Der er kun et år mellem den første og den nu aktuelle anden plade, som Cecilie Strange har lavet på pladeselskabet April Records. Musikken på begge plader er indspillet ved samme session, så holdet er det samme, Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer.
Jeg var begejstret for den første plade, der også røg med Jazznyts liste over de bedste jazzudgivelser i 2020. Den nye plade fortsætter den samme gode stemning der var på Blue - og jeg er om muligt endnu mere begejstret denne gang.
Cecilie Strange har en rolig og afklaret tone på saxofonen. Albummet åbner med Eudaimonia der over 9 minutter tager os med ind i et nordisk inspireret let melankolsk univers. Peter Rosendal spiller melodien og Høyers nænsomme spil på trommerne indrammes af Thommy Anderssons minimalistiske basspil, der giver sammenhæng og kraft. De sikrer den ro som Cecilie Strange griber og lader sig indfange af og omsætter til smukt saxofonspil.
Cecilie Strange kan spille det mørke sammen med det lyse. Det passer godt ind i balladerne - som der er flest af - på pladen.
Melankoli, eftertænksomhed, melodi og stemning.
Blikan er et superstærkt udspil fra Cecilie Strange. Jeg er ikke blevet mindre fan af den jazz som hun breder ud for mine ører. Pladen får en kæmpeanbefaling herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar