I forbindelse med udgivelsen af albummet Devotional har Jakob Thorkild valgt at samle den sammen med to andre udgivelser i boxen Grenzgänger. Udgivelserne Art Sleaze fra 2014 og Be Strong fra 2016 lavede han sammen med Nils Bo Davidsen og P.O. Jørgens. Art Sleaze var jeg så vild med, at den røg på Jazznyts liste over årets bedste udgivelser i 2014. Begge plader befandt sig i et kompromisløst freeform impro/jazz/metal univers, hvor støjen er gud. Derfor er jeg mildest talt overrasket over det tredje album i Grenzgänger boxen.
Jakob Thorkild spiller stadig guitar. Det gør han sammen med Anna Mose på vokal og Andrea Rebekka Alsted på elektrisk violin. Musikalsk er Jakob Thorkild en kompromisløs Grenzgänger. Devotional er klangflader, der både kan være filmisk smukke og dystre på samme tid. Det er der hvor pladen starter i et sfærisk klingende rum. Anna Mose, der også er med i vokal-gruppen IKI, folder et bredspektret talent ud. Hun kan synge messende sakralt, hvor Jakob Thorkilds skærende guitar ledsager sammen Andrea Rebekka Alsteds smukke violinspil. Det kan skifte over til tale, som på We went Swimming eller Allegoria, der kan minde om Laurie Anderson’s monologer, hvor der undres og berettes. Det er intenst og indrammes på dramatisk vis af droner, der lyder som et kirkeorgel.
Støjen er stadig tilstede. Tydeligst og mest konkret på numre som Angelus og Behold (tegn). Jakob Thorkilds urovækkende guitar er en klasse for sig. Når han samler og skaber stemninger som på Behold (tegn), så er der tale om en dyb og vedholdende evne til at udvikle og skabe musik. Jakob Thorkild skaber religiøs musik der eksperimenterer, hvor Arvo Pärt er med i baggrunden. Det er ikke tilfældigheder vi udsætte for. Devotional er et højdepunkt indenfor nyere dansk avantgarde. Det er en meget anbefalelsesværdig udgivelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar