En melodi er kendetegnet ved en eller anden form for umiddelbar logisk konsekvens. Den giver nærmest sig selv. På samme måde som B kommer efter A, 1 kommer før 2 og at en hotdog uden ketchup er kedelig. Mange jazzmusikere arbejder med denne logiske konsekvens på et komplekst niveau. Det er bl.a. derfor at fire musikere sagtens kan stå på en scene sammen og få det til at lyde godt, selv om de aldrig før har spillet sammen.
Der er regler og love indenfor jazzen. De regler og love har dog været udfordret, på den ene eller anden måde i al jazzens levetid. Det er derfor jazzen er så mangfoldig og levende.
Pianisten Morten Pedersen overholder de fleste af jazzens regler og love. Men finder også en glæde i træde lidt ved siden af. Hjernebassisten Peter Vuust har lige udgivet en bog, hvor han bl.a. kommer ind på musikkens logiske flow. Der hvor den ligefrem er med til, at udløse dopamin, så humøret bl.a. påvirkes positivt.
Det sker også på Morten Pedersen 5tet’s nye plade Sammensurium. Det er dog ikke alt der alt der booster dopaminproduktionen. Der er ridser og revner i musikken, hvor kvintetten ikke tager den lige vej. De træder ved siden af mange korte øjeblikke. De sender en skævert ind i flow’et. Pianisten Morten Pedersen har skrevet al musikken på pladen, hvor Håkon Berre (trommer), Johannes Nästesjö (bas), Tomasz Dabrowski (trompet) og Francesco Bigoni (saxofon og klarinet) også medvirker. Det er jazz der tager næring fra free jazzen. Det er jazz der sprudler af kompleksitet og udfordringer. Det er jazz, hvor logiske konsekvenser er til for at blive brudt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar