Povo ligner ikke noget vi kender i dansk jazz, skal de sammenlignes med nogen er det f.eks. svenske Koop, italienske Nicola Conte (som med lækker hånd har remixet pladens sidste nummer You are) eller japanske Kyoto Jazz Massive, og igen er Povo sig selv. Povo er rendyrket klassisk jazz, som Clifford Brown eller Art Farmer. Povo er coolness, og provokerende smarte designede beats. Povo er ikke forhistorisk. Povo er ikke electronica. Hvis du ikke er med, så lyt til dem alligevel. Povo er et univers af nutidig dansabel organisk og frisk musik, med håndværket og respekten for jazzhistorien godt indarbejdet.
DJ Wunderbaum (som nu foretrækker at hedde Anders Andresen) og Lars Vissing har begået en genistreg. Efter at have udsendt flere 12” singler er der endelig kommet en hel plade med dem. Pladen er først og fremmest Vissing og Wunderbaums, men de har allieret sig med en lang række danske jazzmusikere og enkelte udenlandske, bl.a. er pianisten Heine Hansen gennemgående på hele pladen, ellers er mange af musikerne inde over 2-3 numre. F.eks. Ed Thigpen, Fredrik Lundin, Trine Lise Væring, Lennart Giman, Bastian Sjelberg o.m.a.
Jeg vil ikke tøve med at anbefale denne plade til både novicer og hardcore jazzfans, begge grupper vil finde spændende ting på pladen. Jeg har dog et par ting, jeg undrer mig særdeles meget over. Nummeret Good & Bad optrådte for 2 år siden på The Orchestra’s CD Beats and big band, hvor den var krediteret Harold Land, arrangeret af Peter Jensen og med beats af Brillant Corner (Lars Vissing), dengang hed nummeret George’s Dilemma. Nu bliver forvirringen først total, for Harold Land har aldrig lavet George’s Dilemma. Det er derimod Clifford Brown. Jeg synes at Povo befinder sig på grænsen af tyveri, når de krediterer sig selv for George’s Dilemma, hvilket de gør på We are Povo, også i øvrigt giver den en anden titel, Good and bad.
På nummeret Ed the Bull befinder de sig nok indenfor lovens grænser om at låne, for det er ikke Moanin’ de spiller, men for dælen, hvor det lyder som den. Et tredje nummer Uam uam er heller ikke deres egen, men denne gang har de skrevet de rigtige komponister på; Art Farmer og Quincy Jones, som dog kaldte nummeret Mau mau. De er vist nogle rigtige filurer, de Povodrenge, som med netop Uam uam har opnået et mindre undergrundshit, nummeret er indtil videre med på mindst 6 internationale compilations.
Jeg tror at Povo bliver ”store”, ligenu ser det ihvertfald fornuftigt ud, de bliver udgivet af svenske Raw Fusion, som har gode internationale kontakter, og forstår at få dem ud på de vigtige markeder, som f.eks. det japanske og italienske, hvor man i nogle år har haft smag for netop denne type musik. Desuden er musikken oplagt til, at blive fremført live, og det har Povo såmænd også allerede gjort, dog kun i Sverige indtil videre. Men gad vide om ikke om både Copenhagen og Århus jazzfestivalerne skal have Danmarks mest hotte jazznavn på plakaten.
Messingblæs, programering og beats: Lars Vissing
Programering og beats: Anders AndreasenVokal: Trine Lise Væring, Katrine Madsen, Mark Linn
Bas: Bastian Sjelberg, Lennart Ginman
Piano: Heine HansenTrommer: Rasmus Kihlberg, Ed Thigpen, Mikkel Hess, Frands Rifbjerg,
Bas klarinet: Peter FuglsangFløjte og sax: Pelle Fridell, Fredrik Lundin,
Percussion: Ole Kibsgaard
Den nu 89-årige og stadig aktive jazzviolinist fortæller »Inden jeg glemmer det!« sine erindringer til Ellen Bick Meier. Det er et generøst, muntert og indimellem også melankolsk fortalt stykke danmarkshistorie fra en mand, der som regel har syntes at færdes sorgløst i tilværelsen. Dette lyse livssyn fik dog et alvorligt knæk, da tyskerne i efteråret 1943 smed ham to måneder i fængsel. Ellers hører vi om opvæksten i det velhavende grossererhjem på Østerbro og den første optræden for et publikum allerede som tolvårig. De næste over 70 år spiller han overalt i Danmark, Skandinavien og resten af verden i selskab med bl.a. Leo Mathisen, Josephine Baker, Victor Borge, Alice Babs, Gerda og Ulrik Neumann. Bogen er udgivet af Gyldendal, og koster 299,-, der er CD indlagt.
Oscar Peterson er i Europa i sommerens festivalsæson, hvor han bl.a. spiller på North Sea Jazz Festival, Montreux Jazz Festival, Umbria Jazz Festival, Vienne Jazz Festival og flere koncertsale. Nu er jeg selvfølgelig ude i det rene gætteri, men der er rigeligt med huller i hans turnéplan, til at han kunne kigge forbi København under jazz festivalen. CJF plejer først at offentliggøre deres program senere, og jeg gad nok vide om ikke Oscar kommer forbi sammen med NHØP, Ulf Wakenius og Alvin Queen. Ja, man fristes jo næsten til, at sige at det ville være ondt overfor det københavnske jazzpublikum, hvis han ikke gjorde. Men han er jo helt sikkert også blandt de vildt dyre drenge.
I weekenden spiller Fjernsyn Fjernsyn på Stengade 30. De er en del af kunstnerkollektivet Yoyooyoy.
Fjernsyn Fjernsyn er freeformnoisejazzrock, inspirationskilderne er så forskellige som Stockhausen, Ayler og Sonic Youth. Du kan læse mere om dem på Jazzclub Loco's site ::HER:: og på yoyooyoy's site ::HER::, hvor du også kan høre musik med dem, og flere andre fra kunstnerkollektivet, bl.a. Kirsten Ketsjer, som er blandt de syv orkestre som Loco har udvalgt til den compilation, de udsender i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.
De andre orkestre som kom gennem juryens nåleøje var: Moskus, Babakarej, Slutspurt, Jajasoo, Absolute Zero og Ude Nu. Alle orkestrene skal også optræde i forbindelse med jazz festivalen.
Berlin får en ny jazzklub, der hedder Verve Club og holder til i Spindler und Klatt's lokaler. Klubben afholder arrangementer den sidste onsdag, hver måned. Klubbens første koncert afholdes d. 3. marts, hvor det er Lizz Wright, der står på scenen.Kunstnerne som optræder i klubben, vil selvfølgelig kun være Verve kunstnere. I april er det debutanten Philipp Weiss, der står på scenen, sammen med Steve Kuhn Trio. Verve udgiver en sampler i forbindelse med åbningen. Læs mere ::HER::
Dansk Jazz Forbund har redesignet deres site, hvor de har tilføjet muligheden for at søge på danske jazzudgivlser. Søgningsmulighederne er dog meget begrænsede. Søger man f.eks. på at ville se alle udgivelser fra 2004, kan man kun få lov til, at se de første 25 udgivelser af 86 mulige. Der er mulighed for, at søge på titel, orkester, pladeselskab eller år. Men det kræver altså at man ved, hvad man skal søge efter. På den måde er det meget svært at opdage det man ikke kender. Men ellers er initiativet da godt, og en start.
En nyhed man kan læse på sitet, er programmet for Danish Music Awards Jazz 2005, hvor der bl.a. er mulighed for, at opleve Alex Riel Trio feat. Hanne Boel, Ibrahim Electric, Malkin Zany, Kurt Rosenwinkel (som efterfølgende er på mini DK-turné, med 2 koncerter), Hugo Rasmussen All Starz, Lovedale etc. i Vega d. 15. april
CD'en La Spiga er ikke med i opløbet om at blive kåret som årets danske jazzCD til Danish Music Awards, det kan den slet ikke, da kunsteneren bag pladen er italiener. Desuden er der heller ingen danskere med på pladen. Men den er altså lidt dansk.
Saxofonisten Fabrizio Mandolini er uddannet på Rytmekons, og bor stadig i Danmark, og tak for det, Fabrizio. Mandolini spiller alt- og sopransax. Han får mig til at tænke på Keith Jarretts samarbejde med Garbarek og de andre nordiske musikere i 70'erne, og sørme om ikke Mandolini har fået bassisten Palle Danielsson med i studiet. Et andet nok endnu større scoop, for mig er, at Bjarne Roupé er med på guitar, det er alt for lidt, jeg har hørt denne fantastiske guitarist i de senere år. Mandolini har skabt en varm nordisk og meget vellydende og homogen plade, med adskillige highlights på. Særligt vil jeg fremhæve balladen Mothers, hvor samarbejdet mellem Mandolini og Roupé er helt i top. Desuden skal det nævnes at Paolo Russo spiller piano. Her har vi at gøre med en plade, som i den grad fortjener at lande på mange jazz-feinschmeckeres pladehylder, efter at den selvfølgelig er blevet grovspillet på anlægget.
Fabrizio Mandolini: Sassofoni (eller saxofon)
Paolo Russo: Piano
Bjarne Roupé: Guitar
Palle Danielsson: Bas
Andrea Marcelli: Trommer
Det engelske Contemporary Music Network, der arrangerer koncertturnéer i England med bl.a. jazz og world music, har lavet en opsamlingsCD, med Dhafer Youssef, Clotaire K og Renaud Garcia-Fons, som bliver sendt til dig uden nogen omkostninger, når du tilmelder dig deres mailingliste. Du kan besøge dem ::HER::
Chet Baker (foto: Gorm Valentin)
For nylig udsendte forlaget Per Kofoed en stor retrospektiv fotobog med Gorm Valentins billeder. Den hedder Sort på hvidt og rummer selvfølgelig en masse jazzfotos.
Nu er det også muligt at blive indehaver af et ægte Gorm Valentin billede. På www.lauritz.com er det muligt at købe tyve af Valentins billeder, heriblandt klassiske billeder af Rollins fra Montmartre, Chet Baker og Stan Getz. Vurderingsprisen er på 2000,-
Sonny Rollins var i studiet i oktober for, at indspille materiale til et nyt album. Det er efterhånden fem år siden han sidst udgav nyt materiale. Han har stadig kontrakt med pladeselsakbet Milestone, som nogenlunde samtidig med, at mr. Rollins var i studiet, blev solgt til Concord (sammen med hele Fantasy gruppen). Derfor hersker der en vis usikkerhed om udgivelsestidspunkt.
Benjamin Koppel har oprettet hovedkvarter på Valby Langgade under årets Copenahgen Jazz Festival. Han spiller ikke mindre end 9 gange, på to forskellige steder på Valby Langgade under festivallen. Der er også mulighed for at løbe ind i den travle saxofonist andre steder i løbet af festivallen. Du kan se mere ::HER::
Global Motion er i Danmark til både Copenhagen og Aarhus Jazz Festival. Gruppen blev dannet i 1999 af den hollandske tenorsaxofonist Marc Mommaas og pianisten Nikolaj Hess. Idag er gruppen blevet til en kvintet, og de udsender i denne måned nyt materiale.
Down Beat skrev i juni 2004: "Global Motion is always in stylistic motion, spanning bop, ECM-esque soundscapes and free-form chamber dreams"
Du kan læse mere om gruppen og høre musikeksempler ::HER::
Det er sjældent at en dansk jazzplade udkommer på et af de "store" pladeselskaber. Så derfor er det også værd at ofre lidt ekstra opmærksomhed på. Hvorfor er det lige denne plade, som Universal har valgt at udgive? De har selvfølgelig kommercielle hensigter med pladen, men kan det kommercielle og kunstneriske gå hånd i hånd?
Universal har valgt at satse på pianisten (og sangeren) Maiken Ingvordsen, som nok er ukendt for det store publikum. Men kendt af jazzinderkredsen. Det er hendes første deciderede soloplade. Hun har senest arbejdet med sangerinderne Xenia Lach Nielsen og Christine Skou (hende som er ”inde” i Karla i Kaj og Andrea) på mere popprægede projekter. Det er til Ingvordsens fordel, hun har sans for, og erfaring med popgenrens virkemidler, men er først og fremmest jazzmusiker. Den kombination har udløst en plade, som med en god portion held, kan fange det publikum, som ikke har købt en jazzplade siden Doky Brothers sidste CD. Nu hvor jeg nævner Doky’erne, så er det Chris Minh Doky som har siddet bag både bassen og mixerpulten. Det er egentlig et pudsigt valg, for Ingvordsens musik befinder sig i det nordiske musiklandskab, og Minh har i de senere år bevæget sig længere og længere væk fra det nordiske (blev førhen ofte sammenlignet med NHØP), bl.a. via engagementer hos ærkeamerikanske jazzmusikere som Mike Stern og Brecker Bros. Men her må jeg gemme fordommene væk, for Minh har aldrig lydt mere nordisk endsige dansk i hans behandling af bassen. Minh har en stor og fyldig lyd, som er meget tiltrækkende. Minh har tillige inviteret en af sine New Yorker venner med på pladen, George Whitty som spiller orgel på 3 numre, ikke af den funky slags, men som stemningsskabende element.
Ingvordsen har med denne plade fået en fantastisk mulighed. Bare det at pladen udkommer på et stort pladeselskab betyder ekstra megen opmærksomhed fra pressen. Den vil blive anmeldt og omtalt mere bredt end vi er vant til, med danske jazzplader (og min anmeldelse er allerede længere end normalt). Hun forvalter muligheden på næsten pletfri vis. Valget af materiale til pladen er originalt, hun holder sig fra standards, undtaget My one and only love (som hun utvivlsomt synger til sin mand, Kasper Villaume). Ingvordsen har valgt materiale af mere moderne karakter, to svenske af henholdsvis Rebekka Törnqvist og Anders Widmark, samt numre af Pat Metheny og Shawn Colvin. Ellers er det Ingvordsens egne kompositioner og en enkelt sammen med Minh. I Ingvordsens numre, som f.eks åbningsnummeret Bruce, skinner det nordiske lys (eller lyd om man vil) igennem. Men hvor man ofte tænker på nordiske lyd, som noget der udspringer af den svenske folkemusik og folk som Jan Johansson, er Ingvordsens musik meget mere lys, let og dansk. Hun har ikke det svenske alvor og tungsind lagt ind. Det er, som pressematerialet skriver, en rigtig forårsplade.
På trommerne er det Anders Mogensen som her er meget afdæmpet, og har en forståelse for den danske folkemusik, i og med han underviser på det Fynske Musik konservatoriums afdeling for selvsamme kunstart. Ingvordsen synger på 5 af numrene på pladen, og hun er ikke nogen stor jazzsangerinde, men til gengæld rammer hun den intime poptone perfekt, og det klæder pladen. Maiken Ingvordsen har skabt en plade som kan fange det store publikum, og det håber jeg, at den gør.
Maiken Ingvordsen: Piano og sang
Chris Minh Doky: Bas
Anders Mogensen: Trommer
George Whitty: Hammond B3 orgel
Du kan lytte til eksempler på musikken ::HER::
MARTS
Maiken Ingvordsen-Don't be cool
-glæd jer, jeg gav hende 5 j'er ud af 6 mulige.
Povo-We are Povo
-jeg glæder mig til at høre denne plade.
DePhazz-Natural fake
-de tyske loungejazzmeisters er tilbage, og snart Danmarksaktuelle.
Varano-Step up
-Morten varano i en efter sigende mere akustisk udgave. Han drager også på turné i slutningen af marts, i det ganske land.
APRIL
Nils Petter Molvær-NP3 Remix
-det er kort siden at han udsendte et livealbum, nu er det tid til et remix af hans seneste studioplade NP3.
Anders Widmark-Hymn-populært navn i det svenske, bl.a. for samarbejdet med sangerinden Sara Isaksson.
Various-Nordic Lounge vol. 3
-de to første var en opvisning i nordisk cool tjekkethed.
Various-Verve Remixed 3
-har jeg nævnt før.....
Sting-Bring on the night
-hov det er da ingen nyhed, jow en lille smule, for det er nemlig på DVD!
MAJ
Carsten Dahl-Copenhagen Aarhus
-endnu en jazzudgivelse på Universal, først Maiken og nu Carsten!. Meget mere om den senere.
Vi har set det før, men det er alligevel lidt skægt, når jazzmusikere spiller rock. Senest er bassisten Anders Christensen blevet medlem af Raveonettes, de er lige nu på tur i England. Det kan være at de blev inspireret af Tim Christensen, som har haft Nicolai Munch-Hansen som fast medlem af sit band, i flere år. En anden mindre rocket musiker, Rasmus Nøhr har på sin nuværende turné to tredjedele af bandet Ibrahim Electric med, nemlig Jeppe Tuxen og Niclas Knudsen.
Bassisten Arild Andersen udgiver den 13. april en ny plade på ECM, under navnet Arild Andersen Electra har han skabt en supergruppe bestående af bl.a. Eivind Aarset, Arve Henriksen og Patrice Heral.
Arve Henriksens gruppe Food har udsendt sin sidste plade, Last supper. Trompetisten har fået for travlt med sin solokarriere og andet som f.eks ovenstående, at han har spist det sidste måltid. Pladen er som den forrige, Veggie udgivet på Rune Grammofon. Den engelske saxofonist Iain Ballamy er medlem af gruppen, som blev dannet i forbindelse med Molde Jazzfestival i 1998, og på sine to første plader, udelukkende var akustisk. Det blev ændret med Veggie fra 2002, som endda blev nomineret til en norsk Grammy. Hvad der sker med en anden gruppe, som Henriksen ligeledes er dybt inde i, Supersilent er der for nuværende meget stille om.
Bassisten Dave Holland udgiver i næste uge sit første album, på eget selskab. Han har skabt Dare2 Records efter at han har udgivet musik på ECM Records i over 30 år. Han forlod ECM p.g.a. økonomiske og udgivelsespolitiske uoverensstemmelser. Han understregede at han altid har haft kunstnerisk frihed, men at han i de senere år har haft lyst til at udgive mere end han fik lov til på ECM Records.
Bassisten Anne Mette Iversen, som til daglig er bosiddende i New York, er på turné i Danmark i perioden 3. til 12. marts, hvor hun både optræder tentet og kvintet ved de elleve koncerter. Grundstammen, som er med til alle koncerterne, udgøres af amerikaneren Ingrid Jensen på trompet, Danney Grissett på piano, Otis Brown III på trommer og den svenske baunist Petter Dahlgren. Ved tentet-koncerterne bliver kvintetten suppleret med Xenia Lach Nielsen på vokal og strygerkvartetten 4Corners.
Anne Mette Iversen kan bl.a. opleves her:
Fredag d. 4. marts kl. 20.00: AMI Group - Jazzhus Dexter, Odense
Lørdag d. 5. marts kl. 20.00: AMI Group - Godset, Kolding
Mandag d. 7. marts kl. 20.00: AMI Quintet - Jazzbar Bent J, Aarhus
Lørdag d. 12. marts kl. 14.30: AMI Quintet - Jazzcup, København & kl. 21.30: AMI Quintet - Christianshavns Beboerhus
Kommende CD udgivelser
FEBRUAR
Susi Hyldgaard: Blush (ENJA) med Jannik Jensen (bas), Dickon Hinchcliffs (strygere) og remixes af Matthew Herbert og Thomas Knak
Ulrik/Swallow/Johansen: Tin Pan Aliens (Stunt)
Bodilsen/Bollani/Lund: Gleda (Stunt)
Universal Funk: Mirrors (April Records)
Monty Alexander: Live at Iridium (Telarc) med Hassan Shakur (bas), Mark Taylor (trommer)
MARTS
Kurt Rosenwinkel: Deep Song (Verve) med Joshua Redman (saxofon); Brad Mehldau (piano); Larry Grenadier (bas); Jeff Ballard, Ali Jackson (trommer)
Charles Lloyd Quartet: Jumping the Creek (ECM) med Geri Allen (piano); Robert Hurst (bas); Eric Harland (trommer, percussion)
DePhazz: Natural fake (Universal)
Maiken Ingvordsen: Don't be cool (Universal) med Chris Minh Doky (bas) og Anders Mogensen (trommer)
APRIL
Verve Remixed 3
Jesper Thilo - Jesper Thilo & the Stars, Vol. 1 (Storyville) med Clark Terry, Harry “Sweets” Edison, Roland Hanna, Kenny Drew og Al Grey
Den 11. marts udgiver Maiken Ingvordsen sit femte album. Denne gang udgives den af Universal, Chris Minh Doky er producer og musikken er forårsagtig. Ja, jeg får også helt forårsfornemmelser, når jeg tjekker Maikens vildt flotte site, med reklame for hendes nye album. Her er alle sejl sat til. Det er dejligt at, der en gang imellem bliver skudt lidt ekstra i markedsføringen af en plade. Du kan besøge siden ::HER:: hvor du kan høre noget af musikken fra pladen, der hedder Don't be cool. Maikens trio spiller på Jazzhouse d. 6. april, med Doky på bas og Anders Mogensen på trommer.
En anden pianist og nær bekendt af Maiken Ingvordsen, Kasper Villaume spiller piano og producerer Malene Mortensens anden CD, der udkommer en gang i løbet af foråret på Stunt Records. Pladen blev indspillet i januar i Göteborg.
Fra d. 1. marts til d. 5. marts er Jonas Johansens MOVE på turné i Spanien. Du kan se mere på hans site ::HER:: hvor det også er muligt at finde datoer på danske koncerter med NHØP Trio og Fredrik Lundin Overdrive, hvor Hr. Johansen også er med.
Den 5. april udkommer Verve Remixed 3. For 3. gang udsender Verve en samling remixes af gammelkendt jazz materiale, med beats og indfald. Jeg glæder mig, for jeg synes at de 2 første har været nogle af de mest vellykkede udi jazzremixgenren (og tilsammen har de solgt over 500.000 eksemplarer på verdensplan)
Tracklisten ser sådan ud:
Nina Simone “Little Girl Blue” - Postal Service Remix
Billie Holiday “Speak Low” - Bent Remix
Anita O’Day “Sing, Sing, Sing” - RSL Remix
Sarah Vaughan “Fever” - Adam Freeland Remix
Shirley Horn “Come Dance With Me” - Sugardaddy Remix*
Blossom Dearie “Just One of Those Things” - Brazilian Girls Remix
Astrud Gilberto “The Gentle Rain”- RJD2 Remix
Sarah Vaughan “Peter Gunn” - Max Sedgley Remix
Jimmy Smith “Stay Loose” - Lyrics Born Remix
Hugh Masekela “The Boy’s Doin’ It” - Carl Craig Remix
Nina Simone “Lilac Wine” - The Album Leaf Remix
Billie Holiday “Yesterdays” - Junior Boys Remix
Dinah Washington “Baby, Did You Hear?” - Danger Mouse Remix
Du kan læse mere om de enkelte numre ::HER::
Ny CD med Povo kaldet We Are POVO er lige udkommet på det svenske label RawFusion. Det er en slags 60’er-retro-danse-jazz med programeringer og live artister, både original numre og remixes! Lars Vissing og Anders Peter Andreasen (DJ Wunderbaum) er kaptajner. Trine-Lise Væring medvirker som både melodi-smed, tekstforfatter og sanger på 2 tracks, og desuden som sanger på en “jazz” version af Lou Reed sangen Perfect Day. Andre sangsolister på CD'en er bl.a. Mark Linn og Katrine Madsen. Pladeselskabet lægger ud med attrykke 10.000 ex. så de regner betemt med at sælge nogle eksemplarer, men deres fokus markeder er Sverige, Italien og Japan, så om vi kommer til at høre noget til det i Danmark vides ikke. Distribution i DK er Bonnier-Amigo. Den kan købes på www.cdon.dk
Matthew Herbert havde verdenspremiere på sit album Plat du jour, ved London Jazz Festival i november måned. Pladen udkommer først en gang i løbet af foråret. Herbert som ofte blander politik ind i sin musik, har denne gang kastet sig over fødevarepolitik, hvor der bl.a. skydes på Starbucks og McDonalds. Mon ikke at det var en idé for Mik Schack at invitere Herbert hjem i køkkenet til en snak om musik og fødevarepolitik. Jeg har ihvertfald aldrig nogensinde hørt om en kunstner, der har lavet en hel plade om fødevarepolitik. Du kan læse mere om pladen på det officielle site ::HER::
E.S.T. har lige udsendt deres niende CD, Viaticum, og det har afstedkommet en lang række positive anmeldelser. Jeg har samlet nogle stykker her:
All About Jazz
BBC
Aftonbladet
SydSvenska Dagbladet
Gaffa
Kultunaut
Fælles for dem alle er, at de er meget positive. Gad vide om der findes en negativ anmeldelse af E.S.T?
Du kan se en anmeldelse af deres koncert på Fermaten d. 10. februar ::HER::
Der er en spøjs plade, den her. Den stritter ud i flere retninger, og giver overhovedet ikke noget samlet indtryk. Så konklusionen kunne være, at de skulle arbejde mere med deres egen identitet. Men hvorfor skulle de? For det første har de inviteret basunisten Ray Anderson med, og for det andet er identiteten nok at de netop er istand til at spille frit, som i Choppers, afrikansk som i Fela, blues som i Formula, og klassisk orgeljazzshuffle som i The Tuxen Shuffle. Det her er ikke et Jimmy Smith tribute band.
Guitaristen Niclas Knudsen er den mest rå guitarist i det danske jazzmiljø, og leverer mange fede og seje indspark på denne plade, som er en koncertoptagelse fra Copenhagen Jazzhouse, fra sidste sommers Jazzfestival. De havde lige udsendt deres debutplade på det tidspunkt, men der er allerede sket noget i forhold til den plade. Selvfølgelig er det ikke uden betydning at Ray Anderson er inviteret med. I det hele taget er det en ganske skør idé at invitere ham med, og derfor passer det godt ind i det ibrahimske univers. Den mest indlysende vej, havde været at invitere en saxofonist, der kunne spille for, og byde op til souljazz, men hvorfor skal det være indlysende?
Jeppe Tuxen er det mest ubeskrevede blad i bandet, han spillede bl.a. med de to andre i Endorfin. Trommeslageren Stefan Pasborg er ikke længere et ubeskrevet blad i dansk jazz. Han er med i mange forskellige sammenhænge, og hvad og i hvilken retning han udvikler sig er spændende at følge.
Du kan downloade nummeret Fela, fra Pasborgs hjemmeside ::HER::
Stefan Pasborg: Trommer
Niclas Knudsen: Guitar
Jeppe Tuxen: Hammond B3
Ray Anderson: Basun
Guldalderjazz er der nogen som kalder det. Krigen kom, og inspirationen fra USA stoppede. De danske jazzmusikere var tvunget til, at vidreudvikle jazzmusikken uden indflydelse fra USA. Svend Asmussen og Leo Mathisen er de mest kendte fra den periode. Men der var flere, og det kaster denne udgivelse et flot lys over. Harlem Kiddies, der blev startet af den farvede trommeslager Kaj Timmerman og med brødrene Jimmy og Jonny Campbell på henholdsvis guitar og altsax, var helt fremme i sporvognen, i den periode, hvor de optrådte på den københavnske restaurant München. De indspillede på kryds og tværs med musikalske kolleger, med både Asmussen, Mathisen, Kordt Sisters (det danske svar på Andrew Sisters) og mange flere. Det forekommer i dag fuldstændigt grotesk, at tre farvede musikere, i selskab med den jødiske sangerinde Raquel Rastenni kunne optræde i København, helt frem til 1943, hvor Rastenni måtte flygte til Sverige.
Denne udgivelse er et fantastisk dokument over en periode i dansk musik, hvor man på trods af hårde tider, spillede livsglad og udadvendt jazzmusik. Musikken er unik, for vist er den amerikanske jazz den vigtigste, men har man bare en smule musikhistorisk interesse, er denne plade uomgængelig. Der findes både tidligere udgivne numre (på 78'ere) på CD'en og materiale som f.eks en jam session fra Jazzreports Swingklub, hvor Honeysuckle Rose kommer under nænsom behandling af Jonny Campbell i selskab med datidens hotteste musikere, Erik Parker, Henry Hagemann, Leo Mathisen og Niels Foss.Det svendborgensiske entutiast selskab Little Beat Records har lavet et forbilledligt arbejde. De diskografiske detaljer tilfredsstiller enhver, og bookletten byder desuden på lidt historie, og det kan man så tage som forsmag på den bog som selskabet udgiver senere i år, omhandlende brødrene Campbell.
Jørgen Vad har restaureret lyden, og må med det flotte arbejde, snart kunne titulere sig Lydkonservator.
Der følger endnu en udgivelse senere på året, med Jonny Campbell i hovedrollen, hvor der sættes fokus på perioden i starten af halvtredserne. Jeg glæder mig allerede.
Jeg er klar til, at tage på Restaurant München i aften, hvis nogen kan vise vej.
Du kan læse en anmeldelse af koncerten ::HER::
