Hvad venter vi på? At blive vaccineret, smide mundbindet og atter være sammen om, at høre musik. Anders Filipsens nye LP Waiting Music rammer os lige i den mest dystre del af nedlukningen - jeg nægter at tro, at det kan blive mere dystert end det er nu - her på kanten til foråret.
Anders Filipsen er i selskab med fire klassiske synthesizere, tre firser modeller og en enkelt halvfemser model. Musikken på pladen er live takes og er ikke redigeret efterfølgende. Det er et væg til væg tæppe af klangflader, der meditativt cirkulerer rundt. Melodiske toner veksler rundt mellem hinanden.
Der er tråde tilbage til Brian Eno’s album Apollo fra 1983 og albummene Ambient Music 1 og 2, der gav navn til genren. Anders Filipsen har også ladet sig inspirere af folk som Terry Riley, Roedelius og elementer fra japansk 80’er New wave.
Hvor ventemusikken hos lægen eller teleselskabet som regel har karakter af et klammo neverending smooth jazz nummer, er Filipsens ventetidsmusik af en helt anden karakter. Det kan være dystopisk og til den dystre side. Det er også det dragende ved den. Jeg lader forsvinde ind i et flimrende sci-fi univers, hvor jeg pakkes ind i et vattæppe af digitalt velbehag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar