Dansk solosax fra New York
Jeg googlede Louise Dam Eckardt Jensen inden jeg begyndte at skrive det her og fandt ud af, at der ikke var skrevet en eneste linje på dansk om den danske saxofonist der bor i New York og er uddannet i Amsterdam.
Hun har lige udgivet sin første CD på Brooklyn-pladeselskabet Peacock Recordings, der ledes af Jessica Pavone. Hun spiller altsax og er eneste medvirkende på pladen. Hendes stemme er tilføjet på enkelte numre. Hun har også drysset lidt overdubs ned i produktionen. Lee Konitz og Björk er nævnt som musikalske inspirationer for den 30 årige saxofonist. Det rammer egentlig ganske godt den musikalske stemning, på et album der i sin umiddelbarhed er både eksperimenterende og søgende. Men også fæstet i nogle musikalske traditioner. Her er jazzen det mest tydelige i Louises sprog.
Humoren er noget af der rammer først. På I don't like Rottweilers frembringer hun med saxen og stemmen, lyden af en growlende/savlende rottweiler og en pivert, der er bange for rottweileren. Fascinerende og imponerende. Det korte nummer A poem in danish about people and dots vil jeg med det samme kåre til, at være det bedste jeg har hørt sunget på dansk i avantgardejazzgenren. Sjovt på en indirekte og skæv måde.
Pladens titel er en underfundig hyldest til det umiddelbart nære og hverdagskonforme. Ligeledes fornemmes der også en modstand mod det forudsigelige. For eksempel høres det i musikken, der ikke er freejazz og eller et opgør med jazzen. Der er eksperimenterende og avantgardistiske elementer ude fra overdrevet i hendes udtryk. Der er fine solostykker der kunne spilles på en undergrundsstation, hvor forbifarende ville lægge en dollar i hatten. Der er numre der lyder som festlig skalatræning. Der er brusende iderigdom, improvisationer, humor og alvorlighed der vil tages alvorligt. Måske er det sjovt, men Louise gør det ikke for sjov.
My Space: www.myspace.com/louisejensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar