Samarbejdet mellem multitrommeslageren Emil de Waal og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren har passeret 20 år. Mange projekter som Emil de Waal har sat i søen har ofte involveret Ljunggren. Senest oplevede jeg dem f.eks. sammen på scene i forbindelse med Emil de Waal + Old News, hvor de var i selskab med bl.a. Randi Laubeck og Nulle.
Det der med multi skal tages bogstaveligt. Der er rigtigt meget jazz i den musik som de laver, men der er også mange andre genrer. De inddrager i kraft af deres brede musikalske fundament forskelligheder som finder sammen på naturligste vis.
De har nu for første gang lavet et duoalbum. Her fejrer de deres musikalske venskab. Pladen byder på soundscapes og grooves med filmiske kvaliteter. Den billedskabende musik er både smuk og dyster. Der er ikke så meget humor eller sjov, som der ellers ofte indsniger sig på Emil de Waals plader. På den måde er det måske den mest stringente og helstøbte plade som de har lavet sammen.
I sammensmeltningen mellem den organiske og akustiske musik og den programmerede og elektroniske musik har de ophævet modsætningerne. Det fungerer og vil appellere til både progrockfans, synthfreaks og afsporede jazzlyttere.
Emil de Waal er på foranledning fra Gustaf Ljunggren vendt tilbage til, at udgive på vinyl som han også gjorde med et par udgivelser for snart ti år siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar