Det er kun nogle få uger siden, hvor jeg hørte Bagland live. Det var en af de sjældne fornøjelser, med helt ny musik fra et band som jeg har fulgt stor glæde siden de startede. Musikken opstod i kølvandet på den turné som de var i gang med, da den første store corona-nedlukning kom i 2020. Der kom til, at gå lidt længere tid end planlagt inden det kom ud og undervejs tog musikken nye drejninger.
Da Bagland startede med at spille sammen var det trompetisten Jakob Sørensens projekt. Sådan er det ikke mere. Der står Bagland på coveret og de andre har været med til at skrive musikken. Det er kollektivet der er i front. Det er en af den slags plader, hvor alle musikerne lyser op. Det gør de i kraft af dem de er og fordi de er sammen. Bagland består, udover Jakob Sørensen, af Alex Jønsson på guitar, Frederik Sakham på bas, Mathias Jæger på keyboards og Frej Lesner på trommer. Desuden er der strygere i nogle gode arrangementer på mange af pladens numre.
Der er et nummer som Amber Blush af Frej Lesner, hvor Mathias Jæger lægger en elektronisk kulisse, Alex Jønsson spiller slideguitar, Frej Lesner og Frederik Sakham skaber en urolig puls, hvorover Jakob Sørensen svæver med lange toner. Jakob Sørensen har kun skrevet et enkelt nummer på pladen, det er titelnummeret der også åbner pladen. Her spiller Frederik Sakham plekterbas og det giver en fed 70’er vibe på et ellers meget nutidigt nummer.
Bagland kan roligt løfte hænderne over hovedet af glæde. Det er et stærkt album, der en gang for alle placerer dem i fronten af dansk jazz lige nu. Coverets billede er iøvrigt taget af den uovertrufne naturfotograf Kirsten Klein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar