Det er deres tredje plade og alligevel kalder de den for 2nd Quake - og ikke Quake II - men det er også noget helt andet. Det lyder som OTOOTO version 2. Det er der en særdeles god grund til. De har inkluderet Sofie Birch med på 6 af pladens 8 numre. Hun har stor erfaring fra den elektroniske musik, hvor hun siden 2017 har lavet 9 albums i eget navn. Lige præcis den tilføjelse er den direkte anledning til, at 2nd Quake måske er det bedste OTOOTO album.
Lyden af Sofie Birchs analoge synthesizer kombineret med Jonas Dues trompet og flygelhorn og Oilly Wallace’s altsax og fløjte er en lækker kombi. Som det feks. høres på den småsymfoniske Runge, hvor Sofie Birchs operalignende vokal er med til, at løfte den helt op.
Jeg kan også høre det dejligt poppede nummer, B5 igen og igen. Mathias Petri kører en basgang, som Peter Hook fra New Order kunne gøre det.
2nd Quake er vellykket som et samlet album. Her er et musikalsk narrativ, en idé om et eventyrligt musikalsk landskab. Pladen byder på den ene perle efter den anden. Det kan være Arch med den hidsige synth-afslutning eller den bløde afslutter, Lace, der som en anden vuggevise sender albummet i seng. Det er meget let at anbefale 2nd Quake til jazzlyttere med hang til kvalitetspop, organiske synthesizerlyde og blæsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar