tirsdag, maj 27, 2008
Jimmy McGriff er død
Kronprinsen af souljazzorgelet Jimmy McGriff er død (kongen var Jimmy Smith, hvis du skulle være i tvivl) d. 24. maj i New Jersey, 72 år gammel. Han slog igennem i 1962 med en instrumentaludgave af Ray Charles-hittet I got a woman, der både kom på Top 20 og R&B hitlisterne i USA. I de følgende år i 60'erne var han med helt fremme i souljazz genren, først på pladeselskabet Solid State og siden på Blue Note, hvor en af de mest kendte melodier var All about my girl. I 70'erne gik der synthesizer i den og det var først i 80'erne at han vendte tilbage til Hammond B-3 orgelet, som det kunne høres på en lang række plader der udkom på Milestone Records.
Jimmy McGriff fik en revival da souljazzen atter blev populær i starten af 90'erne, hvor han fik opbygget et kultfølge af fans.
Kilde: www.jazztimes.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar