“If you want the music to be in a certain style. You will hear that certain style of music. That is your own choice. The more you think you know. The smaller your ears become.”
Det er et af flere vejledende lytteråd der dukker op undervejs på Jeppe Zeebergs nye album. Det sjette album i Zeebergs navn siden 2014 - der ligesom alle de foregående er udkommet på vinyl.
Pladens første musikalske indslag er Cloth’d in robes of blood and gold. Det er albummets længste nummer på næsten 9 minutter. Det er et bukkende finalenummer, hvor man rejser sig op og klapper med i takt. Hen mod slutningen løftes den op i et Hey Jude-lignende moment med blæser vildskab. En genial start på en plade, hvor Jeppe Zeeberg for alvor dyrker albumformatet. Der er en sammenhængende historie og idé - eller for at være mere præcis, der er mange historier og idéer. Kunstneren vil noget med musikken og bestemmer ikke det som vi får ud af, at lytte til den, som en anden lyttevejledning siger.
Zeeberg omgiver sig en lang række stærke danske jazzmusikere, der dukker op undervejs på albummet. De er med til at sende We’re gonna party like it’s Anton Webern’s Birthday og Artistically yes, commercially no direkte i favnen på en lytter som undertegnede, der får tårer af glæde over dansabel jazz, der ikke kun kan danses til men også flippes in- og ekstrovert ud over.
Jazzen flyder langsomt ned ad væggene på For eternal use og Puritanical pleasures. Det er skævt og besættende. Jeppe Zeebergs nysgerrige og boblende vitalitet er smittende.
The Full Experience er Fullblown fedt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar