søndag, december 14, 2008

Randy Crawford & Joe Sample: No regrets (Emarcy/Universal) >> Joe Sample & David T. Walker: Swing street cafe (Verve/Universal) >> The Crusaders: Pass the plate (Verve/Universal)

En prøve på Joe Sample's talenter

Hører man til en af dem, der synes at Streetlife med Randy Crawford & The Crusaders hører til en af de største musikalske mesterværker i det 20. århundrede kan man roligt læse videre.
Joe Sample - der var med til at danne The Crusaders - har lige spillet i Falkoner teatret sammen med sangerinden Randy Crawford. De har meget passende også udsendt en ny plade, der er deres anden plade sammen. Materialet på pladen er valgt med udgangspunkt i The Blues.
Det er The Blues som den feks. blev spillet af Dinah Washington, tidlig Aretha Franklin og Count Basie med Joe Williams. Pladen åbner netop med deres kending, Everyday I have the blues. Herefter følger en række fine sange af bla. Randy Newman, Luther Ingram og Chip Taylor. Sample sidder ved flyglet. Han bakkes op af Christian McBride på bas og Steve Gadd på trommer, to herrer der begge er kendt for at kunne slå en proper og præcis næve. Det gør de ikke her, de er meget diskrete i deres spil. Lidt gæstespil på guitar, trompet og sax er der heldigvis blevet plads til. Hvilket er med til at trække en plade op, der meget let kunne være endt som en kedelig sag.
Joe Sample var en af The Godfathers indenfor den elektrificerede og flødelækre jazzpop op gennem 70'erne og 80'erne. Derfor er Swing Street Cafe noget af en overraskelse. Han lavede den i 1978 sammen med blues og soulguitaristen David T. Walker. Studiet er fyldt op med sessionmusikere, bla. en forrygende fire-mands blæsersektion. Sample spiller på det akustiske flygel. Melodierne er velkendte soul og blues klassikere, som Ray Charles' Hallelujah I love her so, Chuck Willis' C.C. Rider Bill Doggett's Honky Tonk og Woke up this morning der lyder som hvis Professor Longhair sad ved pianoet. Pladen blev først udsendt i 1981 og vakte ikke den store ballade. Det gør den heller ikke idag. Men den er stærkt underholdende.
The Crusaders hed indtil 1971 The Jazz Crusaders. Det musikalske vendepunkt var sket nogle år før, hvor de var gået fra deres hardbop inspirerede spil til den mere soulinspirerede jazz. Med navneændringen blev der sat en streg under udviklingen. Pass the plate var den første plade med det nye navn. Joe Sample på keyboards var her sammen med de gamle venner fra Texas; Wayne Henderson på basun, Stix Hooper på trommer og Wilton Felder på sax. Det swinger som bare...og man forstår hvorfor bandet fik så stort et publikum der ikke ellers lyttede til jazz. En dejlig funkifier af en plade.

Ingen kommentarer: