DMA Jazz 2023 - Kvindernes aften

Der var stor bredde i årets felt af nominerede udgivelser til årets Danish Music Awards for jazzen. Det foregik for første gang på Vega - med tilhørende branchedag på Lille Vega og efterfest sammesteds.

Var bredden stor var det til gengæld de smalle og eksperimenterende udgivelser der løb med de fleste statuetter. Aftenens første pris gik til Macela Lucatelli, der vandt i vokaljazzkategorien. Hun var en udpræget dark horse i et ellers bredt felt med tyrkiske toner, croonersang, estisk sang og min favorit Nana Rashid, der tog revanche i årets nye navn kategorien og i allervildeste grad med en sceneoptræden senere på aftenen, hvor hun sammen med trioen Little North lagde salen ned med mindeværdig og stærk optræden. Okay, det var lige godt en overraskelse, at Marcela Lucatelli tog vokaljazzprisen i et meget umage felt, hvor hun var outsideren. 

Der var kvindernes aften på Vega. Stjernen Marilyn Mazur på percussion og stjernefrøet Viktoria Søndergaard på vibrafon mødtes i en nykomponeret duet, hvor man sagtens kunne høre at det var Mazur og Søndergaard, der stod på scenen. De lod deres musikalske personligheder skinne. 

Karmen Rõivassepp er flyttet hjem til Estland, hvor hun er begyndt at læse psykologi, efter at have boet mange år i Aarhus. Inden hun flyttede nåede hun at lave den formidable plade Ambivalence sammen med Aarhus Jazz Orchestra, der sikrede hende prisen som årets jazzkomponist - og det er måske lige præcis den pris der bedst rammer Karmen Rõivassepps virke. Hun er en stor sanger - men kan også komponere til big band, så det lyder som hendes tredje eller fjerde big band plade.

En anden kvinde med base i Aarhus er Camilla Dayyani, der gennem flere år har arrangeret Bazarjazz i forstaden Gellerup. Hun fik Jazzdanmarkprisen - en pris givet til en unik liveoplevelse. Hun konstaterede i takketalen at selv om vi lever i en fucked up verden, så kan der godt skabes spændende og udviklende jazzprojekter i et boligområde, hvor mange har det svært og nogle lever på kanten. 

Duoen Kaleiido var på hjemmebane, da de begge bor på Vesterbro. Med deres aktuelle Elements plade i ryggen, spillede de et intenst og meditativt stykke musik. Cecilie Strange fra duoen var nomineret i flere kategorier, med egen plade og med folk-jazz bandet Tingo - men måtte gå tomhændet hjem.

I årets singlekategorien var det endnu en kvinde, der kom-så-og-sejrede. Anna Prinds fra Tigeroak fik sammen med duomakkeren Laurits Møberg prisen for nummeret Living and Living, der i allerhøjeste grad er et singlenummer. En vaske ægte banger, hvis du spørger mig.

Aftenens vært var Karen Mukupa fra P8jazz, der også har en  karriere som rapper, hvilket hun demonstrerede flere gange i løbet af aftenen.

Men var det kun kvinderne der var i fokus? Nej, P8jazz ildsjæls prisen gik til en tydeligt overvældet og lykkelig bestyrelsesformand  Michael Charles Gaunt fra Østersøjazz Festival i Neksø.

Den skæve kategori Årets tværæstetiske udgivelse gik til Aske Zidore og Anders Lauge Meldgaard for den kombinerede app/musikudgivelse Sange fra i dag.

Bassisten Richard Andersson lavede sidste år solokonceptalbummet U•Synlig med fortolkninger af synstolkninger af billeder. Lyset blev slukket i Vegas sal og efter lidt indledende publikumsuro kom der fokus på Richard Anderssons solobas. Jeg lukkede endda øjnene så jeg heller ikke se lysdioder og anden øjestøj fra scenen. Så var den der også. Forbindelsen til Richard Anderssons musik.

SVIN tog prisen for årets eksperimenterende udgivelse. Den havde jeg, allerede sidste år på min liste over årets bedste danske jazzudgivelser. De DMA nominerede udgivelser går fra sommeren 2022 til sommeren 2023, mens jeg på bloggen følger kalenderåret. SVINs kompromisløse og stædige tilstedeværelse er forbilledlig. SVIN-guitaristen Lars Bech Pilgaard havde allerede været på scenen med Marcela Lucatelli, da hun vandt og kunne også være det sammen med Frk. Jacobsen, der var nomineret i hovedkategorien.

Aftenens sidste pris var den store og vigtige, årets bedste jazzudgivelse. Den gik til Selvhenter i et stærkt felt med ni andre plader inkl. Frk. Jacobsen, Jakob Bro og Cecilie Strange. Sonja LaBianca startede ud med at spørge om Selvhenter egentlig var jazz. Det behøver de ikke at gå og spekulere på. Det er jazz af den slags der flytter og rykker grænser i jazzen. En fuldstændigt velfortjent pris til en gruppe, der også fik udtrykt deres holdning til folkemordet i Gaza og tidligere havde eksploderet på scenen med en transcenderende optræden.

Prisen blev overrakt af tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der i veloplagt stil med lige dele sjov og alvor nærmest fik lagt en ansøgning ind som vært til DMA showet næste år. Da den tidligere esbjergenser gik af scenen, kunne en anden, der også havde trådt sine barnesko i Esbjerg indtage scenen. Daimi indtog ikke kun scenen. Hun indtog salen med nærvær og old school showmanship. Med et sejt swingende Louisiana Jazzband var det en god finale. Er det ikke på tide, at JazzDanmark arbejder for et comeback til Birgit Lystager efter at vi hørte Gitte Hænning sidste år?

Natten var endnu ung og det var arrangørerne af efterfesten også. De unge fra Jazzhouse i Kolding lavede lys, lyd (egne DJ’s) og larm (de havde inviteret Kalles Worldtour). Fedt når en gruppe unge mennesker finder et fællesskab omkring jazzen og spreder deres begejstring, så selv Københavnerne undrer sig. 

Endnu en gang tak til JazzDanmark for at holde DMA showet. Der var meget der fungerede godt. Vega er godt sted - både til branchedag, fest og efterfest. 

Jazzen glimrede vel kun med sit fravær under det oplæg om musikjournalistikken som jeg overværede om eftermiddagen i forbindelse med branchedagen Jazz+. Et oplæg der burde være iført et sørgebind. Informations (iøvrigt rigtigt gode) anmelder Louise Rosengren præsenteredes som en der både skriver om Bonnie Raitt, en anden ikke-jazz-spillende kvinde jeg ikke kan huske navnet på og så lige Frk. Jacobsen, der også var nomineret i kategorien Årets Jazz Udgivelse. desuden deltog Sanne Krogh Groth fra det akademiske tidsskrift Seismograf, der beskæftiger sig lige så perifert med jazz som Information. Så var der lige den nye redaktør for Jazzspecial, Mads Kornum, der ikke kommer fra jazzen - men fra voksenmusikhjemmesiden Side33.dk, hvor Folkeklubben er helte og free jazz og hip hop er ikke-eksisterende. Fremadrettet hedder det ikke længere Jazzspecial men All That… og skal nu beskæftige sig med meget mere end jazz. 

Det var ikke et emne, at jazzen bliver stedmoderligt behandlet af medierne, inklusive Information, Seismograf og Side33. Jazzen er presset i medierne - og de inviterede i panelet svarede aldrig på hvorfor jazz tilsyneladende er så uinteressant at beskæftige sig med. Oftest handlede det om tidernes ugunst. Er det jazzen der er udygtig eller hvordan? Det var der desværre ingen der spurgte til.