For en uges tid siden fik saxofonisten Michael Bladt den århusianske musikpris Gaffelprisen. Hvis man ikke forstår hvorfor Bladt har fået den pris, kan man starte her med Morten Haugshøj Kvartets andet album. Da det første udkom for tre år siden fremhævede jeg lige præcis Bladt. Det er ikke mindre grund til at gøre med det nye udspil Artbreak. Kvartetten er den samme med guitaristen og komponisten Morten Haugshøj i front, Bladt på tenorsax, Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo Knudsen på trommer. Den dejlige flertydige titel Artbreak spiller bl.a. på pladecoveret hvor kunsteren Arthur Tudsborg i surrealistiske toner har portræteret musikerne. Direkte oversat til dansk betyder artbreak også kunstpause på dansk. Her er betydningen en anden end den Artbreak er på engelsk.
Musikken er ikke flertydig. Det er tydeligt, hvad Haugshøj vil med sin musik. Han er meget inspireret af nutidens new yorker-scene og folk som Jonathan Kreisberg. Musikken har varme og glød. Der lægges godt fra land med åbningsnummeret Cleopatra. Sejthens gyngende bas, Knudsens suverænt swingende trommer og Bladts skarpe og præcise saxofon er sammen med Haugshøjs guitar med til at åbne op for en plade, hvor niveauet er højt hele vejen. Der er uptemposager som Early morning deadline, lækre ballader som Mind nourishment og meget andet godt. Artbreak lukkes ned med Bliss, et solonummer med Haugshøj ved den akustiske guitar. Haugshøj er teknisk meget velfunderet og kan både spille hurtigt og tage den med ro som på Gossamer Kiss. Med denne plade viser Morten Haugshøj Kvartet at jazzen egentlig har det helt okay for tiden i den århusianske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar