Da jeg hørte første single Feeling fine og siden den anden single Vågen i Valby, var det tydeligt for mig, at der var noget stort i vente. Trompetisten Peter Marott har lavet et soloalbum, der fra start til slut er en kæmpefornøjelse. Det kan godt være, at Marott er kendt som trad. jazzmusiker, som mangeårigt medlem af Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band, som kapelmester i Søren Østergaards Zirkus Nemo og meget andet. Med det nye album føjer han endnu en dimension til sit kunstneriske virke. Det er uden tvivl det mest personlige og musikalsk rørende udspil fra erfarne trompetist.
Han har allieret sig med et hårdt jazzhold. Martin Schack på Hammond-orgel, Regin Fuhlendorf på guitar og Morten Ærø på trommer, der alle kan spille indlevende og følsomt. Desuden gæster tenorsaxofonisten Jan Harbeck på et par numre. Åbningsnummeret hedder ganske passende Prolog, hvor Marott er i det sfæriske hjørne i indledningen af nummeret, hvor han også vender tilbage hen mod slutningen af nummeret. Martin Schacks Hammond giver en lækkert underlag til nummeret. Feeling Fine er et hit. Den lette og optimistiske tone smitter og Regin Fuhlendorfs guitar sætter rytmen.
Vågen i Valby er Marotts udgave af filmen Sleepless in Seattle. Melodierne er skrevet med udgangspunkt i Marotts liv, hvor livet som freelancemusiker hyldes i No Work Blues. Mens Zirkus in the rain er et minde fra tiden med Zirkus Nemo.
Pladen har et tidløst udtryk over sig. Marott er inspireret af klassisk pop og jazz og hans vision og drømme for albummet er ekstremt vellykket. Det er et personligt album, hvor man som lytter føler sig budt indenfor. Afslutningsvis vil jeg kun tilføje at albummet er meget anbefalelsesværdigt - du vil helt sikkert kunne sætte den på pladespilleren i dag med lige så stor glæde som du vil gøre om 10 år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar