mandag, maj 27, 2019

Peter Jensen & DR Big Band: Stand on your feet and fight - Voices of the Danish West Indies (ILK) LP/DL/stream


Der er valg til Folketinget og højst usædvanligt er der samtidigt udkommet nogle udgivelser, hvor politkere ufrivilligt spiller en central rolle. Den ene er V for sejr, hvor youtube sludder fra Stram Kurs-paddehatten tilsættes et dansebeat, der tiltaler et meget ungt publikum. Genren hedder dakke dak eller bare dak. Jeg blev megaforarget og hidsede mig op, da jeg hørte nummeret. Min 16 årige datter beroligede mig med, at det bare er for sjov. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg på ingen måde tilhører ADHD’s målgruppe -  så det vel fint nok, at jeg ikke fatter en skid?

Hvor brugen af Fascimus Paludan er for sjov, så er det helt ikke sikkert ikke for sjov, at “The Prime Minister’s Speech” dukker op på albummet Stand on your feet and fight. Det pinlig alvor når Lars Løkke Rasmussen holder en tale på skoleengelsk i en youtube optagelse. Her forsøger han, at festligholde, at det er 100 år siden at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA. Da Lars Løkke kommer til punktet, hvor hylder danske konge som en “True Pioneer of Humanity” fordi kongen ophæver slaveriet, afbrydes han dybt og alvorligt af Jakob Munck, der synger på vegne af slaverne og andre der ikke længere kan bære, at høre mere vrøvl fra Lars Løkke. Slaverne var ikke længere nogen god forretning. Det står meget klart at Peter Jensen har lavet et dybt politisk album, der ikke bare forholder sig til det lort, som den danske stat stod for i fortiden. 

Peter Jensen har brugt gamle lydoptagelser med slaver fra Det Kgl. Bibliotek, som forlæg for kompositionerne, der omkranser fortællingerne. Der er ingen referencer til musikken fra Caraibien. Der er til gengæld en flov smag i munden. Musikken er tænkt som en lydskulptur, der kunne være det manglende monument over Danmarks deltagelse i international slavehandel gennem mere end 200 år.

Det er ikke nogen overdrivelse, at kalde albummet der udkommer på plettet klar vinyl, for et kunstnerisk højdepunkt for DR Big Band og Peter Jensen i særdeleshed. Et holdningsladet album med farlig jazz. 


Ingen kommentarer: