Det er over en måned siden at jeg modtog denne plade til anmeldelse. Den udkommer i dag, så det er selvfølgelig meget passende med en anmeldelse nu. Det er ekstra passende fordi det i sidste uge blev offentliggjort at trompetisten Dave Douglas er en af lærerne på årets Summer Session på Vallekilde Højskole. Blandt de andre lærere finder man også Joe Lovano (som Douglas spillede med på sidste års Cph. Jazzfestival), Kurt Rosenwinkel og Aaron Parks.
På det aktuelle album Time Travel bruger han den samme kvintet som det var tilfældet med sidste års kritikerroste album Be Still. Denne gang er det bare uden sang. Saxofonisten Jon Irabagon fra Mostly Other People Do The Killing er et fremtrædende medlem af kvintetten. Her spiller han tenorsax, selv om det er altsax'en han er mest kendt for.
Er det 60'ernes jazz, med den samme mentale stemning som findes i Miles Davis kvintet, man brænder for. Så er det her en plade, man bliver nødt til at give et lyt. Dave Douglas er i straightspillende topform. Han lyder i sin tone egentlig ikke specielt meget som Miles Davis. Han drikker dog af samme inspirationskilde, der fostrede Miles Davis Quintet. Dave Douglas har i sin tighte kvintet, nogle musikere der er på bølgelængde med ham. Irabagons sax smager af Wayne Shorter. Matt Mitchell's pianospil er præcist i anslaget som man kender fra Herbie Hancock. Douglas kan i andre projekter have en tendens til, at blive noget flagrende. På Time Travel er det ikke tilfældet. Det er ultrajazz med jazz på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar