Superfly: Quadro (1st Time Records) LP

Den fynske kvartet Superfly har eksisteret i ti år og udgiver nu deres tredje album og udkommer for første gang på vinyl. Det er en kvartet med fire modne herrer, der i det daglige sætter sit præg på jazzen i det odenseanske gennem bl.a. undervisning på konservatoriet. Superfly er tydeligvis en kvartet hvor Chano Olskær (trommer), Bo Gryholt (bas), Morten Nordal (guitar) og Hans Mydtskov (sax) har fundet et helle. Et sted hvor de mødes som ligesindede, udveksler og omsætter deres musikalske idéer. De er ikke ude på at imponere. De er ude på at lave musik og fortælle deres historie.

De har skrevet pladens 12 numre sammen, hvor de har sat kreativiteten kollektivt løs uden instrumenter. Herefter har de skiftes til at skrive takterne, hvor de med tilfældigheder og matematiske krummelurer er kommet frem til det de skulle spille. Når de så har spillet musikken har det fundet den endelige form. For de fire nodestærke musikere har de uden tvivl været en spændende og givende proces. For lytteren betyder det, at man får lov til at lytte til en jazzkvartet der bl.a. trækker på rockens rytmer. Det vigtigste er dog at Superfly er et kollektiv, hvor alle kommer til at fylde. Det trækker ikke en lang solo ned over hovederne på hinanden. Tværtimod tager Morten Nordal og Hans Mydtskov stikket hjem i deres guitar-sax samtaler. 

Det er fornøjelse, at de lader deres musik udkomme på vinyl. Jeg kan dog undre mig over, hvorfor de har godkendt en produktion, hvor lyden er blevet så ulden? Det matcher ikke deres musikalske ambitioner og kvaliteter.

TILFØJELSE TIL ANMELDELSEN 22. februar 2017 *NERDALERT*

Afskedssalutten på min anmeldelse af bandet Superfly’s LP Quadro lyder såden her: “Det er fornøjelse, at de lader deres musik udkomme på vinyl. Jeg kan dog undre mig over, hvorfor de har godkendt en produktion, hvor lyden er blevet så ulden? Det matcher ikke deres musikalske ambitioner og kvaliteter.”

Så kom der en besked fra bandets saxofonist Hans Mydtskov: "Hej Niels. Tak for din omtale af Superfly-pladen! - og for dit arbejde med bloggen og jazz-vinyl-forum.......Den er vi rigtig glade for. Det bekymrer mig selvfølgelig lidt, at du synes, at pladen lyder ulden - og du må endelig ikke se dette som en klage eller noget - så jeg har sendt dig et andet eksemplar. Bare for at se, om det er det samme. Vi har tilstræbt at gøre pladen lidt 'bundtung' og det kan selvfølgelig være det. Hvis du får tid, kan du jo sætte den nye på og sammenligne. Den ligger også på Spotify og Apple-music. Som sagt - det er ikke utilfredshed, blot interesse. MH Hans"

Dagen efter var der en ny vinylplade hos mig. 

I den forgangne uge har jeg haft vinterferie. Her havde jeg en aftale med en god jazzven om en lyttesession (inkl. gode øl) hjemme i min stue. Altså en perfekt situation at få afprøvet om den var ulden i lyden. Var det mine ører den var gal med? Var det vinylpladen der var en fejl på? Begge eksemplarer blev afprøvet og sammenlignet med Spotify. Dommen var klar. Den var stadig ulden. Jazzvennen, der har et sæt gode ører og et superlækkert referenceanlæg, fik det ekstra eksemplar med hjem, så han kunne prøve den på hans anlæg. Næste dag kom denne besked fra ham: "Hej Niels. Og mange tak for sidst - det er for mig stjerne aftener at nørde øl og jazz i dit selskab :-) Jeg har lige hurtigt lyttet til "superfly" og ja det er super mærkeligt, det er en helt anden oplevelse her hos mig. Trommerne er flyttet hen til mikrofonerne og de er detaljeret og står flot balanceret i lydbilledet som rigtig nok er markeret i bunden, men ikke for meget.... jeg kan bare ikke forklare dette, men jeg syntes at du skal kigge forbi engang og  høre for dig selv. Meget meget mærkeligt… udover at der jo er nogen indspilninger  som lyder dårligt på nogen anlæg…Men en fed plade.”

Jeg hoppede ind i Suzuki’en og drog afsted. Det måtte høres. Her bliver jeg nødt til at fortælle at mit stue-setup består af højtalere af den “stuevenlige” kompakte slags. Et sæt B&W CM1, der har en god neutral klang. Pladespilleren er en Reloop RP-6000 mk 6 B med Ortofon Nightclub pickup. Der er to styks pladespillere i mit DJ setup i stuen. Det hele køres gennem en NAD C325 BEE forstærker. Her er jazzvennens anlæg af en helt anden bestykning. Højtalerne er to styks Vienna Acoustics Mozart Grand Symphony Edition. Gulvhøjtalere med en god bund, men allermest præget af en vanvittig smuk og neutral klang. Pladespilleren er en Roksan Radius 5 med en Goldring Elite moving coil pick up. Det hele køres gennem en XTZ Class-A100 D3 forstærker. Det lyder mildest talt superfedt, specielt når man lytter meget til jazz.

Jeg blev placeret i sofaen midt for højtalerne med kop friskbrygget kaffe i hånden (jeg var jo i bil). Lyden var helt anderledes. Der er rigtigt meget bund i musikken, hvor specielt Bo Gryholts bas er trukket langt frem. Man kan måske gå så langt som til at sige, at Superfly har arbejdet bevidst for at få en signaturlyd. Trommerne placerer sig mere i niveau med guitaren og saxofonen. Konklusionen på hele denne sag er, at jeg skal have nye højtalere og beklage overfor Superfly, at jeg kaldte deres lyd for ulden. Det er den ikke, hvis du vel at mærke har et par højtalere, der er i stand til at levere et detaljeret lydbillede, der stiller store krav til bunden uden, at det bliver en rockbasbund. Superfly skal have ros for at gå en anden vej med lyden på deres plade og jeg skal forhandle med konen om, at få 20.000 kr. fra husholdningsbudgettet til et sæt nye højtalere. Eller tage et par gode hovedtelefoner på.

1sttimerecords.com