Denne gang har han kastet sig doo-woppen. Han har tidligere lavet soloalbums med soul-numre, gospel-numre og jazzstandards. New Orleans sangeren Aaron Neville har allieret sig med produceren, den nye Blue Note boss Don Was og Stones guitaristen Keith Richards på en plade, hvor sang-klassikere står skulder ved skulder. Alle med det til fælles at de fremføres i doo-woopens tegn. Genren hvor der netop er fokus på stemmen, det der er Aaron Neville store force. Han har en stemme der omgående får mig (og mange andre) til at smelte. Hans karriere strækker sig så langt tilbage som øret kan række, hvor specielt tiden med New Orleans' stolthed Neville Brothers står som et højdepunkt.
På pladen er broderen Art med på Hammond B3 mens bassisten Tony Scherr (som jazznerds kender fra Bill Frisell) og andre er med til bygge et organisk og håndspillet akkompagnement på numre som Under the boardwalk, Curtis Mayfield's Gypsy woman og Phil Spector's Be my baby. Et af højdepunkterne er medley'et med Mort Schuman's og Doc Pomus' This magic moment/True love. Som på alle de andre sange er det kommenterende mandskor helt fantastisk. Okay det er ikke en jazzplade. Ægtheden og den store musikalitet er med til give et album, der kan anbefales til alle voksne kvalitetsbevidste musiklyttere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar