Indspilningerne har 13 år på bagen. Heldigvis synes Mads Ole Erhardsen ikke at vi skulle snydes for dem. Det er 9 numre, hvor han udelukkende spiller på baritonsaxofon. Han er sammen med Morten Ankerfeldt på bas og Janus Templeton på trommer. Der er med andre ord skåret helt ind til benet. Jeg er nok lidt simpel, når det kommer til baritonsax, men jeg tænker altid på Gerry Mulligan og Lars Gullin og cooljazzen, når det kommet til det instrument. Mulligan lavede de berømte pianoløse indspilninger sammen med Chet Baker, hvor det lige pludselig overlod en masse luft og plads til blæserne.
Mads Ole Erhardsen er en jazzromantiker og placerer sig ikke langt fra mine referencer. Han spiller både egne numre og numre af eksempelvis Bill Evans og Dexter Gordon. At han også synger en enkelt sang gør ikke noget. Det er sangen Gran Torino fra Clint Eastwood filmen af samme navn og som Jamie Cullum oprindelig sang. Her er det noget helt andet. Mere skrøbeligt, nærværende og spartansk. I det hele taget er det indtrykket jeg står tilbage med når jeg har lyttet til albummet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar