De spillede sammen til jazzens award-show DMA Jazz i 2018 og har ikke gjort det siden. Det højest umage par Jesper Thilo og Kresten Osgood mødtes atter en tirsdag eftermiddag i Aarhus Domkirke. Her blev det meget tydeligt at de ikke var så umage endda.
Der var fyldt op i midten af Domkirken med corona-venlig afstand. Der var en overvægt af publikum i samme swing-jazz begejstrede alder som saxofon-nestoren Jesper Thilo.
Med kun to musikere var det allerede fra starten tydeligt at vi skulle høre Thilo på en anden måde end vi var vant til.
De startede med St. Thomas, Sonny Rollins klassikeren, hvor Thilo erfarent indflettede Det var en lørdag aften. Herefter nærmest strømmede det ud af det to musikere, der nok havde aftalt lidt inden koncerten, men ellers lod øjeblikket og improvisationen styre. Jesper Thilo førte an med jazzstandards, hvor Osgood var hurtig til at fange an og give Thilo tilbage. Ligesom domkirkens fantastiske rum også gav tilbage. Klangen i det store kirkerum er vild.
Det gav så meget mening i mødet mellem de to musikere, der måske under andre forhold havde haft brug for en bas. Her gjorde det ikke noget at der ikke var en bas. I stedet fik publikum og de to musikere en helt ny jazzoplevelse, der ikke stak af i eksperimenter men i momenter.
Midtvejs under koncerten skiftede Kresten Osgood trommerne ud med kirkeorgelet. Her fik vi et de der helt særlige øjeblikke man gemmer i hukommelsen. Det store rum og orgelet fandt sammen med Jesper Thilos smukke tenorsax-tone. Det blev en god eftermiddag i kirken med både bossa, standards og Summertime. Koncerten sluttede dog lidt underligt efter tre kvarter, hvor det ikke var tydeligt for publikum om koncerten var slut eller om der var pause. Den var dog slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar