Jazznyt var inviteret til Finland i den forgangne uge. Til Tampere, nordens svar på Seattle , hvor der for 34. gang var jazzfestival. Tampere Jazz Happening åbnede med Young Nordic Jazz Comets, hvor 5 nordiske bands hver spillede en kort showcasekoncert.
Fra Danmark deltog Bremer/McCoy, der kom på scenen efter den svenske duo Lyssarides/Karnebäck Duo Project, der ligeledes er med bas og piano. Men her hører lighederne også op. Svenskerne spillede en enkelt egenkomposition, resten var velkendte jazzklassikere som Armandos Rhumba og Autumn Leaves. Umiddelbart en noget let og ikke specielt udviklende løsning. Duoen har eksisteret i et halvt år og har endnu ikke udgivet noget. De bør fremadrettet satse på deres eget materiale.
Bremer/McCoy har efterhånden skabt sig et navn i Danmark. De vil bruge YNJC til at udvide deres territorium. Det var der også - med lidt held og hårdt arbejde - mulighed for i Tampere. Repræsentanter fra jazzpresse og - festivaler i Tyskland, Holland, Norge, England, Sverige etc. var tilstede på festivalen. Faste læsere af denne blog vil vide, at jeg er mere end almindeligt begejstret for Bremer/McCoy. Duoen har en klar idé om, hvad de vil med deres musik. Det gennemsyrer hele universet omkring dem. Det handler om en organisk æstetik i lyd, melodi og stemning. Det lykkedes til fulde for duoen at præsentere deres musik i løbet af den halve time der var afsat. Morten McCoy blev udfordret, da han skulle spille på flygel. Han plejer altid at medbringe sit eget præparerede pianette - med den helt særlige lyd. Han klarer transformationen uden større problemer og må nok vænne sig til flygler, hvis han vil ud i verden i fremtiden.
I forhold til at skabe et eget udtryk er den finske trio Katu Kaiku mere på vej. Deres ekspressivt frie stil var ikke dårlig. Jeg savnede noget i deres spil, der kunne sætte mig i stand til at genkende dem en anden gang - det hedder vist pesonlighed.
Det er ikke noget problem for den norske saxofonist Mette Henriette med det personlige. Hendes debutalbum blev udgivet dagen efter koncerten i Tampere. Hun er fra Trondheim, hvor hun bl.a. har haft bandet Bassbataljonen sammen med den danske saxofonist Mette Rasmussen og en masse bassister. De sidste tre år har hun brugt på at forberede debutalbummet. Et debutalbum der er udgivet af et af jazzens mest indflydelsesrige selskaber, nemlig tyske ECM Records. Det er endda blevet til et dobbeltalbum, hvor hun præsenterer to forskellige ensembler. I Tampere var det i setuppet med piano, cello og elektronik. På det godt fyldte spillested Klubi med stående publikum og almindelig barlarm i baggrunden, virkede Mette Henriette lille - indetil hun begyndte at spille. Den tyste musik fængede og fik folk i rummet til at lytte. Hun blandede det skrøbelige med et særligt intenst udtryk. Det bliver spændende at følge hende fremover.
Det sidste band var Islandske Two Beat Dogs der havde en velspillende guitarist i front. To af medlemmerne bor i Berlin mens Brian Massaka guitaristen bor i Odense. De spillede nogle udadvendte rockinfluerede jazznumre. Det fungerede godt og var en fin afslutning på en god aften, hvor nordmændende og danskerne tog stikket hjem. Det gjorde arrangørerne også. De havde inviteret en lille gruppe nyligt ankomne flygtninge til eventet. det var en fin gestus. Spillestedet var fyldt med overvejende yngre mennesker. Der var en god stemning med fokus på musikken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar