Peter Rosendal slog i 2003 overbevisende igennem med debutalbummet Live at Copenhagen Jazzhouse, der året efter blev fulgt op med Wondering. I selskab med bassisten Mads Vinding og trommeslageren Morten Lund havde Rosendal skabt en lyrisk nordisk-inspireret klavertrio, der med lige dele glæde og melankoli satte sig i hjertekulen hos mange jazzlyttere. Han startede efterfølgende trioen med Graig Earle og Janus Templeton og herefter ophørte samarbejdet med Vinding og Lund.Indtil nu. På det japanske selskab Cloud har Rosendal sammen med den gamle trio netop udsendt albummet Crescent. Rosendal er blevet ældre som musiker og har ikke lavet en decideret opfølger til de to første albums. Der er i stedet tale om et nyt kapitel i Rosendals karriere og hvilket et! Jeg har voldspillet albummet siden jeg fik det. Albummet indeholder 11 numre skrevet af Rosendal. Rosendal har sans for at skabe en melodi og efterfølgende behandle den nænsomet. Hvis jeg stod i en jazzpladeforretning ville jeg en halvtravl lørdag formiddag sætte skæring to, Humming me på. Jeg er sikker på, at der ville ryge mere end et eksemplar af pladen over disken. Humming me har en umiddelbar lethed der får den til at flyde direkte ind i øret. Der er flere fine detaljer der får nummeret til at folde sig ud. Rosendal supplerer klaverspillet med lidt stemningsskabende spil på blæserinstrumentet flugabone. Morten Lunds fjedrende lette trommespil giver sangen vinger.
Rosendals sammenspil med Lund og Vinding er ikke uden skyld i at pladen fungerer så flot. Vindings basspil er inspirerende og levende, hvilket er lige der hvor Lund også er hjemme. Det er en meget anbefalelsesværdig trioplade som Rosendal har begået.
Det japanske selskab Cloud startede med at kaste sin kærlighed på en anden nordisk pianist, der ligesom Rosendal er en romantiker. Magnus Hjorth udgav i foråret sin hyldest til Gershwin på Cloud, nu er den udkommet herhjemme på Stunt. Tidligere har Cloud udgivet triopladen Platic Moon med Hjorth, den udkom også herhjemme på Stunt. Selskabets første udgivelse var også med Hjorth. Det var livepladen Someday Live in Japan som jeg fik til anmeldelse sammen med Rosendal-pladen. Den er modsat de andre Hjorth-udgivelser ikke udkommet herhjemme - men kan dog skaffes flere steder. Det er en liveindspilning fra tre forskellige klubber, hvor Hjorth er i selskab med sin sædvanlige triobassist Petter Eldh mens den japanske trommeslager Kazumi Ikenaga er ny. Vi præsenteres for otte kendte jazzklassikere. Milestones, Take The A Train, Bess You is my woman og flere andre præsenteres veloplagt af trioen. Hjorth er ikke som Rosendal nordisk inspireret. Tværtimod trækker han mere på den amerikanske tradition som man kender den fra Oscar Peterson eller Mulgrew Miller. Liveindspilningen har en lækker dynamisk lyd, der skriger på at blive afspillet på et godt anlæg.
Det er herligt at en japansk turists næsten tilfældig møde med nordisk jazz ved en koncert i København med Magnus Hjorth, kan være med til at der ligefrem skabes et pladeselskab. Der er nu kommet fem plader på selskabet og til februar udkommer Hanne Boels The shining of things også på Cloud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar