For nogle år siden sendte guitaristen Mikkel Ploug en plade til mig til anmeldelse. På afsenderadressen kunne jeg se, at han boede på Frederiksberg på samme gade, hvor jeg lige havde lånt en lejlighed ugen før. Det har jeg ikke tænkt særligt meget over siden. Men så kom coronakrisen og vi skulle blive hjemme. Her postede Mikkel Ploug hver dag på Facebook en sang som han spillede om aftenen på sin altan. Det var meget stemningsfyldt. Jeg kunne dufte aftenluften gennem det lille billede og mærke den skønne musik. Med et var jeg tilbage i det dejlige kvarter på Frederiksberg.
Mikkel Ploug gik efterfølgende i studiet og indspillede en lang række af sangene. Selvom han har valgt at spille nogle meget kendte sange, så ender det ikke i en leflende jovial fredags-tv stemning, hvor kakkelbordene vakler i takt.
Det er i stærke og overvejende danske melodier, hvor Mikkel Ploug på sologuitar - vekslende mellem akustisk og elektrisk - holder sig tilpas nær melodien. Med udsøgt sans improviserer han let henover Elefantens vuggevise, Sebastians Vårvise, Det er idag et vejr eller min helt store favorit; Du kom med alt det der var dig, som han spiler på elektrisk jazzguitar, hvor han spiller duo med sig selv. Det er meget meget smukt.
Undervejs kommer der også nogle jazzstandards, som eks. The Nearness of You. Pladen lukker ned med Tommy Seebachs Grand prix fiasko Under stjernerne på himlen, der siden fik hæder og oprejsning. Mikkel Ploug bevæger sig elegant på kanten - og har lavet en værdig finale på et meget vellykket album.
Balcony Lullabies har potentiale til at nå ud til et stort publikum. Det er en coronamelankolsk plade, der passer godt ind i tiden. Vi har brug for den slags musik til at varme os ved, så vi ikke får coronakuller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar