lørdag, januar 12, 2013

Eivind Aarset: Dream logic (ECM)


På den norske guitarist Eivind Aarsets nye plade står der at han benytter sig af guitars, bass guitar, electronics, percussion, samples, programming på pladen. Han er også eneste mand på pladen, så der er frit valg blandt instrumenterne. Eller det vil sig næsten ene mand. Produceren (inkl. samples, programming, dictaphone) Jan Bang har en vigtig rolle i afviklingen af musikken. Eivind Aarsets musikalske udgangspunkt som teenager var Jimi Hendrix, siden blev han indfanget af den vilde elektriske Miles Davis på Agartha. Men han begyndte også at høre Terje Rypdal og Jan Gabarek. Det giver også mest mening i forståelsen af Aarsets ECM-debut i eget navn.

Dream Logic indeholder æteriske lydmalerier, der flyder afsted. Aarset har et sikkert greb om musikken, så den ikke flyder væk. Musik med så stor en portion elektronik får ofte et udtryk der bliver tidstypisk. Aarset og i særdeleshed Jan Bang har en evne til føje noget uhæmmet og organisk levende til musikken, så løfter sig fri af konventionerne. Dream Logic er et meget anbefalelsesværdigt album.

Ingen kommentarer: