På deres fjerde udspil siden 2011 er der sket en markant udskiftning i bandet SVIN. Blæseren Magnus Bak har forladt bandet, hvor tangentspilleren Adi Zukanovic i stedet er kommet med. Det har trukket bandet i en ny retning, der allerede kunne anes på det seneste udspil fra 2014. Det brutalt buldrende er forladt til fordel for et mere soundscape underbygget groove. Det er stadig råt og metallisk og andre steder viser de deres poetiske og organiske sider. Musikken er indspillet på Island i Sundlaugin Studio, der er grundlagt af bandet Sigur Rós. Over 10 intense dage i studiet har de skabt musikken, hvor bandet gik ind i en symbiose med den islandske natur.
Lars Bech Pilgaard serverer Morricone-twangy guitar, der udbygges af Zukanovic’s synthfalder, Thomas Eilers bastante trommer og Henrik Pultz Melbyes intime tenorsax på de rolige og luftige nummer V. Kirkeorgelsafrikaner indledes med Melbye på jaget saxofon og kirkeorgelklange, der går over i et skramlet og lettere afsporet afrogroove, der afløses af en simpel synthfigur, der går helt amok. Nummeret lukkes ned med en klarinet/synth duet. Denne mini-symfoni er et godt billede på SVIN lige nu.
Det er abstrakt og ambient. Det er noise og nærvær. Det er storladent og SVIN’s hidtil bedste plade. Intenst og originalt, hvor de i en kollektiv udladning skaber noget, jeg ikke har hørt før. Pladens sidste nummer Stella, hvor Eilers løsslupne trommer finder sammen med filmisk hvinende sax, synth og guitar er ganske enkelt genialt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar