Endnu et Ålborg-talent
Søren Raaschou kan godt vride en solo, der trækker på mere klassiske rockdyder. Det har ikke været toneangivende blandt yngre guitarister på jazzfronten herjemme de seneste år. Herhjemme har Frisell-Bro-skolen været særdeles populær blandt yngre jazzguitarister (okay, den er for de indforståede, men det er også på en jazzblog du læser det). Jakob Bro har heller ikke været uden betydning for Søren Raaschou's spil. Det høres i de lange toners landskab. Men Frank Zappa og Phish-guitaristen Trey Anastasio er også inde over. Jeg vil også tillade mig at tilføje John Scofield i det rockede hjørne.
Det afvekslende spil er både pladens styrke og svaghed. Raaschous tekniske evner gør ham i stand til, at spille i to meget forskellige stilarter. Begge dele præsenteres i overbevisende stil. Lyt feks. til Apart med, hvor Scott Westh supplerer med flygelhorn ind i et flot melodisk flydende samarbejde mellem guitar og horn. Herefter følger Young guns, hvor der er anderledes smæk for skillingen. Et sceneskifte, hvor det lyder som en helt anden guitarist end på Apart. Lidt voldsomt, men også et bevis på den unge guitarists store talent.
Raaschou tilhører det ålborgensiske jazzmiljø og gør med denne plade opmærksom på, at der er grøde i ålborgensiske. Det er ikke lang tid siden, at jeg skrev om en anden Ålborg-debuatnt Kenneth dahl Knudsen. Begge har lavet plader, der er med til, at sætte Ålborg på dagens jazzlandkort.
soundcloud.com/sorenraaschou
Søren Raaschou kan godt vride en solo, der trækker på mere klassiske rockdyder. Det har ikke været toneangivende blandt yngre guitarister på jazzfronten herjemme de seneste år. Herhjemme har Frisell-Bro-skolen været særdeles populær blandt yngre jazzguitarister (okay, den er for de indforståede, men det er også på en jazzblog du læser det). Jakob Bro har heller ikke været uden betydning for Søren Raaschou's spil. Det høres i de lange toners landskab. Men Frank Zappa og Phish-guitaristen Trey Anastasio er også inde over. Jeg vil også tillade mig at tilføje John Scofield i det rockede hjørne.
Det afvekslende spil er både pladens styrke og svaghed. Raaschous tekniske evner gør ham i stand til, at spille i to meget forskellige stilarter. Begge dele præsenteres i overbevisende stil. Lyt feks. til Apart med, hvor Scott Westh supplerer med flygelhorn ind i et flot melodisk flydende samarbejde mellem guitar og horn. Herefter følger Young guns, hvor der er anderledes smæk for skillingen. Et sceneskifte, hvor det lyder som en helt anden guitarist end på Apart. Lidt voldsomt, men også et bevis på den unge guitarists store talent.
Raaschou tilhører det ålborgensiske jazzmiljø og gør med denne plade opmærksom på, at der er grøde i ålborgensiske. Det er ikke lang tid siden, at jeg skrev om en anden Ålborg-debuatnt Kenneth dahl Knudsen. Begge har lavet plader, der er med til, at sætte Ålborg på dagens jazzlandkort.
soundcloud.com/sorenraaschou
Ingen kommentarer:
Send en kommentar