2017 har i helt ekstraordinær grad, budt på mange gode plader fra debuterende jazzmusikere. Det er ikke kun med debutanterne at der sker spændende ting og sager. De mere erfarne jazzmusikere viser også stærke kunstneriske tendenser. Det er over 16 år siden, at Søren Lee udsendte sit tredje album Living Now. Pladen havde meget høj klasse, men blev aldrig fulgt op. Søren Lee skiftede spor. Fra at være jazzguitarist blev han i stedet sangunderviser. Det kan man læse mere om på hans hjemmeside, hvor der også er listet en masse af nutidens popsangere op, der har modtaget undervisning hos ham.
Nu er han tilbage som jazzguitarist. Han udsender snart et album i eget navn. Men allerede nu kan man høre ham sammen med tenorsaxofonisten Emil Hess og pianisten Jørgen Emborg på albummet 3 of a Kind. Det er enkel og melodiøs jazz, der i kraft af tre meget velspillende herrer får liv og lys. De har alle bidraget med kompositioner på et album, der kan sammenlignes med et glas kølig hvidvin på en sommeraften. Den slags vin, hvor krop, sødme og fedme er i balance. Ja endda i balance med den milde aftenluft.
Pladen er værd at bruge tid på, fordi de tre musikere spiller så intuitivt og ligefremt, at lytningen også bliver intuitiv og ligefrem. Musikken summer af danske toner. De tre musikere har fundet sammen som en kollektivt arbejdende enhed. Søren Lees varme tone på guitaren passer godt med Emborgs nærmest dansende pianospil. Hess topper med roligt og afklaret saxofonspil. Det er dansk jazz som det alt for sjældent høres. 3 of a kind er et passende pladecomeback for en musiker af Søren Lee's kaliber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar