onsdag, april 25, 2007

Jazz Live rammes af DR spareplaner


I forbindelse med DRs spareplaner er det fremover slut med at optage jazz på spillesteder, ved koncerter events og festivaler uden for DR.
Om programmet nedlægges vides i skrivende stund ikke. En beslutning af stor kulturpolitisk beslutning for den levende musik og formidlingen heraf i Danmark.
Jazz Live, der sendes hver fredag aften på P2 har som en af sine hovedopgaver, at afspejle hvad der sker på den danske jazzscene, præsentere nye navne og tendenser og fokusere på musik som ikke i forvejen er dokumenteret på CD.
Det bliver umuligt at klare nu, når de ikke kommer derud hvor musikken spilles.

Nominerede til DMA Jazz afsløret
I den forgangne uge blev det afsløret hvem der er nomineret til DMA Jazz priserne, der overrækkes i Vega d. 8. juni.

Årets danske cross-over udgivelse
Simon Toldam & Prügelknabe (ILK)
Big Bombastic Collective: Diamonds (ILK)
Ibrahim Electric: Absinthe (Stunt)

Årets danske jazzudgivelse
Lovedale: Grill Music (ILK)
Christina Dahl Heartbeats: Free your mind (Stunt)
Jeppe Gram: Uppsala dream (Survival of the unfit)

Årets danske jazzudgivelse
Caroline Henderson: Love or nothing (Stunt)
Little Red Suitcase: They'll learn much more than we'll ever know (Suitcase Records)
Tys Tys: Twisted fingers soft light blues (ILK)

Årets nye navn
Morten Schantz for
Schantz Segment: Return from exile (Stunt)
Sissel Vera Pettersen for
Nikolaj Hess/Sissel Vera Pettersen: By this river (Music For Dreams)
Simon Toldam for
Simon Toldam & Prügelknabe (ILK)

Årets internationale udgivelse
Enrico Pieranunzi Trio: Ballads (Cam Jazz)
Ignacio Berroa: Codes (Blue Note)
Geir Lysne Listening Ensemble: The north star (Act)

I forbindelse med festen kan man opleve Christina Dahl, Simon Toldam, Alex Riel, Ignacio Berroa, Malene Mortensen, Søren Kjærgaard, Poul Halberg og Ibrahim Electric på scenen, hvor Master Fatman vanen tro er vært.
DMA Jazz: www.dr.dk/P2/Begivenheder/DMAjazz2007/forside.htm

Django D'Or priser til jazzmusikere
I forbindelse med koncerten med The European Youth Jazz Orchestra hos Niras i Allerød d. 14. maj uddeles for syvende år træk de danske Django d'Or priser. Der er fire forskellige kategorier.

Jazz Performer of The Year
Benjamin Koppel, saxofonisten der både kan spille med Phil Woods, Moonjam, Anders Koppel, Mad Cows Sing og Larry Goldings. Han er en de mest vidtspændende danske saxofonister.

Master of Jazz
Mads Vinding, bassisten har spillet som professionel siden 1964 i både Danmark og udlandet. Listen over musikere han har spillet med er uendelig. Men samarbejdet med pianister springer i ørene, ligefra de danske Carsten Dahl og Peter Rosendal til de udenlandske Hank Jones og Enrico Pieranunzi.

Bandleader of excellence
Ole Kock Hansen, kapelmester, pianist, komponist og arrangør kan han skrive på visitkortet. Arbejde med DR Big Band, Radioens Pigekor og selvfølgelig med barndomsvennen NHØP er blandt de mange projekter han har været involveret i på den danske musikscene.

Django d'Or of Honour
Niels Foss, bassist der havde sin storhedstid hos Svend Asmussen i 30'erne, med Børge Roger Henrichsen i 40'erne og hos Peter Rasmussen i starten af 50'erne. Ham flyttede i 1957 til Schweiz.

Triojazz på Jazzhouse under Copenhagen Jazzfestival
Copenhagen Jazzhouse byder i år på nogle spændende trioting.
Ramsey Lewis Trio gæster for første gang Danmark. Pianisten Ramsey Lewis har aldrig været salonfähig indenfor jazzen. Til gengæld har han spillet røven ud af bukserne med hans udadvendte funky triojazz. Mon ikke han lufter klassikere som Wade in the water og The IN crowd.
Esperenza Spalding er en 21 årig latin og afrojazz inspireret bassist der gæster Jazzhouse for første gang. Hun tager pianisten Leonardo Geonvese og trommeslageren Lyndon Rochelle med.
Den serbiske Bojan Zulfikarpasic har gæstet Jazzhouse flere gange med sin Bojan Z Trio, hver gang med stor succes til følge, nu kommer han så igen.

Ingen kommentarer: