Jazznytprisen 2012

Det var i aften at Jazznytprisen blev overrakt til Stefan Pasborg på Fermaten. Her er talen som jeg holdt for ham. På billedet ved siden af kan du se prisen han fik overrakt.

Velkommen til Fermaten. Velkommen til den første overrækkelse af Jazznytprisen. Jeg hedder Niels Overgård og er jazzlytter.

I al den tid jeg har skrevet om jazz på bloggen jazznyt.blogspot.com, er trommeslageren Stefan Pasborg en af dem jeg har skrevet allermest om. Han er altid meget aktiv og som det vigtigste laver han musik der er værd at lytte til og skrive om. Han medvirker på en række af de vigtigste danske jazzplader der er udkommet indenfor de sidste 10 år. Selvfølgelig er medlemsskabet af Ibrahim Electric det bedst kendte. 7 plader og en masse koncerter med trioen er det blevet til. Her har de stille og roligt har udbygget deres territorium og er kommet langt udenfor jazzen.

Når Ibrahim Electric er aktuel på plade, ja så er det faktisk på LP - og selvfølgelig også på CD, download og som app til iPhonen, endnu mangler de at være ude på kassettebånd - men det kan selvfølgelig nås endnu. De opnåede såmænd også at være nr. 32 på den almindelige danske hitliste i uge 43 med deres nye album. Det er ultrasjældent at en dansk plade med aner i jazzen vover sig indenfor i det selskab.

Det hænger sammen hele vejen rundt. Stefan Pasborg har lige lanceret en webshop hvor musikken er til salg. Der er altid et flot grafisk udtryk på covers og hjemmeside. Samt den pudsige detalje at de tre albums, der er skyld i, at Pasborg får Jazznytprisen faktisk udkommer på hver sit pladeselskab. Ibrahim Electric udkommer på Target Records, der udgiver rock af den alternative slags. Free Moby Dick udkommer på det musikerdrevne undergrundsselskab ILK og Pasborgs Odessa udkommer på Stunt Records, der gennem er lang årrække har været det førende pladeselskab for jazzplader i Danmark.

Han har optrådt i mange sammenhænge. Det kunne man se på DR-K der i efteråret viste fem udsendelser med Pasborg og de forskellige folk han samarbejder med. Lige fra Stax soul til klassisk kom han omkring i programmerne.

Jazzen har brug for at der findes folk som Stefan Pasborg. Aldrig aldrig nogensinde har jeg tænkt at Pasborg ikke var 100 % til stede i det han lavede. Han er kompromisløs. Han er tændt. Han er tight og fuldstændigt loose på samme tid. Pasborg kombinerer rock, soul, jazz, balkan, afro, avantgarde, klassisk, free og impro. Han er ikke bange for, at smide en discorytme ind i et Ornette Coleman-nummer. Han er først og fremmest rundet af jazzen og tager sig så mange friheder som overhovedet muligt. Han er konstant grænseopsøgende, undersøgende, udvidende og gennemmusikalsk. Han står ikke stille og er i konstant udvikling. 

Det er derfor at han bliver den første der får Jazznytprisen.

Det er med stor fornøjelse at jeg har æren af at overrække den første Jazznytpris til Stefan Pasborg. Det er min måde, at sige tak til jazzen og en af de allerstørste jazzmusikere i Danmark. 

Og nu!

Tak for musikken, Stefan! Jeg glæder mig til, at høre meget mere fra dig.

Jazznytprisen 2012 overrækkes på onsdag!!!

Det sker på Fermaten d. 30. januar kl. 20.00 i Herning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det vil glæde mig meget at se dig. 
Jeg håber at vi ses :-)
fermaten.dk

Line Kruse: Dancing on air (Stunt)

I 2006 var jeg med til at arrangere Line Kruse's første koncert i eget navn i Danmark. Det foregik i Herning. Hun havde tidligere spillet i Aarhus sammen med Gotan Project og havde stor sceneerfaring med fra Frankrig, hvor hun havde boet i en årrække. Men hun havde altså aldrig optrådt i eget navn på en dansk scene. Derfor lavede hun også den nærmest uundgåelige og vanvittigt charmerende fejl, da hun for første gang åbner munden og skal sige noget i mikrofonen. Hun når lige at sige "Bon soi…" inden hun ændrer det til "God aften". Det blev en god aften med franske musikere og smuk jazzviolin. Hun bor stadig i Frankrig… 

Siden da har Stunt udsendt CD'en Dream i 2009 og nu altså Dancing on air. Hun bruger udelukkende franske musikere pånær Lars Danielsson på bas. Line Kruse spreder sig bredt ud over musikken som hun selv har arrangeret og komponeret. Der er en moderne fusion-feeling i musikken, hvilket ikke er så underligt, da den genre har haft det bedre i Frankrig end i feks. Danmark. Hun sparer ikke på effekterne på den første halvdel af pladen, hvor et nummer som Smoke har en lækker club-agtig funky feeling. Den kommer ovenpå Wandering winds, der er skotsk højlandsfilmmusik - et upassende og svagt nummer på en ellers god plade. Hun har også en mere afdæmpet side, hvor hendes smukke og afklarede version af Eric Satie's Gymnopedie no. 1 skal fremhæves. Moderne jazzviolin har stadig sin gang på denne jord, takket være Line Kruse.

sundance.dk

Sven-Åke Johansson, Lars Greve & August Rosenbaum: All Romantic (Hiatus/Pladekisten)

De to friske unge fyre Lars Greve (saxofon og klarinet) og August Rosenbaum (piano) er taget til Berlin, hvor de har mødt den 69 årige trommeslager og improvisator Sven-Åke Johansson, der er svensker. Han har boet i Berlin siden 1968, hvor han samarbejdet med markante avantgardister som Peter Brötzmann og Axel Dörner. Johansson spiller på sine egne specialdesignede og hjemmebyggede sæt. Jeg har tidligere hørt Greve og Rosenbaum sammen i et freejazz projekt og var som følge der af indstillet på, at blive blæst tværs gennem lokalet af en kakofoni. Men næh nej, sådan skulle det ikke gå.

Det er musik der opfører sig som et sart stykke abstrakt kunst, hvor der er stukket nogle tynde pinde i, der kan falde til jorden, hvert øjeblik. Greve og Rosenbaum tager i mødet med Johansson musikalske chancer der kræver mod. De tør at vove sig steder hen, hvor de ikke kender målet eller har noget mål. Små fine lyde mødes og undres over aldrig at have mødt hinanden før. Det er blevet til fyrre minutters afklædt og intim improjazz. Skrøbeligt og smukt uden at det går i stykker. Greve og Rosenbaum viser med denne plade, at improvisationsmusikken i Danmark er i en sund udvikling. En meget original plade, der kræver sit af lytteren, der også belønnes med en smuk oplevelse.

hiatuslabel.com

Henrik Walsdorff/Adam Pultz Melbye/Kasper Tom: Grøn (Barefoot Records)

Frenetisk kakofoni og bølgende vanvid er med i store doser på denne liveindspilning fra sidste år. Det er den tyske altsaxofonist Henrik Walsdorff der er hovedmand på albummet, der er indspillet på Dexter i Odense. Han har allieret sig med to danske impro- og freejazzmusikere, der støtter og løfter Henrik Walsdorff i mærkbar grad. Bassisten Adam Pultz Melbye og trommeslageren Kasper Tom er ikke fremmede, overfor jazz der er kørt ud over kanten.  Her på bloggen har jeg ofte rost Adam Pultz Melbye - han var bl.a. med på The Mighty Mouse-pladen, en af mine pladefavoritter fra 2012. Han har en intro på nummeret Polska, hvor han i vanlig hvislende/fnysende og medsyngende stil tager bassen under kærlig impro-behandling. Kasper Tom har ikke problemer med at følge med, han finder fint ind i samarbejdet med de andre. Han spiller i et mildt kaotisk og lettere steady set-up. 

Det er meget betegnende for trioen. Walsdorff er ikke bange for at vride et freejazz cry ud af altsax'en. Samtidig finder han også ind i skævt swingende grooves. Det er hele koncerten fra Dexter der er udgivet. Den har en rå og rummelig lyd. Albummet lever og ånder samtidig med at 75 minutters fri impro er barske sager. Kedeligt bliver det under alle omstændigheder ikke!

Bonusinfo:

Trioen er på turné fra tirsdag d. 29. januar, hvor de kan høres i Trondheim. Dagen efter er de på scenen i Warszawa. De når også omkring Poznan og Berlin inden de spiller på Christianshavns Beboerhus d. 2. feb, Værkstedet i Struer d. 3. feb og Ålborg d. 4. februar.

Barefoot-records.com

Morten Ankarfeldt meets Caio Marcio: Rio em vermelho e azul (Calibrated)

Han er kendt som en stabil og solid bassist i det danske jazzmiljø, hvor han har gennem snart 10 år har huseret rundt omkring. Han har bla. spillet med Morten Schantz, Thomas Hass, Mads Kjølby, Alain Apaloo, Cathrine Legardh og flere andre. Med debutpladen er han dog taget helt til Brasilien, hvor han med lokale musikere har skabt en dejlig plade. Bassisten Morten Ankarfeldt har allieret sig med den brasilianske guitarist Caio Marcio, der regnes for at være et af tidens helt store guitartalenter i Brasilien. Musikken er en blanding af numre skrevet og arrangeret af de to musikere.

De har brugt en lang række musikere på albummet. Her stikker klarinettisten Paulo Sérgio Santos specielt ud på tre af pladens numre, bl.a. Morten Ankarfeldts O Rei da Inhanga, der har været en favorit siden første gennemlytning af pladen. Det er først og fremmest en bassist og guitarist plade. Hvilket man heller ikke er i tvivl om. Marcio's akustiske guitar og Ankarfeldts kontrabas fylder begge godt op. De er helt fremme i lydbilledet. Ankarfeldts danske basopdragelse står fyldigt og elegant ved siden af Marcio's sprøde guitarspil. Caio Marcio har arrangeret nogle gamle brasilianske numre, der får følgeskab af en vidunderlig version af Kai Normann Andersens Man binder os på mund og hånd i arrangement af Ankarfeldt. Det er blevet til et stærkt anbefalelsesværdigt album, der kan være med til at holde den danske kulde fra døren.

Bonusinfo:

Ankarfeldt og Marcio er på en 12 dage lang turné fra slutningen af januar. Her medbringer de den brasilianske trommeslager Cassius Theperson der også medvirker på pladen samt danske Christina von Bülow. Du kan finde datoerne på Ankarfeldts site: brasiljazz.ankarfeldt.com

Six City Stompers : The Formula (Stunt)

Kan det virkelig lade sig gøre at udvikle traditionel jazz? Er det ikke rimeligt selvmodsigende? Udvikling. Traditionel. Nej, ikke nødvendigvis. De gode mænd i Six City Stompers er endnu en gang på færde. De vil tydeligvis mere end "bare" være et trad.jazz band. Og så på den anden side, tager de fuldstændigt old-school kegler, når de spiller Lil Armstrong's Struttin' with some barbecue. Her er ikke et øje tørt, når man vil have den gode gamle jazz, som de spillede den i N'awlins. Masser af messing, hvor Peter Marrott's trompet skinner så nypudset og lækkert. Han er for sej! Six City er også klassecroon fra Mads Mathias, der med på hans egen The melting pot byder ind med et nummer, der kunne have været med på Mads Mathias' eget album Free Falling fra sidste år. Six City er også sydamerikansk med Hermeto Pascoal-nummeret Santo Antonio i et arrangement af Six City's trommeslager Morten Ærø. 

Åbningsnummeret Cream er skrevet af pianisten mm. Peter Rosendal og Mads Mathias. Her kigger rapperen Nappion forbi og smider nogle velsmurte flows. Hele herligheden afsluttes med Banjoette der er skrevet af guitaristen og banjospilleren Regin Fuhlendorf. Her brillerer Rosendal iøvrigt på melodica. Som udgangspunkt og i en ultrakort præsentation ville man kalde dem et traditionelt jazzband. Det er de stadigvæk, de spiller både Louis Armstrong (Cornet chop suey) og Peter Rosendals arrangement af Sweet Georgia Brown. Der er bare også så meget andet i det medrivende og smittende jazzorkester.

sixcitystompers.dk

Aaron Neville: My true story (Blue Note/EMI)

Denne gang har han kastet sig doo-woppen. Han har tidligere lavet soloalbums med soul-numre, gospel-numre og jazzstandards. New Orleans sangeren Aaron Neville har allieret sig med produceren, den nye Blue Note boss Don Was og Stones guitaristen Keith Richards på en plade, hvor sang-klassikere står skulder ved skulder. Alle med det til fælles at de fremføres i doo-woopens tegn. Genren hvor der netop er fokus på stemmen, det der er Aaron Neville store force. Han har en stemme der omgående får mig (og mange andre) til at smelte. Hans karriere strækker sig så langt tilbage som øret kan række, hvor specielt tiden med New Orleans' stolthed Neville Brothers står som et højdepunkt.

På pladen er broderen Art med på Hammond B3 mens bassisten Tony Scherr (som jazznerds kender fra Bill Frisell) og andre er med til bygge et organisk og håndspillet akkompagnement på numre som Under the boardwalk, Curtis Mayfield's Gypsy woman og Phil Spector's Be my baby. Et af højdepunkterne er medley'et med Mort Schuman's og Doc Pomus' This magic moment/True love. Som på alle de andre sange er det kommenterende mandskor helt fantastisk. Okay det er ikke en jazzplade. Ægtheden og den store musikalitet er med til give et album, der kan anbefales til alle voksne kvalitetsbevidste musiklyttere.

aaronneville.com

Kommende jazzudgivelser forår 2013

Der tales meget om krise, når der tales om pladebranche - ikke mindst når det drejer sig om jazz. Vi er midt i en brydningstid. Der går næsten ikke en uge uden, at pladebranchen lægges død på den ene eller den anden måde. Århus og Københavns biblioteker har vendt udlånstjenesten BibZoom ryggen. Spotify anklages dagligt for at underbetale musikerne. Vinylplader er det nye sort. Sådan kunne jeg blive ved. En ting er dog helt sikkert! Den kunstneriske frihed de mange muligheder og forandringer i pladebranchen giver, er en fornøjelse for en jazzblogger. Jeg har forsøgt at samle en liste med danske jazzplader der udkommer de næste måneder. Her ses det tydeligt at jazzundergrunden bobler af optimisme. Der sker så meget, at jeg kun kan opfordre til en ting: Læs Jazznyt hver uge, så ved du hvad der sker!

Selskaberne ILK, Barefoot, Storyville og Calibrated indikerer i høj grad en tro på, at jazz på plade ikke er ved at forsvinde i 2013. De er alle ude med et udgivelsesprogram, hvor der er kendinge og debutanter. Jeg glæder mig allerede til debutpladerne med bassisten Morten Haxholm, pianisten Søren Gemmer og saxofonisten Jeppe Skjold. Forventningerne er ligeledes store til nogle af denne jazzblogs favoritter: Maria Faust's store orkester, Benjamin Aggerbæk og Søren Dahl Jeppesen.

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de udenlandske must-have's: Miles Davis, Joe Lovano, Wayne Shorter, Chris Potter og Arve Henriksen

Danske udgivelser

Januar

Sven-Åke Johansson/Lars Greve/August Rosenbaum: All Romantic (Hiatus)

Morten Ankarfeldt Meets Caio Marcio: Rio Em Vermelho E Azul (Calibrated)

Walsdorff/Melbye/Tom: Grøn (Barefoot)

haUtUllin! (Barefoot) - med Markus Pessonen og Håkon Berre

Henrik Sørensen: Organum Momentum II-III (Gateway) - impro på kirkeorgel

Taylor's Universe: Worn out (Marvel of Beauty)

Thomas Walbum/Thomas Maintz: ?? (??)

Tine Bruhn: ?? (??) - dansk sangerinde bosat i New York

Februar
Hugo Rasmussen: Hugo...Partly live (Stunt) - med Tranberg, Dinesen, Hyhne, Hansen og Osgood
Carl Winther: Tetragonz (Stunt) - med Jerry Bergonzi

Morten Haxholm Quartet: Equilibrium (Storyville) - med Jonathan Kreisberg, Ari Hoenig og Frederick Menzies

Carsten Dahl & Eddie Gomez: TBA (Storyville) - koncert fra Montmartre

Bird Alert: Bring forth your flowers and machinery (Barefoot) - med Anja T. Lahrmann, Jeppe Zeeberg og Teis Søgaard

Maria Faust Jazz Catastrophy (Barefoot) - 15 mands orkester

Malene Kjærgård: Happy Feet (Calibrated)

Magnus Thuelund: Change of time (Calibrated)

Thorbjørn Risager: Between Rock and some hard blues (Calibrated) - kun download

Mimi Terris: They say it’s spring (Calibrated)

Mark Solborg Trio feat. Evan Parker & Herb Robertson: The Trees (ILK)

Søren Gemmer: At First (ILK)

Thomas Albæk Jakobsen Flux: Relationships (??)

Marts
Veronica Mortensen: Catching waves (Stunt) - med Peter Rosendal, Kristor Brødsgaard, Anton Eger

Jonas Johansen: Divisions (Calibrated)

Benjamin Aggerbæk: Heartbeat (Calibrated)

Acid Plutonium: Trixie (??) 2xLP

Dane TS Hawk & his Cop Jazz Festensemble: Hear we go (Barefoot) - med bla. Tranberg, Dinesen og Hyhne

Elena Setien: Twelfe Sisters (ILK)

Universal Quartet II: TBA (ILK) - med Yusef Lateef, Adam Rudolph, Kasper Tranberg & Kresten Osgood
Marc Bernstein: Good people vol. 2 (??) - med Bob Moses, Sinne Eeg, Jacob Anderskov og Jonas Westergaard

Jakob Davidsen Kammerat Orkester: Se kunsten med nye ører (Digital download)

SVIN: EP (??)

Steen Rasmussen Quinteto feat. Leo Minax (??) - udgives i feb. i Equador, hvis man ikke kan vente

Fusk: Super Kasper (WhyPlayJazz)

Johannes Richter: Solo (Hiatus) - dansk/tysk pianist bosiddende i New York

Marius Neset: Birds (Edition Records)

April

On Dog: TBA (ILK) - med Bittolo Bon, Bigoni, Scardino, Solborg & Lohr

Nils Davidsen: Fakirgiraf 2 (ILK)

Jeppe Skjold Trio feat. Ben Street & Chad Taylor (??)

Søren Dahl Jeppesen: TBA (??) - med Gudjonsson, Toldam, Høyer og Nørgaard

Various Artists: Barefoot Records Improv Box (Barefoot) - indspilninger fra Copenhagen Jazzfestival 2012

ARC: Archipelago (??) - med Josefine Cronholm, Paolo Russo og Thommy Andersson

Aske Drasbæk: Old Ghost (??) - soloplade fra Orpheus medlem

Maj

Jacob Anderskov's strings, percussion and piano: TBA (ILK) - med strygertrio og Peter Bruun

The Electrics: TBA (ILK) - med Axel Dörner, Sture Ericson, Joe Williamson og Raymond Strid

BUSK: TBA (ILK) - med Anders Filipsen, Lasse Ehn og Thomas Rehling.

Juni

Søren Bebe Trio feat. Marc Johnson (??)

Line Tjørnhøj: The E-Sessions (ILK) - klassisk komponist kaster sig over mikrolyde

Uden dato

Pierette Ensemble: TBA (??) - med Julie Kjær, Lisberh Diers, Pernille Bevort, Signe Bisgaard og strygere

Lars Greve/Peter Friis Nielsen/Håkon Berre: TBA (Barefoot)

Jack Street: TBA (Calibrated)

Cæcilie Norby: TBA (ACT)

Sean Carpio WoWo: TBA (??) - med Mikkel Ploug, Jeppe Skovbakke og Anders Holst

Internationale

Januar

Miles Davis: Live in Europe 1969 The bootleg series vol. 2 (Columbia) 3CD+DVD

Joe Lovano Us Five: Cross Culture (Blue Note) - med Lionel Loueke

Jose James: No beginning No end (Blue Note)

Aaron Neville: My true story (Blue Note)

China Moses: Crazy blues (Emarcy)

Eleni Karaindrou: Concert in Athens (ECM) - med Jan Gabarek

Keith Jarrett  Hymns/Spheres (ECM) - de to gamle kirkeorgelplader ude på CD for første gang

Ben Sidran: Don't cry for no hipster (Bonsai)

Paolo Fresu: Desertico (Bonsai)

Celine Bonacina Trio: Open heart (ACT)

Rudresh Mahanthappa: Gamak (ACT)

Claes Crona & Niels Henning Ørsted Pedersen: With a little help from my friend(s) (Spice of Life, Japan)

Matthew Shipp: Greatest Hits (Thirsty Ear)

John Hollenbeck: Songs I Like A Lot (Sunnyside)

Mostly Other People Do The Killing: Slippery Rock! (Hot Cup Records)

John Zorn: City Of Slaughter/Schmatta/Beyond The Infinite (Tzadik)

Februar
Scott Hamilton: Swedish Ballads and more (Stunt) - med Jan Lundgran, Jesper Lundgaard, Kristian Leth

Ralph Gualazzi: Happy mistake (Blue Note) - italiensk sanger/pianist bosiddende i London

Kenny Wheeler & Norma Winstone: Mirrors (Edition)

Patricia Barber: Smash (Concord)

Terri Lyne Carrington: Money jungle - provocative in blue (Concord)

NEXT Collective: Covert art (Concord)

Wayne Shorter: Without a net (Blue note)

Charles Lloyd & Jason Moran: Hagar's song (ECM)

Chris Potter: The Sirens (ECM)

Stefano Battaglia Trio: Songways (ECM)

Tomasz Stanko New York Quartet: Wislawa (ECM)

Pat Metheny: The Orchestrion Project (Nonesuch) - både som DVD og CD

Arve Henriksen: Solidification (Rune) 7 LP'er og 2 DVD'er. Arve's gamle Rune-udgivelser inkl. bonus og nyt album

Fire! Orchestra: Exit! (Rune)

In the Country: Sunset sunrise (ACT)

radio.string.quartet.vienna: Posting Joe (ACT) - musik af Joe Zawinul

Antonio Sanchez: New Life (CAMjazz)

Ron Carter & Golden Striker Trio: San Sebastian (In&Out) - live med Mulgrew Miller & Russell Malone

Marts

Aaron Diehl: The Bespoke Man's Narrative (Mack Avenue)

Kendrick Scott: Conviction (Concord)

Rebecca Martin: Twain (Sunnyside) - duoplade med Larry Grenadier

Stefano Scodanibbio:  Reinventions (ECM)
Giovanni Guidi Trio: City Of Broken Dreams (ECM)
June Tabor/ Iain Ballamy/ Huw Warren: Quercus (ECM)

April

John Medeski: A different time (Okeh/Sony)

Alexi Tuomarila: Seven hills (Edition) - med Mats Eilertsen og Olavi Louhivuori

Darcy James Argue: Brooklyn Babylon (??)

Maj

Bob James & David Sanborn: TBA (Okeh/Sony)

Uden dato

Bill Frisell: TBA (Okeh/Sony)

Dhafer Youssef: TBA (Okeh/Sony)

Dødens Garderobe feat. John Tchicai (Barefoot Records)

Bag det vidunderlige navn Dødens Garderobe finder vi en trio bestående af pianisten Jeppe Zeeberg, bassisten Nicolai Kaas Claesson og trommeslageren Rune Lohse. På deres debutplade er den nyligt afdøde saxofonist John Tchicai med som gæst på en række numre. Tchicai underviste trioen i 2010 mens de gik på Rytmisk Musikkonservatorium. De fortsatte samarbejdet med Tchicai og var på turné sammen i 2011. Der er fire numre på pladen fra den turné. De udmærker sig ved at være komponerede numre. Resten af pladen er freejazz i højt improhumør med trioen.

Der er nærmest Monk'ske lignelser på Insane in vain. Ret hurtigt finder Tchicai ind i sit cry mens trioen spiller rimeligt sammenhængende derudaf. Andre steder på pladen opstår kakofoniske og balstyriske vanvidsscener. Der er  højspændte og intense stemninger som på afslutningsnummeret Large. Pianisten Jeppe Zeeberg har et særligt tag på pianoet. Hans abstrakte og frit associerende spil intervenerer og kolliderer med Lohse og Claesson på trommerne og bassen. Dødens Garderobe er et nyt og spændende navn på den danske freejazzscene. De har et levende tag på freejazzen.

barefoot-records.com

Jan Garbarek/Egberto Gismonti/Charlie Haden: Magico Carta de amor (ECM)

Det er ret vildt, at tænke på hvor mange af den slags knaldperler som den her, der må findes pladeselskabet ECM's arkiver. Det er ikke lang tid siden, at der kom en liveindspilning fra 1979 med Keith Jarrett's europæiske kvartet, hvor Jan Garbarek var medlem. Nu er endnu en live-indspilning med Jan Garbarek i en af rollerne kommet frem af arkiverne. Han er sammen med pianisten og guitaristen Egberto Gismonti og bassisten Charlie Haden. De lavede nogle vigtige plader i 1980 (Magico) og 1981 (Folk songs), det var plader der sammensmeltede norske og brasilianske bidrag til verdensjazzen og freejazz. Her møder vi dem på scenen i 1981 i München. De har op til den koncert turneret med deres musik i to år og kender hinanden godt.

Det er tre stærke individualister. Måske lidt for stærke på denne plade. Enkelte steder smelter de sammen og får et kollektivt udtryk. Oftest glimrer den enkelte allermest når der levnes plads til lange soli og dem er der mange af. Det kan de i den grad. Det er der jeg synes at de nogle gange lyder som om, de står i hver deres verdensdel og spiller for sig selv. Lyden er fantastisk, Jan Erik Kongshaug har mixet de originale analoge optagelser.

player.ecmrecords.com/magico_carta-de-amor

Søren Møller: Résumé (Audial/Pladekisten)

Søren Møller har boet i New York de seneste 10 år. Han er nu på vej tilbage til Danmark. Med pladetitlen indikerer han to ting. Résuméet er opsamlingen på det der er sket og resume er det engelske ord for, at genoptage noget. Det mangeårige samarbejde med den respekterede New Yorker saxofonist Dick Oatts fylder naturligt nok en del i historien om Møller. Derfor er der også god plads til ham på pladen. De to musikeres samarbejde har en meget unik stemme på dagens jazzscene. Søren Møller er en romantiker og kompositorisk lyriker, hvilket han ofte har vist før. 

Oatts spiller med en new york'sk skarphed. Han er helt fremme på beatet. Møller har taget strygere med på flere numre og det klæder musikken. Det giver en ro der får Møller's kompositioner til at ånde. Det liv der tilføres musikken bruger Møller til, at få klaverspillet til at svæve henover det hele. Det bliver som en dansk sommerdag, hvor himlen er blå og fuglene ubekymret flyver afsted. Pladen er i samme sjældne klasse som de to duoplader Møller tidligere har lavet sammen med Dick Oatts. Pladen er indspillet i New York. Henry Cole sidder ved trommerne mens det er Luques Curtis der tager sig af bassen.

sorenmoller.com

Eivind Aarset: Dream logic (ECM)

På den norske guitarist Eivind Aarsets nye plade står der at han benytter sig af guitars, bass guitar, electronics, percussion, samples, programming på pladen. Han er også eneste mand på pladen, så der er frit valg blandt instrumenterne. Eller det vil sig næsten ene mand. Produceren (inkl. samples, programming, dictaphone) Jan Bang har en vigtig rolle i afviklingen af musikken. Eivind Aarsets musikalske udgangspunkt som teenager var Jimi Hendrix, siden blev han indfanget af den vilde elektriske Miles Davis på Agartha. Men han begyndte også at høre Terje Rypdal og Jan Gabarek. Det giver også mest mening i forståelsen af Aarsets ECM-debut i eget navn.

Dream Logic indeholder æteriske lydmalerier, der flyder afsted. Aarset har et sikkert greb om musikken, så den ikke flyder væk. Musik med så stor en portion elektronik får ofte et udtryk der bliver tidstypisk. Aarset og i særdeleshed Jan Bang har en evne til føje noget uhæmmet og organisk levende til musikken, så løfter sig fri af konventionerne. Dream Logic er et meget anbefalelsesværdigt album.

player.ecmrecords.com/eivind_aarset-dream_logic

KortJazzNyt Uge 02 2013

Jakob Bro har lige overstået indspilningerne i New York af den sidste plade i trilogien med Lee Konitz. Craig Taborn, Bill Frisell og Thomas Morgan tager sig af de andre instrumenter på opfølgeren til Time fra 2011. Bro er i starten af februar på tur med en udvidet udgave af trioen med AC og Høyer. Keyboardspilleren Nikolaj Torp er ny mand. D. 17. februar spiller han med Jon Christensen og Thomas Morgan på Kulturhuset Islands Brygge. Ifølge programmet til Vinterjazz er det optakten til indspilningerne af en plade. Den bliver indspillet til maj og udgives af ECM Records.

Sinne Eeg er i Californien i denne uge, hvor hun spiller en række koncerter. Her er en begejstret anmeldelse af koncerten i San Diego.

http://www.sandiegoreader.com/weblogs/jam-session/2013/jan/09/sinne-eeg-delivers-at-the-new-dizzys/

I 2010 var den legendariske amerikanske trommeslager Steve Gadd lærer på jazzstævnet Summersession på Vallekilde Højskole. Det skabte megen røre og respekt. Nu kaster det måske også noget mere af sig. Saxofonisten Michael Blicher har fået hul igennem til Gadd's hjerte. Der arbejdes ifølge Michael Blicher på Facebook på en turné med Blichers hammondprojekt Astro Buddha Agogo og groovin' Gadd i 2014. Wuuhuu, siger jeg bare!

Søren Dahl Jeppesen har atter været i studiet sammen med den islandske saxofonist Oskar Gudjonsson. Pladen bliver udgivet allerede her i foråret, hvor der også arbejdes på en releasetur. 

Momento: Momento (Gateway)

Der har ikke været mange regulære debutplader på den danske jazzpladefront i 2012. Det gør ikke glæden over dette album mindre, der lige nåede at lande hos mig i slutningen af 2012. Der er brug for debutanter, der er brug for, at yngre kræfter byder ind med lyden af nutidig dansk jazz. Momento er debutanter og presser sig ind på en plads på den danske jazzscene, hvor der ikke er mange om buddet. Stilistisk har de hentet inspiration nogle af de samme steder som feks. Girls in Airports, hvor specielt afroinspirationen træder tydeligt frem. Men alligevel er Momento sig selv.

Varmen strømmer med det samme ud af højttalerne, gruppen har et lækkert behageligt groove. Det er saxofonisten Frederik Moth, der har skrevet al musikken. Han har samlet indtryk fra sine rejser rundt i verden, hvor både Spanien, Cuba og Argentina er besøgt. Bandet er en blanding af erfaring - Ayi Solomon på percussion - og yngre kræfter. De har et fint samarbejde. Momentos plade indeholder kvalificeret musik der kan få os til, at holde varmen her midt i den danske vinter.

Engelsholm vinterjazz-stævne 2013

Jeg har modtaget denne lovede reportage fra Engelsholms netop overståede jazzstævne. Det er kommunikationsmedarbejder ved Syddansk Musikkonservatorium Jesper Dyhre Nielsen der har skrevet stykket.  

Det er den første, søvnige uge af det nye år, og det årlige vinter-jazzstævne er allerede godt igang. Stævnet arrangeres af Engelsholm slot og Syddansk Musikkonservatorium, og det er i år sjette gang slottet lægger gemakker til stævnet. Når man nærmer sig, præges stemningen dog mere af åndelig ro end af energisk jazz.

En snoet tur gennem det idylliske, jyske vinterlandskab fører til en stenbelagt allé, der leder op til det hvidkalkede renæssanceslot. Træerne spejler sig i det stillestående vand, der omkranser slottet, og alt ånder fred. Der er dog absolut ingen grund til at lade sig narre, og så snart man træder ud i det fri, mødes man af musikken.

Fra en lille samling staldbygninger ved parkeringspladsen strømmer musik i alle afskygninger. I bygningerne øver en række sammenspilshold intenst med deres respektive instruktører, og udenfor blander de mange lydindtryk sig til en kakofoni af standards, avantgarde og musik fra hele verden.

Og der ér virkelig tale om hele verden. Årets stab af undervisere kommer fra Danmark, USA, Frankrig, Norge, Benin og det tidligere Jugoslavien, og stikker man hovedet ind ad døren til sammenspilsholdene, er det tydeligt, at gæsterne bærer deres musikalske arv med sig ind i jazzen.

Lionel Loueke

En stald fuld af afrikansk jazz
Guitaristen Lionel Loueke holder til i en af staldbygningerne. De tilduggede, blyindfattede ruder blokerer ikke for mange decibel, og allerede udenfor bygningen er musikkens umiskendeligt afrikanske islæt tydeligt. Inde i lokalet er musikerne placeret i en cirkel med front mod hinanden, og Loueke nikker anerkendende til holdets to trommeslagere, der er midt i en fælles trommesolo. Nummeret slutter, der uddeles kommentarer og rosende ord, og med et begejstret ”that’s my combo!” får holdet en velfortjent pause.

På trods af at den afrikanske guitarist har spillet med de største og selv er et stort navn, mener han ikke, han har den endegyldige facitliste:”Musik er en meget personlig ting. Det er svært at sige, hvad der er rigtigt eller forkert… Der ER ikke noget rigtigt og forkert, så jeg prøver at vække musikerne, få dem til at bide mærke i detaljerne og give dem nogle værktøjer, de kan bruge fremover.”

Noget tyder på, at Louekes opskrift virker, som trommeslager Andreas Andersen fra konservatoriet i Esbjerg konkluderer: ”Det her kommer til at ændre mit liv. Hele hans historie og tilgang til musikken er megainspirerende, og efter hver session har man bare haft lyst til at tjekke ting ud og øve”.

Der er unægtelig langt fra Vestafrika til et slot i det østlige Jylland, og for de fleste udenlandske undervisere er mødet med den danske højskoletradition ikke helt ligetil. Det tager typisk en dags tid for dem at vænne sig til i dén grad at være i øjenhøjde med de studerende, men når først hele idéen bundfælder sig, og de finder ud af, at de altså virkelig skal bo side om side med de studerende, åbner de typisk op og nyder opholdet i fulde drag. Derfor kan man til fællesspisningen opleve danske studerende og udenlandske stjernemusikere i skøn forening side om side med fade stoppet til randen med velduftende, hjemmelavede, danske frikadeller og andre herligheder fra slottets køkken. Grundtvig ville være stolt!

Marc Ducret

Mobildækning og elleve ottendedele
De fleste dage er bygget op efter samme skabelon hvor formiddage og eftermiddage er helliget øvning på sammenspilsholdene, så efter frokosten skal deltagerne samles igen på de respektive hold. Men først skal der lige tjekkes op på kommunikationen med omverdenen, hvilket ikke altid er en nem opgave, da Engelsholm slot ligger uden for lands lov og ret med en noget amputeret mobildækning til følge. Folk klumper sig derfor sammen på broen over voldgraven, hvor der ofte kan fanges lidt mere signal end på resten af matriklen.

Ved siden af slottets nu velafryddede spisesal øver trommeslageren Dejan Terzics hold. Repertoiret er krævende, stemningen er seriøs og undervisningen foregår på engelsk. Der gives tydeligvis ikke ved dørene: ”Of course it’s hard”, siger Terzic. ”Just think about that it’s in 11/8”.  Det samme er tilfældet hos Marc Ducret i et af slottets små hjørneværelser. Det er varmt, og de mange musikere står tæt. Den skaldede franskmand leder slagets gang med sin guitar, og hans kompositioner får tydeligvis sveden frem hos de koncentrerede musikerne. 

Stemningen virker anderledes afslappet på Christoffer Møllers hold i en af staldbygningerne. Lokalets farverige vægudsmykning, hjørnesofaen og Møllers strømpefødder giver indtrykket af en hjemlig stemning, hvor der arbejdes kollektivt for at nå frem til det endelige udtryk. Det samme er i høj grad gældende for Lars Vissings hold i det tilstødende lokale. Her arbejdes der med frie improvisationer, hvor alt fra alufolie til gaffatape er en del af instrumenteringen. Ud fra forskellige dogmer bølger musikken mellem kaos og meditative flader – tydeligvis til de deltagende musikeres store begejstring.

Netop begejstringen virker som et gennemgående træk hos musikerne. Både i forhold til sammenspilsholdene, men også de natlige jams og det sociale samvær i baren er en væsentlig del af stævnet. Her hænger både studerende og undervisere ud, når dagens program er overstået, og der bydes ofte på alternative og uventede konstellationer – både musikalsk og socialt. Som en af stævnedeltagerne efterfølgende skrev på Instagram: ”Bor på et slot, har spillet rundt om bordet med Hugo Rasmussen og jammet Last Christmas med Marc Ducret. The Lord works in mysterious ways.”

Gary Thomas

”Når jeg bliver gammel, vil jeg være ligesom Hugo!”
Netop Hugo Rasmussen har tydeligvis gjort et uudsletteligt indtryk, og mange af deltagerne nævner ham som en af de helt store oplevelser. Foruden sin medvirken som instruktør kunne vores allesammens bas-far bl.a. også opleves med bordtennisbat i de sene nattetimer og som selvbiografisk foredragsholder søndag aften, hvor han bød på et rørende og meget personligt oplæg om sit liv. Bassist på konservatoriet i Odense Mads Dyrst sammenfattede mødet med den 72-årige instrumentkollega meget enkelt: ”Når jeg bliver gammel, vil jeg være ligesom Hugo!”

Hvor forskellige sammenspilsholdene end må være i lyd og besætning har de alle ét til fælles: De arbejder hen imod afslutningskoncerterne på stævnets sidste aften. Det er aftenen, hvor holdene spiller for hinanden og resten af underviserne, og hvor alt helst skal klappe. Der bliver spillet i bl.a. riddersal, kælder og galleri, og der er musikalske udtryk nok til at tilfredsstille selv den mest eklektiske lytter. Sissel Vera Pettersens hold, som har resideret i kælderen, spillede en koncert i absolut mørke, hvor man ikke kunne se personen foran sig i det tætpakkede lokale. Det blev til en intim sanseoplevelse, der skabte en sjælden samhørighed ikke bare musikerne, men også publikum, imellem.

Ikke bare aftenen, men også hele stævnet, blev afsluttet af sangskriverholdet, som var under kyndig ledelse af Michael Møller og Mads Langer. De to havde ugen igennem udfordret deres hold med kompositoriske benspænd, som fik deltagerne til både at tage favntag med deres egne begrænsninger og skrive masser af nye sange. Asger Nordtorp fortæller: ”Jeg har cirka skrevet en sang om dagen. Det har været meget intenst, og vi er f.eks. mødtes klokken halv et om natten for at arrangere nogle af vores numre. ”

Whisky og verdensmusik
Hvor der har været overflod af musik og nysgerrighed, har det vanen tro været anderledes småt med søvnen. Jasper Greve fra konservatoriet i Odense opsummerer det meget præcist: ”Det er max. 4-5 timers søvn hver nat og så op. Ind og øve, spise, øve – og så aftensamling. Om aftenen er vi sammen socialt i baren. Det er nærmest festivalstemning.”

Men ikke bare for de studerende og underviserne sætter oplevelsen sig spor. Forstander Jakob Bonderup smiler og tænker tilbage på en aften i kælderen: ”Pludselig fandt jeg mig selv sidde i kælderen med en god whisky, og så går Hugo Rasmussen og Lionel Loueke i gang med at spille. Dér tager jeg mig selv i at tænke, at hér sidder jeg i en sofa og hører fantastisk verdensmusik – der må findes jobs, der er væsentligt kedeligere end mit”. 

You Tube: http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=EpOpRz_ra7I     

Vein feat. Dave Liebman: Lemuria Live (Unit Records) >> Vein: Plays Porgy & Bess (Unit Records) >> Vein: On stage (Vein)

Jeg har fået tre plader mellem fingrene med den schweiziske trio Vein. På den nyeste fra 2012 er de sammen med den amerikanske saxlegende Dave Liebman, mens de andre er en liveindspilning og en fortolkning af Gershwin's udødelige Porgy & Bess. Trioen karakteriseres ved på alle tre plader, at have et rimeligt heftigt antrit. Som en slags europæisk The Bad Plus uden øvrige sammenligninger i øvrigt. Som gammel Gershwin-fan og specielt stor fan af Porgy & Bess er det altid spændende at høre nye fortolkninger af de ellers velkendte melodier. På alle tre plader er der iøvrigt Gershwin-fortolkninger. Liebman-pladen indeholder bl.a. en fyrig udgave af Summertime samt en forrygende udgave af Dave Brubecks In your own sweet way. 

Vein består af Thomas Lähns på bas, Michael Arbenz på piano og Florian Arbenz på trommer. Trioen har et overskudsagtigt greb om Porgy & Bess. De giver et afslappet og forfriskende bud på, hvordan Gershwin's klassiske musical også kan lyde. Trioen lader sig ikke binde op på melodiens stramme bånd. De fortolker med respekt frit over melodierne. Deres eget materiale er okay. På den anden side mister jeg hurtigt interessen for deres melodier, når de står overfor de gamle stærke melodier. 

vein.ch

KortJazzNyt uge 1 2013

D. 3. januar startede winter-session 2013 på Engelsholm Højskole ved Vejle. Her undervises et hold af unge danske musikere af en række stærke musik-personligheder. Stjerneguitaristen Lionel Loueke, den franske avantgardeguitarist Marc Ducret, saxofonisten Gary Thomas og trommeslageren Dejan Terzic sørger for, at der ikke kun tales danski undervisningen. Blandt de andre undervisere er Hugo Rasmussen, Sissel Vera Pettersen, Lars Vissing og Christoffer Møller. Det hele slutter d. 9. januar. Der kommer en lille reportage fra stævnet her på bloggen.

Pianisten Steve Kuhn var manden bag Wisteria, en af mine albumfavoritter fra 2012. Her havde han Joey Baron på trommer og Steve Swallow på bas. Kuhn tager Baron og bassisten Buster Williams med på Jazzhus Montmartre d. 16. januar, når han gæster stedet for første gang siden 60'erne, hvor han spillede med Monica Zetterlund.

jazzhusmontmartre.dk

JazzDanmark har lanceret en genial Live Jazz app til iPhone. Den indeholder en jazzkoncertkalender for hele landet. Den indeholder allerede mange koncerter. Intentionen er at alle landets jazzkoncertarrangører lægger deres koncerter ind på app'en der også senere kommer til Android.

livejazz.dk

Ibrahim Electric har lanceret en drønflot app, hvor man får lidt af deres musik gratis til at starte med. Herefter kan man for rimelige penge købe deres albums, som afspilles via app'en på en "pladespiller.

itunes.apple.com/dk/app/ibrahim-electric/id563300208?mt=8

Manu Katché: Manu Katché (ECM)

Allerede nu ved vi, at Manu Katché med sikkerhed kommer til Danmark to gange i 2013. Til september gæster han Herning sammen med Peter Gabriel, hvor han er med som en del af det oprindelige line up fra det klassiske Gabriel-album So. Katché var i firserne en af de mest eftertragtede sessionmusikere. Indenfor jazzen har han siden bl.a. manifesteret sig som en vigtig brik i Jan Garbarek Group. D. 24. januar gæster han Viften i Rødovre og her er det hans navn der står øverst. Han kommer med samme gruppe som er med på det aktuelle album. Det er Katché's fjerde plade i eget navn på ECM Records. Hans forrige album Third round var blandt de album jeg hørte mest i 2010, så forventningerne er høje til det nye album.

Inden jeg har hørt en lyd, kan jeg konstatere at der er sket noget nyt i gruppen. Trompetisten Nils Petter Molvær og keyboardspilleren Jim Watson er kommet til mens det fortsat er Tore Brunborg på sax. Hvad betyder det? Det betyder bl.a. at Molvær's tydelige trompet træder frem. Brunborg og Molvær spillede oprindeligt sammen i den nu legendariske norske kvartet Masqualero der i 1983 udgav et forrygende album (prøv lige at checke det album ud!). Deres samarbejde flyder formidabelt. Watson på piano og Hammond spænder et godt og behageligt tæppe ud unde rmusikken. Katché's energiske grooves og stemningsfyldte rolige rytmer giver endnu en gang en god plade. Melodimaterialet er ikke helt så spændende som på det forrige album. Det er blevet en anelse mere stillestående. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Manu Katché har et sikkert greb om jazzen i nutiden. 

player.ecmrecords.com/manu_katche