søndag, april 11, 2021

Johannes Gammelgaard Kvartett: I venners lag (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Den danske saxofonist Johannes Gammelgaard har boet i Stockholm siden 2017. Her har han lavet en plade sammen med de svenske musikere, Karl Wallmyr på trompet, Mauritz Agnas på bas og Arild Wahl på trommer. Desuden medvirker Isak Hedtjärn på metalklarinet og Love Meyerson på harmonika på fire numre. De er med til tilføje en autentisk lyd af svensk folkemusik.


Johannes Gammelgaard blander en ægte og dyb veneration for den svenske folkemusik med det han kommer af. Han er inspireret af Jesper Zeuthen, danske salmer, morgensang, Carl Nielsen og jazz med stort J. Albummet er et godt eksempel på, at man skal rejse ud for, at se det hjemlige - det man kommer af - i et nyt perspektiv. På LP’ens første side er der en hilsen til Zeuthen og den frie jazz med den forrygende Langt ude i skoven. Ligesom den dejligt frie Store armbevægelser på LP’en side 2.


Den svenske inspiration står selvfølgeligt stærkt. Lige fra åbningsnummeret Svensk sommar til min favorit Farmand er så rar, der næsten går afrosvensk. Emil og Pippi er blevet voksne og danser i den lyse nat. Johannes Gammelgaards inspirerende musikalske møder er særdeles vellykket og originalt. På det smukke pladecover er der et Asger Jorn-maleri, der komplementerer den musikalske oplevelse. 

Jaeger Community

Ingen kommentarer: