Dobro guitar og jazz? Så er vi på vej ud af en støvet landevej i Midtvesten. Americana, roots, jazz og blues mødes i et langt og inderligt kys. Det er så skønt og varmt det her.
Den svenske trompetist Calle Stenman står i spidsen for kvintetten, der bla. tæller saxofonisten Martin Wirén alias Bear Garden. De er sammen med Oskar Schönning, der ellers er kendt som bassist, men her spiller han på bluegrass hofinstrumentet Dobro guitaren.
Pladen byder på vemodsfyldt musik med store vidder. Der er humor som på President, hvor Sara Parkman med smil i stemmen på svensk synger om, at man kunne have været præsident i stedet for at kende svarene på spørgsmålene i TV’ets gameshows.
America, Oh America er drømme og udlængsel, der klares med svensk gåpåmod og musikalitet. Den är skitbra!
1 kommentar:
Send en kommentar