Nordjysk åbenhed
Denne udgivelse markerer både slutningen og begyndelsen. JazzNord Ensemblet er et projektsammensat orkester, hvor 2010-udgaven er dem vi hører på denne CD. Saxofonisten Dick Oatts er den helt store fornøjelse. Han har mange års erfaring fra New Yorks jazzscene, hvor han hver mandag spiller med big bandet på Village Vanguard, så JazzNord Ensemblet har her at gøre med en erfaren ræv. Bandlederen og saxofonisten Peter Brem er heller ingen vårhare, med tidligere erfaring som big bandleder. Pianisten Søren Møller der ofte har spillet med Dick Oatts er en anden af de erfarne folk. JazzNord Ensemblet har nemlig også en række nordjyske og mindre erfarne musikere med. Fløjte, violin og cello er føjet ind i ensemblet, desuden spiller trompetisten Hans Chr. Erbs en central rolle med flere gode soli. Brem og Møller har stået for kompositionerne, mens bagmanden for JazzNord, trommeslageren Thomas A. Jakobsen står for de sidste.
Musikken er mange steder spændende. Der hersker en luftig, åben og dynamisk klang over ensemblet, der får en masse ud af materialet. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en god idé med et ensemble der kommer ud og spiller for mennesker, hvor jazzen ikke er dagligdag. Pladen er eksempelvis indspillet foran elever fra Vesthimmerlands Gymnasium. JazzNord Ensemble spiller med tilpas tilgængelighed i musikken. De lukker sig ikke om sig selv, men åbner op for jazzen.
Bonusinfo:
Det nye ensemble ledes af basunisten Peter Jensen, hvor også bassisten Graig Earle er medlem.
JazzNord Ensemble: jazznord.org

Ingen kommentarer:
Send en kommentar