Jakob Bros Balladeering-trilogi med pladerne fra 2009-2013 er et højdepunkt i Bros karriere. For mig personligt er det også nogle af jazzplader jeg sætter allerhøjst pris på. Derefter startede han hos ECM Records, hvor han skiftede musikalsk fokus med nogle trio plader. Der fandtes dog en fortsættelse til Balladeering-triologien - som først udgives nu. I 2014 var Bro i Avatar-studiet i New York sammen med kendinge fra Balladeering-triologien; Lee Konitz, Bill Frisell og Thomas Morgan - og nye folk som pianisten Jason Moran og trommeslageren Andrew Cyrille.
Bro genbesøger bl.a. nogle kompositioner fra 2007-pladen Pearl River, Black is all colours at once og titelnummeret. På den aktuelle plade er det som om, at den på indspilningstidspunktet 86-årige saxofonist Lee Konitz oversvømmer os med en saxofon indpakket kærlighed. Det er endeløst så vidunderligt smukt og skrøbeligt han spiller.
Jakob Bros enkle melodier får nyt liv i selskab med de fem amerikanske musikere. Jakob Bro skaber et maleri, hvor der er velkendte farver og nuancer. Det er utvetydigt et Jakob Bro maleri. Men der er også kommet nye farver. Jason Morans klaver er nyt i Bro-sammenhæng, der sjældent har brugt instrumentet på sine plader. Ligesom Andrew Cyrille’s diskret kantede trommespil også er en helt ny og passende farve på maleriet.
Det er intet mindre end en genialitet som har ligget på hylderne hos ECM Records og ventet på en udgivelse. Er man bare den mindste smule til Jakob Bro, så skal man have pladen. Til gengæld garanterer jeg stor musikalsk glæde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar