lørdag, oktober 17, 2020

Anders Lauge Meldgaard: 21 instrumenter til Henning (År og Dag) LP/DL/stream

 

Det er som om jeg bliver lukket ind i en farverig eventyrverden, hvor planter, dyr og landskaber har former og farver som jeg aldrig har set før. Det bobler og sitrer på Anders Lauge Meldgaards nye album, hvor der høres spor tilbage til hans tidligere projekt Frisk Frugt. Alligevel er det også noget helt andet. Det er en hyldest til Fluxus komponisten og kunstneren Henning Christiansen som Museet for Samtidskunst i Roskilde bestilte Anders Lauge Meldgaard til at lave. 


Han har genkomponeret Henning Christiansens værk Trio om tiden der gik (opus 91) fra 1975, hvor de tre instrumenter i Anders Lauge Meldgaards fortolkning er blevet ældre, langsommere og har formeret sig. Blokfløjte, obo, fagot, violin, cello etc. spiller musikken. Meldgaard har skrevet rollerne i forskellige tempi. Hvert instrument spiller i sin egen rytme og skaber en enhed af frit forbundne taktarter. De vugger sammen i mange lag. 


Perioden i Henning Christiansens kunstneriske liv i midten af 70’erne var det den følelsesfulde, oprigtige og melodiøse kunst det var i centrum. Noget som Anders Lauge Meldgaard på smuk og indsigtsfuld vis omsætter til et nutidigt klassisk musikværk.

https://aarogdag.net

Ingen kommentarer: