Torben Kragsbjerg: A white man from Vita Huset (On Your Behalf Records)

Superkvartet spiller Kragsbjergs musik

Jeg havde ikke kigget nærmere på bookletten, men konstaterede at det var en musiker jeg ikke havde hørt før. Med et halvt øje ser jeg at det er folk som Peter Rosendal, Morten Lund og Mads Vinding der spiller. Så må det jo være saxofonisten der er på coveret tænker jeg. En stærk sax, kan jeg hurigt konstatere. Men da jeg kommer til pladens andet nummer, bliver jeg ganske nysgerrig. Nu spiller han basfløjte og det lyder rigtigt godt, sådan helt i Lundin-klassen. Hvordan kan jeg dog have overhørt denne Kragsbjerg? Efter endnu et kig på coveret bliver jeg rolig igen. Det er selvfølgelig Fredrik Lundin der spiller på basfløjten, så kan jeg bedre forstå. Han spiller også på tenor- og barytonsax på pladen.
Men hvor kommer Torben Kragsbjerg så ind i billedet? Det står faktisk på coveret. Han har komponeret musikken. Det er meget ualmindeligt at at der udgives en plade med nykomponeret jazzmusik, hvor komponisten overhovedet ikke medvirker. Jeg kan ihvertfald ikke komme på fortilfælde herhjemme.
Men når det så skal være, er det også svært at forestille sig, at det kan gøres bedre end her. Lund, Vinding og Rosendal har spillet sammen i en del år, bla. spillede de sammen på Peter Rosendals to første plader fra 2003 og 2004 og siden har de gjort sig bemærket som Sinne Eegs trio. Fredrik Lundin er uomtvisteligt mange danske jazzfeinschmeckeres foretrukne saxofonist og tilsyneladende også Kragsbjergs.
Jeg sendte en mail til Kragsbjerg for, at få lidt at vide om hvordan samarbejdet var kommet i stand. Torben Kragsbjerg lavede i 1991 et speciale på Århus Universitet om Miles Davis' musik i 80'erne. Her mange år senere, i forbindelse med at Kragsbjerg ville lave et bedre layout, bad han Mads Vinding om råd med notationen af bas-stemmen i nummeret Green fra Palle Mikkelborgs Aura suite. Her fortæller Kragsbjerg så til Vinding at han selv skriver musik. Han får sendt nogle numre til Vinding og de aftaler at der skal indspilles 8 numre. Ønsket fra Kragsbjerg var at Lundin skulle med som blæser.
Ønsket bliver opfyldt og pladen er et flot dokument over Kragsbjergs kompositioner. Torben Kragsbjerg har jazzhistorien godt inde under huden og på denne plade er det ikke Miles' 80'er jazz vi præsenteres for. Det er tidløs jazz med en smag for de store amerikanske mestre, som Wayne Shorter, Herbie Hancock og Miles den yngre. Alligevel er der en distinkt nordisk klang. Det er ikke overlæssede numre, men enkelt og effektivt håndværk der åbner op for muligheder, for de fire musikeres evne til at omsætte Kragsbjergs noder til lytteværdig musik.
Bonusinfo:
Kragsbjerg fortæller at titlerne på numrene sværmer for en naivisme, der netop har det med identiteten som tema. Han har prøvet at formulere det åbent og mere alment gyldigt.
Pladen er dedikeret til Vita Anna, der var Torbens mor.
My Space: myspace.com/torbenkragsbjerg