Kapelle17: Sie wolken sind da wo sie ommer sind (Loumi Records) LP/CD/DL/stream

 

Her på bloggen handler det mest om dansk jazz. I et lille land som Danmark er det vildt at der bliver ved med, at komme så meget forskellig og ofte vanvittig god jazz. Det betyder også, at jeg, med enkelte undtagelser, ikke helt har styr på jazzen i andre lande. 

Når den tyske kvintet Kapelle17 så har besværet sig med, at sende en LP til Dänemark til bloggeren. Så besværer bloggeren sig også med at lytte. 

Pladens titel kan oversættes til “Skyerne er der hvor de altid har været.” Bandet består af saxofon, guitar, klaver, bas og trommer. De har et nutidigt jazzudtryk. De har jazzstandards med baggagen (selvom de ikke spiller dem, kan det godt høres på et nummer som Siblings). Som de velopdragne jazztyskere de er, så er 60’ernes avantgarde også tilstede. Nutiden kommer til udtryk gennem inspirationen fra new wave og hip hop. Igen er det ikke noget de direkte spiller. Det er påvirkningen af måden som bandet leverer materialet på. 

Kapelle17 kan sammenlignes med det danske band Andorra, hvor fødderne er godt plantet i jazzen, mens krop og sjæl er andre steder. Det er en plade du godt kan finde på Spotify og bruge lidt tid på, når du trænger til noget nyt og spændende.

Kapelle 17 Bandcamp

Dane TS Hawk & His Locomotion Starensemble: Live & See You (Jazzclub Loco) CD/DL/stream

 

Da jeg var på Roskilde Festival for første gang i 1987 var jeg ganske ædruelig. Jeg havde ikke tid til at være fuld eller skæv. Der var så meget musik jeg skulle høre. 

Fredag eftermiddag spillede TS Høeg & Somesax på grøn scene. Det var TS Høeg - som jeg udelukkende kendte fordi han havde været med på en Sort Sol plade - sammen med en masse andre saxofonister. Jeg husker koncerten ganske tydeligt - næsten bedre end de koncerter jeg oplevede samme dag med mine på det tidspunkt helt store idoler: Iggy Pop, The Pretenders og Echo & The Bunnymen. I dag er jeg ikke teenager og har ikke idoler. Hvis jeg skulle vælge et idol i dag, så ville TS Høeg slå de tre førnævnte. Hans jazzede fritænkning er inspirerende og plakatværdig. 

Det er det nyeste album et godt eksempel på. En dobbelt CD med to en halv times musik med The Locomotion Starensemble, som TS Høeg eller Dane TS Hawk som han også kalder sig dannede på foranledning af Jazzclub Loco. De bad om et band med TS Høegs yndlingsmusikere. Det er over 20 år siden - og besætningen er trods størrelsen med 9 medlemmer helt og aldeles uændret på alle indspilningerne, der er fra 2008, 2009 og 2013.

Det er dansk jazzhistorie. Alle 10 musikere - inklusive TS har sat dybe spor i dansk jazz gennem de seneste 20-30-40 år - og gør det stadig. Kaper Tranberg, Jakob Dinesen, Mads Hyhne, Johs Lund, Stephan Sieben, Søren Kjærgaard, Jacob Anderskov, Nils Bosse Davidsen og Kresten Osgood er sammen med Jazzclub Loco eksponenter for en vilter og udviklende periode i dansk jazz. Det er albummet med TS Høegs musik et godt eksempel på. Det er jazz der er nedskrevet og arrangeret og det er jazz der opstår i øjeblikket, hvor improvisation og spontanitet sprudler. Det er jazz - der peger frem og tilbage og op og ned. Her er hyldester til Felt Kuti, Bent Jædig, Sted Lacy og Morton Feldman. Hvis man ikke har to og en halv time til overs, så kan man vælge at høre den 17 minutter lange The Locomotion Mash up Medley - så har man da i det mindste smagt lidt at stjernerne.

Martin Fabricius Trio: A new world (Berthold Rec) CD/DL/stream

 

Jeg har et blødt punkt for vibrafonisten Martin Fabricius eller måske er det Martin Fabricius der skaber det bløde punkt? Han masserer min lyttemuskel - får spændinger og knuder til at forsvinde.

Det er særligt når han spiller med trioen med Andreas Markus på bas og Jacob Hatholt, at det sker. Af de tre albums de har lavet siden 2008 har jeg haft to med på listerne over årets bedste albums. Deres fjerde album A New World er endnu et smukt kapitel. 

Martin Fabricius forholder sig til livet og tiden vi befinder os i. Han giver ro. Tid til at tanke op. Det er ikke simpel musik, der er mange lag. Det er enkel musik, der ikke er overlæsset. Der er luft i arrangementerne. Det er tre musikere der kender hinanden godt. Prøv feks. at lyt til A much needed moment. Her er kollektivets lyd nærmest et fjerde medlem af trioen. Der er en berusende lethed i nummeret Two of a kind. Der er den smukke ballade A very good man, der er en hyldest til Martin Fabricius far. 

Endnu en gang har Martin Fabricius Trio lavet et smukt og uopslideligt album. Hvis du kun har 5 minutter - så skal du lytte til titelnummeret New World - amerikansk blues og skandinaviske inspirationer. Jeg kan høre den igen og igen.

Martin Fabricius Bandcamp

Årets bedste danske jazz udgivelser 2022

For 19. gang har jeg lavet en liste over årets bedste danske jazzudgivelser. I 2004 var der kun fem plader med på listen: Hans Ulrik, Kasper Villaume, Fredrik Lundin Overdrive, Peter Rosendal Trio og Ibrahim Electric. 

I år er der valgt 10 plader og så selvfølgelig Kaleiido’s The Elements der fik Jazznytprisen 2022 for en måned siden. Det er let at finde 10 fede danske jazzudgivelser - jeg kunne let have have lavet en liste med 30. Det svære kommer når der skal skæres ind til benet. 

Det er nu gjort. Det er der kommet en skøn liste ud af. Der er flere debutanter og ligeledes nogle gamle kendinge med på listen. Først og fremmest håber jeg at du bruger listen som inspiration til, at lytte til mere dansk jazz. Der er så meget godt der venter dig.

Pladerne står i tilfældig rækkefølge.

Antonio Dayyani: Herfra kan det kun gå to veje (Antonio Dayyani)

Numrene er lyrisk og nordisk inspirerede med en tilbagelænet, organisk, skramlet og tiltalende lyd. Vi inviteres indenfor i Dayyanis hjem med musik og omsluttes af den gode stemning.

Bagland: States of Being (Jaeger Community)

Det er kollektivet der er i front. Det er en af den slags plader, hvor alle musikerne lyser op. Det gør de i kraft af dem de er og fordi de er sammen

Svaneborg/Kardyb: Over Tage (Gondwana Records)

Det er enkle melodier der fremføres i minimalistiske klæder. Der er spænding, et venligt temperament og behagelige grooves i duoens spil.

Jakob Bro/Joe Lovano: Once around the room (ECM Records)

Her er flydende time - hvor empati og følelse får dem til at mødes i musikken. De går ind i det ukendte sammen. 

Kalaha/Aarhus Jazz Orchestra/Hilal Kaya: Tutku (April Records)

Du skal forestille dig en blanding af tyrkisk pop og psych, electronica, big band og al den jazz. Det er storslået, festligt og forførende.

Anne Efternøler: Lige børn (Hobby Horse Records)

Der er en vidunderlig og ærlig tone på trompeten der kan være rå, enkel og direkte i selskab med tre kontrabasser.

Little North: Familiar Places (April Records)

Det stærke kollektiv, nordiske toner, diskrete rockgrooves og et højt energiniveau er udløsende årsag til, at jeg atter anbefaler Little North til dem jeg møder på min vej, der gerne vil høre god dansk triojazz.

Baryl: Allerede mandag (Jaeger Community)

Den er både indladende lækker og bare så’n lidt hverdagshård. Vibrafonisten Viktoria Søndergaard har overblikket og en særlig sans for musikalsk nærvær. Det bliver ikke fortænkt eller banalt.

Anders Koppel: Mulberry Street Symphony (Cowbell/Unit/Turn it Over)

Det er en monumental diamant i rækken af Anders Koppels symfoniske værker. Et mesterstykke, der er gavmildt givende til mange lytninger. 

Svin: Introducing SVIN (Tonzonen Records)

De bevæger sig mellem grimme, smukke, pompøse og filmiske landskaber. Et stærkt album, der har internationale kvaliteter.

 

DMA Jazz 2022 i Aarhus

Onsdag aften var Aarhus selveste epicentret for dansk jazz. Store sal i Musikhuset dannede for første gang rammen om den største DMA Jazz fejring nogensinde. 

Meget passende åbnede showet med det unge Aarhus band Døssing og det sluttede med anden Aarhus-treat Aarhus Jazz Orchestra, der havde Gitte Hænning - der havde trådt sine barnesko i den lille storby - med på scenen. Der var dog ingen kunstnere fra Aarhus der fik priser udover Anders Ørbæk der meget fortjent P8 jazzprisen som Årets ildsjæl. Til gengæld fik en musiker bosiddende i det vestjyske for første gang en DMA jazz - mens Jeppe Zeeberg uden og med Horse Orchestra blev aftenens helt store sejrherre.

Dagen var for mit vedkommende allerede begyndt på spillestedet Turkis, hvor der var mulighed for overvære nogle paneldebatter, hvor særligt en fangede min interesse. Her kunne man høre medlemmer af akademiet der havde nomineret pladerne, fortælle om processen bag arbejdet med udvælgelsen af pladerne. Vi mødte de tre akademimedlemmer TS Høeg, der udover at være outertainer med tilhørende saxofon også er, hvilket er relevant i denne sammenhæng, anmelderredaktør på Jazzspecial, musiker Johannes Gammelgaard Lauritsen og DR Big Band producent Fimmer Engel. Musikken var udvalgt på baggrund af blindllytning blandt 179 udgivelser. TS Høeg kom med en frisk kommentarer om, at han sagtens kunne høre hvis det var nogen han kendte. Så gav han dem en høj rating. Fra salen blev de spurgt om hvor jazzen var på vej hen. Hertil svarede Daner-Høegen, at den ikke var på vej nogen steder hen.

Alt er sprunget i atomer. Den lever i bedste velgående. Det gælder om at lette røven. Det gælder både publikum og musikere.

Aftenens show havde atter Jeanett Albeck som vært. Hun styrede os levende gennem aftenen i sine flotte gevandter. 

Her er aftenens vindere i de forskellige kategorier.

Årets Jazzudgivelse

Jeppe Gram - The Doldrums (Storyville Records)

Årets Jazzkomponist

Horse Orchestra for Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Årets Vokaljazzudgivelse

Tone of Voice Orchestra - Tone of Voice Orchestra (Stunt/Sundance)

Årets Eksperimenterende Udgivelse

Jeppe Zeeberg - Conventional (Selvudgivet)

Årets Nye Jazznavn

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Årets Tværæstetiske Udgivelse

Lars Greve - En verden, der melder sig (Selvudgivet)

Årets Track

Horse Orchestra - Montag ist vielleicht der lustigste Tag (Selvudgivet)

Børnejazzprisen

Casper Mikkelsen & En FanJAZZtisk Trommerejse

P8 Jazz Prisen - Årets Ildsjæl

Anders Ørbæk, Orkesterchef for Aarhus Jazz Orchestra

JazzDanmark Prisen - Årets Koncertoplevelse

Apollonian Circles, arrangeret af Hess Is More

Jazzlegatet - Årets Musiker

Kjeld Lauritsen

Jazzlegatet - Årets Orkester

Bévort 3

Jeppe Zeeberg var på scenen tre gange for at hente en pris. To gange sammen med Horse Orchestra og en enkelt gang med hans eget album Conventional. Han sagde at han blev glad da pladen blev nomineret. Det var hans oplevelser at pladen at pladen ikke var blevet opdaget. Nu føltes det som om der var nogen der havde hørt den. Det kan godt være af Zeeberg sagde at den slags priser er noget bullshit, da man ikke kan konkurrere om kunst. Men han virkede nu ret glad for alle priserne. 

I et felt af eksperimenterende jazzudgivelser stak Jeppe Grams The Doldrums ud - endda så meget at den også blev valgt som Årets jazzudgivelse. Hans mangeårige erfaring i jazzen har bragt ham vidt omkring. På The Doldrums er der en smag af 50'ernes jazz i et nutidigt take med unge og ældre musikalske personligheder.

Lars Greve flyttede hjem til Vestjylland i starten af året. Så da han gik på scenen for at få prisen for Årets Tværæstetiske udgivelse var det som Holstebroborger. Det er såvidt jeg ved første gang nogensinde, at der er nogen her ude vestfra der har fået en DMA Jazzpris. Mikkel Hess' imponerende liveshow Apollonian Circles med Hess is More fik en velfortjent pris for Årets Koncertoplevelse - jeg hørte også på vandrørene til DMA-showet, at der var en ny plade på vej med Hess is More. 

De tre førende danske jazzpladeselskaber fik her en pris. Tudsegamle Storyville Records med Jeppe Gram, ihærdige Stunt Records med Årets vokaludgivelse med Tone of Voice Orchestra og opkomlingen, den urolige dreng i klassen og Jazznytprismodtager 2021 April Records med ALAWARI.

Aftenens største overraskelse stod Kjeld Lauritsen for. Han havde under stor ballade ikke fået indsendt sit album til JazzDanmark, da han mente at det var en bøvlet proces, så det kunne deltage i DMA Jazz. JazzDanmark svarede igen med kærlighed og tildelte ham Jazzlegatet Årets Musiker 

Årets DMA show var det bedste i mange år. Man kom godt rundt i jazzen. Døssings boblende energi, Bevort 3's hårdkogte og fighte triojazz, Smag På Dig Selvs smadderjazz, Lilly & Gilad Hekselmanns enkle duojazz, Aarhus Jazz Orchestras fine samarbejder med vidt forskellige kunstnere som Teitur og Gitte Hænning, hvor særligt sidstnævnte indtog scene og show i en grad som aldrig er set før til DMA Jazz. Det var et afvekslende og underholdende show i sal med superstemning.

Efterfesten på Turkis sluttede for mit vedkommende ved to-tiden. Bjarke & The Beerbellys havde Jazz Benzin dåsebajere og glædesfyldt jazz med. De fik sat gang i festen og sluttet DMA Jazz 2022 af på bedste vis. Tak til JazzDanmark for en fed fest.

Anne Efternøler & Lige Børn (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er en helt vild debutplade som trompetisten Anne Andersson alias Anne Efternøler har lavet. Hun er sammen med sin mand, bassisten Richard Andersson i deres kolonihavehus, hvor de bor fast. Her var de sammen med bassisterne, Anders AC Christensen og amerikanske Thomas Morgan - der i øvrigt også begge medvirker på Jakob Bros nye album. Her er det noget helt andet end Bro. 

Det er i høj grad Anne Efternølers plade. Hun har en vidunderlig og ærlig tone på trompeten. Hun gemmer sig ikke bag noget. Det er den rene trompetlyd. Hun kan være rå, enkel og direkte. Samtidig er der også en meget nænsom, næsten svævende poetisk fornemmelse i musikken. Når hun lader det smelte sammen med de tre basser på nummeret P for Poet er det som om tiden står stille.

Idéen med at være sammen med tre bassister fungerer forbavsende godt i virkeligheden - det er egentlig kun forbavsende, fordi jeg aldrig har hørt konstellationen trompet og tre kontrabasser før. Thomas Morgans ukonventionelle basspil sammen med AC’s stamina og Richard Anderssons subtile swing er et eventyr i sig selv.

Anne Efternøler formår at bruge den store mulighed. Hun folder sig ud med stor musikalitet, hvor der både er plads til humor (Fluen i flasken), det meditative (Hvis mine fødder kan nå) og overdrevent overskud (Lys Ned). Det er en af årets helt store danske jazzplader. Den er helt sig selv - og kan anbefales meget klart til jazzlytteren, der altid er på eventyr.

Anne Efternøler Bandcamp