Trompetisten Ralph Alessi er en af de store stemmer i nutidig amerikansk jazz. Når man inviterer så stærkt et navn indenfor døren, så skal man også have en idé med det. Han skal ikke bare medvirke fordi han er dygtig. Det har trommeslageren og komponisten Terkel Nørgaard haft en meget klar tanke omkring. En tanke der er omsat til virkelighed med albummet Terkel Nørgaard with Ralph Alessi. Den er udgivet af det finske selskab We Jazz, et af tidens mest spændende nordiske jazzpladeselskaber.
Terkel Nørgaard er stadig sammen med Jesper Thorn på bas og Søren Gemmer på piano, ligesom i trioen Reverse, hvor de også arbejdede sammen med Alessi (og Palle Mikkelborg og Jørgen Leth). Nørgaard har et umanerligt godt tag på trioen og når den rundes af med Alessi, så sker der fede ting.
Pladen åbner med nummeret One - og de fortsætter med at have tal som titler - springende og ikke i rækkefølge. Pladens første store højdespringer er anden skæring på side 1, balladen Seventeen. Der er dele der kan minde om Billie Holiday nummeret The man I love. Alessi’s fyldige og rene tone er inde i musikken, hvor Nørgaards trio lægger et stort og farverigt tæppe ud.
Den jazz som de spiller befinder sig ikke i amerikansk territorial farvand, som man ellers ofte oplever, når der er en amerikansk gæstestjerne med på et dansk jazzalbum. Alessi har også lyttet til den europæiske jazz. Der er tydelighed og luft omkring Alessis spil. Nørgaard danser elegant med trommespillet og befinder sig hele tiden på beatet. Både Thorn og Gemmer mærker og omsætter stemningen i Nørgaards kompositioner. Der er konsekvente og klare rytmer og toner i de mange lag, som det tydeligt demonstreres på nummeret Twelve. Det kan også være pushy og upbeat som på Thirteen eller fragmenteret som på Nineteen.
Terkel Nørgaard with Ralph Alessi er meget anbefalelsesværdigt album, der på bedste vis kombinerer europæisk og amerikansk jazz med et nutidigt afsæt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar