Bassisten og produceren Tomas Raae har gennem et par år samlet optagelser hvor han selv spiller og enkelte med andre musikere. Det har han samlet på et album med intentionen om, at skabe et lydudtryk der via semiotik og improvisation skaber en refleksiv oplevelse formet af historie, esoterisk spiritualitet, undren og håb. Han siger selv at albummet er inspireret af John Coltrane’s A Love Supreme, Alice Coltrane’s Transcendence og i særlig grad af Charlie Hadens Closeness Duets.
Hadens album er en god indgang til Tomas Raaes vellykkede album. Det er bassen der indtager en tydelig plads i lydbilledet, der står på improviserede klangflader. Det er berigende spirituel musik. Kontrabassens træ, klange, vibrationer spreder sig blidt og sætter spor. Tine Vitkov og Emil Goldschmidt er med undervejs på klarinet på et album, der i den grad er værd at lytte til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar