I dag er det et år siden, at jeg overrakte Jazznytprisen 2015 til Jakob Buchanan, i Viborg Domkirke i forbindelse med opførelsen af Buchanan Requiem. I går aftes tilfaldt der endnu mere hæder til Buchanan, da han fik priserne Årets danske jazzkomponist og Årets danske jazzudgivelse, ved DMA Jazz prisfesten på Bremen i København.
Det imponerende album er lavet sammen med Aarhus Jazz Orchestra og det var ikke det eneste big band, der blev hædret. Kathrine Windfeld Big Band tog prisen i kategorien Årets nye danske jazznavn og Eivør og DR Big Band tog prisen i kategorien Årets danske vokaljazzudgivelse med albummet At the heart of a selkie.
P8 Jazz, der sendte live fra showet, uddelte endnu en gang deres ildsjælspris P8 Jazzprisen. I det brogede felt af ildsjæle fra hele landet fik trommeslageren Kresten Osgood prisen. Han var ikke selv tilstede, da han netop om mandagen er vært på Mandagsklubben på 5e i Kødbyen. Røde Rosas Kaffebar på Balders Plads i København fik prisen som Årets Live Jazz arrangør og Jazz Five fik Børnejazzprisen.
I kategorien Årets særudgivelse var en anden Jazznytprismodtager Jens Mikkel og I Think You're Awesome nomineret. Jens Mikkel havde jeg allerede hilst på om eftermiddagen, da vi begge steg på toget i Århus. Han måtte dog returnere tomhændet til Århus, da det blev Boujeloud der løb med prisen.
Showet der blev optaget af TV2 Lorry, til udsendelse på TV2's regionale netværk, bød også på livemusik. Her er der tradition for at flere af de foregående års vindere optræder. Signe Bisgaard leverede en overbevisende åbning på showet med Never Ending Life. Smukt og skrøbeligt. Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk lagde salen ned med deres stærke optræden, hvor Sinne sang så funklende smukt. Toots Thielemans Willow weep for me fik nyt liv. Christina von Bülow stod i spidsen for en kvartet der spillede Johnny Mandels udødelige standard A time for love. Det var jazz fra den klassiske balladeafdeling. En anden ballademager Jakob Bro startede en længere Europatur med to numre på Bremen. Her blev Evening Song fra 2009 albummet Balladeering til noget helt nyt, da trommeslageren Joey Baron satte skub i nummeret og forlod det flydende Paul Motian trommespil som vi kender fra originalen.
Festen fortsatte ude i foyeren, hvor The Kutimangoes spillede deres veloplagte afro.
Endnu en aften med DMA Jazz kunne slutte. For mit og flere andres vedkommende sluttede festen igen på La Fontaine.
JazzDanmark var atter vært for et vellykket show. Det var tredje gang det blev afholdt på Bremen. Her er plads til at de mange jazzfolk kan mødes, på tværs af cirklerne som de bevæger sig rundt i til daglig. Jeg fik mødt unge og fremadstormende jazzmusikere, der spiller standards. Jeg talte med musikere der arbejder på kommende udgivelser. Musikere der lige kommet hjem fra festival i Finland. Musikere der brænder for at spille og arbejder hårdt for at komme ud til publikum. Her er DMA Jazz et godt udstillingsvindue. Selv om der var flere tabere end vindere på sådan en aften. Så vinder jazzen i sidste ende. Her var både radio og tv. Det er det evigt tilbagevendende emne, når jazzmusikere mødes. De brokker sig over manglen på medieinteresse. Den var der i går og tak for det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar