Efter at der har været stor fokus på en “effektevaluering” af Det Rytmiske Musikkonservatoriums ændringer på optaget til uddannelserne, så er der også kommet noget helt andet, som konservatoriet har et ansvar for - uden samme opmærksomhed som effektevalueringen.
Pianisten Søren Kjærgaard har udgivet to LP’er med soloklaver, der er blandt flere resultater af et kunstnerisk forskningsprojekt under titlen “Flerlagethed i solo performance”. Han har stillet spørgesmålet: “Hvordan skaber en soloperformer musik, der er dialogisk og interaktiv, når man kun er én person på scenen? Og hvordan kan soloperformere fremme en slags indre dialog i deres musikalske værker?” LP’erne er den del af de musikalske svar på spørgsmålet. Den første, Studies for Video Keyboard udkom som dobbelt-LP for et år siden på pladeselskabet Escho.
Den første af de to nye er Concrescence, der er indspillet i Village Studiet. 16 forholdsvis korte koncentrerede stykker musik. Det er abstrakt klavermusik, hvor Kjærgaards indre dialog foldes ud. Vi får lov til, at komme ind Kjærgaards version af det blanktpudsede sort klaver. Der hvor han vælger toner og strukturer. Det er soloklaver der for mig lyder mere som klassisk musik end improviseret jazz. Der er øjeblikkets omsatte tanke, der står oven på forudgående tanker.
Den anden plade er indspillet i Koncertkirken i forbindelse med Freedom Music Festival I 2017. Her får musikken en helt anden karakter og sjæl. Stykkerne er længere og mere improviserede. Han indgår i en anden dialog. Der er et publikum og en sal - endda en tidligere kirke. Musikalsk er han bredt inspireret af avantgardister som John Cage, David Tudor, Henry Cowell og Morton Feldman over jazzpianister som Cecil Taylor, Thelonious Monk, Paul Bley og Earl Hines.
Der sker meget spændende med udspring i Det Rytmiske Musikkonservatorium. Vi har f.eks, tidligere hørt Jacob Anderskovs forskningsprojekt Habitable Exomusics fra 2015 og nu Kjærgaards soloperformance projekt. Det er der ikke megen pop, awards eller pang-performance over - som RMC er kritiseret for at fokusere for meget på. Det kan godt være at der ikke kommer så mange saxofonister, der kan spille Real Book fra RMC længere. Til gengæld huser RMC stadig forskning der er dybt forankret i jazz og det der ligner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar