SAV angiver selv på Facebook, at deres musik er absurd genreneutralt improvisations lyd. Er det med et "tongue in cheek" at de siger det? Næh, den er god nok. Det er absurd. Det er improvisation og det er lyd. Om det så er genreneutralt, er helt sikkert åbent for en frisk diskussion. Jeg er anmelder på en blog, der hævder at handle om jazz. Koblingen til jazzen, består i den improviserede og åbent nysgerrige tilgang til musikken, der skylder sit til freejazz - men også rigtigt meget til de mange genreopbrud indenfor jazz i slut 60'erne, fra folk som f.eks. Paul Bley. SAV tager udgangspunkt i nutiden og bruger den. De laver en slags moderne tiders jazz, som de f.eks. også beskæftiger sig med på Jazzhouse og ikke den slags jazz, der serveres fra Montmartres scene. Det er larmende, humoristisk, afsporet, langt ude og i mine ører vildt fascinerende. Vilde eksperimenter som Guitar og abelyde og den mere jordnære indierock sag Marjorie trækker i forskellige retninger.
Lars Bech Pilgaard - kendt fra SVIN og Klimaforandringer og egne projekter som Slowburn er sammen med Mija Milovic i dette projekt der udgives på en smuk hvid vinylplade. Michael Rexen (fra Den Magnetiske Ørn og pladeselskabet Silent Atoms) har produceret pladen og udgivet den på sit pladeselskab. SAV er ikke bare provokerende nonsens. Det er musik, der som en kunstinstallation umiddelbart fremkalder følelser. Musik/lyd der i et flygtigt øjeblik er ligegyldig larm. Det er lyden af en tid der er i opbrud. Tiden er for så vidt altid i opbrud. Men hvordan lyder det i 2016? Det er SAV er et fængende bud på. Og så er det ikke længere ligegyldigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar