The Jazznyt albumguide vol. 2
Næste år bliver Palle Mikkelborg 70 år. Han dukker stadig fra tid til anden stadig op på koncertscenerne og pladeindspilninger. I 70'erne befandt han sig i overhalingsbanen. Studietrompetist hos Sebastian, Gasolin, Sanne Salomonsen og Anne Linnet. Men ikke mindst arrangør, dirigent, komponist og selvfølgelig trompetist i større jazzgrupper, såsom Radiojazzgruppen, Radioens Big Band og Peter Herbolzheimer's Rhythm Combinaton & Brass.
Her er fundet fem plader med fokus på det funky.
Hipt som bare...dengang.
Men også nu!!!
1. Peter Herbolzheimer: Hip walk (Polydor 1976)
Sammen med andre danske musikere som Bo Stief på bas og Alex Riel på trommer var Mikkelborg med i front som "The Funkiest Shit Comin' Out of Europe, Ever". Big band med fokus på mæssing i store mængder.
2. Ed Thigpen: Action-Re-Action (Sonet 1974)
I selskab med bla. Mads Vinding spilles der funk, the Thigpen way in Copenhagen.
3. Terje Rypdal: Waves (ECM 1978)
Nummeret Per Ulv er i sig selv stort. Det bliver megastort, fordi Palle er med. Resten af pladen er klassisk Mikkelborg (og Rypdal selvfølgelig).
4. Entrance: Entrance (Metronome 1977)
Dansk supergruppe med Kenneth Knudsen, Jesper Nehammer, Bo Stief og Kasper Winding. Siden blev det udelukkende Mikkelborgs gruppe. Den første plade var dog alligevel noget specielt.
5. Klaus Weiss Orchestra: I just want to celebrate (Basf 1971)
Bla. med Lennon's Imagine i et arrangement af Thad Jones. Koncert fra München med Weiss ved trommerne og Palle Mikkelborg i trompetsektionen. Kinky!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar