Den interskandinaviske kvartet Skurkar lader med deres skjulte motiver til, at have nedbrudt sproglige og musikaske grænser. De spiller ifølge dem selv detektivjazz, hvilket ikke giver mening, da de kalder sig Skurkar. Alligevel passer det godt ind i deres humoristiske og musikalske kaos, der ikke bygger på algoritmer eller andet kedeligt. Danske Amalie Dahl på altsaxofon, norske Jenny Frøysa på barytonsaxofon, norske Oda Steinkopf på bas og svenske Emma Lönnestål på trommer udgør kvartetten.
De har lavet en plade der bevæger sig mellem jazzens klassiske discipliner: den nedskrevne musik og den frie improvisation. De er sikre og knivskarpe som på Soppatorsk på Autobahn. Det er jazz der sparker røv. Jazz, hvor det emmer af spilleglæde. En kvartet hvor det kollektive og samlede udtryk er femte medlem.
Og hvad mente jeg egentlig med at de nedbrød sproglige grænser? Titlerne på melodierne er en blanding af svensk, dansk og norsk. Ligesom åbningsnummerets hidsige verbale afslutning på Klip i kortet er skandinavisk road rage i fri form. Skurkar er nogle frække gavtyve. Nogle som er gode for jazzen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar