten Peter Price, trommeslageren Lasse Funch og tenorsaxofonisten Søren Høst. De spiller med et veloplagt og let jazzet udtryk, hvor bossa, pop, singer-songwriter og nordisk inspiration mødes.

Der er uptempo bossa på Here with me, nordisk coolness på Vintervalsen, glohed kærlighed på You’re all I know og lidt country-inspiration på afslutningsnummeret Neighbour. Det er med andre ord en meget blandet omgang, der kalder på at blive spillet live. Marie Mørck er en fornøjelse af lytte til på vokalen og sørger for, at Shooting Stars lander nogenlunde behageligt i mine ører og krop.

Björnsson/Mørck på Facebook

Little North: Finding Seagulls (April Records) LP/DL/stream

 

Det er ikke lang tid siden, at de debuterede med en liveindspilning fra Montmartre. Nu er de atter pladeaktuelle. Denne gang har de været i studiet og lavet den eftertænksomme plade. De har haft en anden ro til, at udvikle musikken. 

Der er melodien Ode til skyer, de der hvide eller grå tingester der er på den blå himmel. Som melodien udvikler sig ser jeg de smukke vatlignende klumper der langsomt svæver henover himlen. På samme måde, tror jeg at trioen oplever musikken sammen i billeder og følelser.

Det er på en gang en søgende og afklaret plade. En plade, hvor Little North blander amerikansk jazz-tradition med skandinaviske stemninger. Trioen har arbejdet med former og komplicerede skift, som eksempelvis på Invoke. Pladen rummer en blanding af det teknisk svære og det mere ligefremme. Den får et mindre flydende og ligefremt præg end den forrige plade. 

Benjamin Nørholm Jacobsen på piano, Martin Brunbjerg Rasmussen på bas og Lasse Jacobsen på trommer tager ikke den lette vej. De er ikke bange for at udfordre sig selv og den traditionsrige niche indenfor triojazzen, der hedder noget med "nordisk inspireret". Det er en plade, der giver lytteren noget at tænke over undervejs. Der er materiale nok til mange gennemlytninger - og pladen fortjener koncentreret og fokuseret lytning - det er der hvor den for alvor åbner sig.

Little North på Bandcamp

Juma: Juma (JUMA/Gateway) LP/CD/DL/stream

 

I Sverige er der lige kommet et album, Jazz på Nysvenska, som en del af en reaktion på, at det ledende medlem af Sverigedemokraterne Mattias Karlsson bla. havde udtalt at Jazz på Svenska-skaberen Jan Johansson var svaret på ursvensk kultur. Derfor besluttede Peter Bryngelsson at lave albummet Jazz på Nysvenska, hvor den gamle plade blev nyfortolket med en blanding af svensk jazz, klezmer, arabisk, indisk og blues.

Jeg ved ikke om der er den samme politiske agenda i det danske Juma-projekt. Jeg tror det ikke. Projektet er skabt ud fra spørgsmålet: “Hvad sker der, når den arabiske og nordiske religions- og traditionsmusik mødes?”

Det er både et modigt og sympatisk projekt. Det er modigt fordi de blander musikalske traditioner, der er meget langt fra hinanden. Der er det rent tekniske og praktiske omkring rytme og tonesprog som adskiller dem. Når det er sagt, så kan musikken mødes på tværs af kultur og etnisk ophav på fascinerende vis.

Mødet lykkedes særdeles godt fordi musikerne har en lydhør og nysgerrig tilgang til mødet mellem kulturerne. Det er den syriske flygtning Bakri Hemmami der på vokalen fører flot an. Særligt i sammenskrivningen af Sensommervise, hvor Thilde Fjord Madsen, der også spiller harmonika på pladen, starter ud med at synge den vemodige sang, hvor Hemmami på dansk synger duet med Thilde Fjord Madsen, inden han begynder at synge den arabiske folkemelodi Hal Asmar Ellon, så de to sange smelter sammen, godt understøttet af Bilal Irshed’s magiske oud-spil. Det er så vildt og stemningsfuldt. 

Pladen rummer bl.a. også et flt møde mellem Musens sang og den arabiske folkemelodi Juma - der betyder mor. Jonas Muff Rytz Jørgensen spiller percussion, Niklas Emborg Gjersøe spiller bas og Thomas Brunbjerg spiller guitar. Juma tager på turné til efteråret - jeg har på fornemmelsen at der er en stor oplevelse i vente derude. Indtil da kan man varme op med pladen, der selvfølgelig er ude på vinyl.

Juma på Facebook

Christian Rønn: Navn (Nische) CD/DL/stream

 

Pianisten Christian Rønn har jeg tidligere skrevet om i forbindelse med nogle kassettebåndsudgivelser med freejazz trioen Blind Man's Band og en duoplade sammen med Randi Pontoppidan. På de udgivelser spillede han på Würlitzer. Det gør han ikke på albummet Navn. Her spiller han på klaver - et opretstående eksemplar. Til hvert af de seks numre er der tillknyttet et digt, der kan læses på CD-coveret.

Det er åben musik og åbne digte - abstrakte og frie i sind og stemning. Det er ord og musik der kan bruges hver for sig eller sammen. Det er en strøm af ord og toner der forplanter sig i hjernen og giver efterklang og rumlen i sindet. Navn er en forunderlig skabning - og som Rønn skriver i det medfølgende pressemateriale: "Jeg skabte ikke denne musik, eller disse digte, det er bare den nemmeste forklaring."

Den er udgivet i 50 eksemplarer på CD

Bandcamp

Nanna Kamp & Mads Bærentzen: Kindness in your eyes (GWR) CD/DL/stream

 

Pianisten Mads Bærentzen - som nok er bedst kendt for klavertjansen i Aarhus Jazz Orchestra, har også lavet nogle gode soloplader, hvor han fortolker danske salmer og sange. På det nye album er det egne melodier med den væsentlige tilføjelse, at der også er en sanger med. Det er den unge Nanna Kamp som Mads Bærentzen mødte i forbindelse med en koncert med Aarhus Pigekor, hvor han akkompagnerede og hun på et tidspunkt sang acapella. Det slog benene væk under Mads Bærentzen - så nu har de lavet en plade sammen.

Hun passer perfekt til Bærentzens nordisk inspirerede melodier, der har fået tekster af rutinerede Helle Hansen, der mange gange tidligere har vist, at hun er særligt god till at koble ord med musik - og hun skuffer heller ikke denne gang.

Vi møder Nanna Kamps fine stemme stemme sammen med Mads Bærentzens enkle og behagelige klaverspil. Der er noget rent og uforstyrret over det som de skaber sammen.

Mads Bærentzen

Joe Lovano: Garden of Expression (ECM) CD/DL/stream

 

For to år siden kom det første album i saxofonisten Joe Lovano’s navn på ECM Records efter, at han i mange havde huseret på Blue Note. Det var sammen med pianisten Marilyn Crispell og trommeslageren Carmen Castaldi. Nu er de atter klar med et album, der er blevet til efter at trioen havde været afsted på et par turnéer.

Joe Lovano nåede at spille med Paul Motian i 30 år og Marilyn Crispell har ligeledes spillet med Motian i flere sammenhænge. Paul Motian har i høj grad inspireret Lovano til den musik som trioen spiller. Der er ikke en rytme lagt ud af trommerne. Det er rytmen i melodien og harmonien der er styrende. Det er flydende musik, hvor ro, nærvær og intense øjeblikke står stærkt. Det er en trio, hvor det der ikke spilles - stilheden sammen med musikken der er inde i musikken møder lytteren. Der er nogle vildt smukke melodistykker på albummet, hvor Lovano benytter sig af tenor og sopransax og tarogato. Lovano har fundet et fristed hos ECM Records i mere end en forstand.

Joe Lovano

RoemerKlindtHjorthHeymanDombernowsky: Oprindelse (Svinefryd) stream

 

Indtil for nylig var jeg ikke bekendt med guitaristen Anna Roemer. Det har 2021 i allerhøjeste grad vendt rundt på. For nylig kom albummet Voyage, som hun havde lavet sammen med Cecilie Strange som en del af Kaleiido. Det er et fantastisk album. 1. januar udkom albummet Oprindelse, hvor Anna Roemer er sammen med orgel og keyboardvirtuosen Palle Hjorth, Mads Klindt på klaver og Peter Dombernowsky på trommer. Det er Nikolaj Heyman der har mikset musikken og for at understrege vigtigheden af den tjans, er han også med i bandnavnet. Det har i allerhøjeste grad også en betydning, da lydbilledet er en stor af udtrykket på pladen.

Musikalsk har de et futuristisk, organisk og kollektivt udtryk. Det er nutidig instrumental rock der både står ovenpå krautrock og ambient. Musik, hvor der skabes billeder. Filosofiske vandringer i naturen om natten og dagen. Lyt med og bliv suget ind i et fascinerende lydunivers. 

Soundcloud

Palle Mikkelborg/Bjarne Roupé/Anton Langebæk/Benjamin Barfod: Pieces Generations at Sunrise (Storyville) LP/CD/DL/stream

 

Det er et af jazzens kult-numre der åbner pladen. Jim Peppers Witchi-tai-to der startede som et psykedelisk pophit i slutningen af 60’erne og siden blev berømt indenfor jazzen via Jan Garbarek/Bobo Stenson Kvartetten. 

Her er det gennem et møde mellem generationer, at vi præsenteres for den. Veteranerne Palle Mikkelborg på trompet og Bjarne Roupé på guitar er sammen med de meget yngre Anton Langebæk på bas og Benjamin Barfod på diverse percussion. Musikken blev indspillet ved en koncert for fire og halvt år siden i Næstved. 

Det messende og spirituelle åbningsnummer passer godt til stemningen på albummet. Under rolige former spiller de fire musikere sammen, hvor Mikkelborgs stilistisk sikre og smukke tone sætter standarden på albummet. Bjarne Roupé væver et flydende guitarspil ind i musikken. De får smukt medspil af Benjamin Barfods meditativt messende percusssonspil, som eksempelvis på John Coltrane’s Naima.

Jeg har ikke kendskab til at kvartetten har spillet andre koncerter end denne - der er ellers en masse potentiale i gruppen og musikken - så jeg håber at de finder sammen igen ved en anden lejlighed.

Bandcamp

Malene Kjærgaard: Jorden rundt med Malene Kjærgaard (Malene Kjærgaard) LP/DL/stream

 

Hun vandt JazzDanmarks Børnejazzprisen tilbage i november med dette projekt. Sangerinden Malene Kjærgaard står bag Jorden rundt med... Hun har tidligere lavet flere voksenjazz plader og har i de senere år vendt sig mod børnejazzgenren. Hun har skrevet musikken på pladen, der som titlen indikerer, kan betegnes som verdensjazz.

Malene Kjærgaard starter på Hawaii og undervejs kommer vi både til Trinidad, Mexico, Ghana og Brasilien. Det giver sig selv at landene bidrager med numre, der er inspireret af genrer og rytmer fra de forskellige lande. Hun er sammen med Maj Berit Guassora på trompet, Johannes Wamberg på guitar, Tobias Dall på bas og Tira Skamby på percussion. De leverer et velsmurt og behageligt soundtrack til Malene Kjærgaards sange. 

Den udkommer på flot orangefarvet vinyl, der er presset hos Nordsø Records, så er der også lidt lækkert til mor og fars stereoanlæg, hvor de små poder kan danse foran på gulvet eller ligge og lytte til Malene Kjærgaards sangtekster. Det er både hyggeligt og festligt.

Malene Kjærgaard

Oskar Schönning/The Calle Stenman Quintet: America, Oh America (Hail Melvin! Records) LP/DL/stream

 

Dobro guitar og jazz? Så er vi på vej ud af en støvet landevej i Midtvesten. Americana, roots, jazz og blues mødes i et langt og inderligt kys. Det er så skønt og varmt det her.

Den svenske trompetist Calle Stenman står i spidsen for kvintetten, der bla. tæller saxofonisten Martin Wirén alias Bear Garden. De er sammen med Oskar Schönning, der ellers er kendt som bassist, men her spiller han på bluegrass hofinstrumentet Dobro guitaren.

Pladen byder på vemodsfyldt musik med store vidder. Der er humor som på President, hvor Sara Parkman med smil i stemmen på svensk synger om, at man kunne have været præsident i stedet for at kende svarene på spørgsmålene i TV’ets gameshows. 

America, Oh America er drømme og udlængsel, der klares med svensk gåpåmod og musikalitet. Den är skitbra!

Calle Stenman

Anders Filipsen: Waiting Music (ILK) LP/DL/stream

 

Hvad venter vi på? At blive vaccineret, smide mundbindet og atter være sammen om, at høre musik. Anders Filipsens nye LP Waiting Music rammer os lige i den mest dystre del af nedlukningen - jeg nægter at tro, at det kan blive mere dystert end det er nu - her på kanten til foråret. 

Anders Filipsen er i selskab med fire klassiske synthesizere, tre firser modeller og en enkelt halvfemser model. Musikken på pladen er live takes og er ikke redigeret efterfølgende. Det er et væg til væg tæppe af klangflader, der meditativt cirkulerer rundt. Melodiske toner veksler rundt mellem hinanden. 

Der er tråde tilbage til Brian Eno’s album Apollo fra 1983 og albummene Ambient Music 1 og 2, der gav navn til genren. Anders Filipsen har også ladet sig inspirere af folk som Terry Riley, Roedelius og elementer fra japansk 80’er New wave. 

Hvor ventemusikken hos lægen eller teleselskabet som regel har karakter af et klammo neverending smooth jazz nummer, er Filipsens ventetidsmusik af en helt anden karakter. Det kan være dystopisk og til den dystre side. Det er også det dragende ved den. Jeg lader forsvinde ind i et flimrende sci-fi univers, hvor jeg pakkes ind i et vattæppe af digitalt velbehag.

Anders Filipsen