En U vending
I de senere år er der sprunget flere danske jazzguitarister ud i eget navn, mange af dem med flere års erfaring i forskellige sammenhænge. En af dem er Mads Kjølby. Han er medlem af den eksperimenterende dansk/engelsk/svenske gruppe Stekpanna, der siden 1997 har udgivet fem plader. Nu laver han en U vending. Som helt ung har Kjølby spillet sammen med Kasper Villaume og de er nu igen sammen på Mads Kjølbys debut CD U Turn, hvor pianisten Villaume medvirker på 5 af pladens 11 numre. Morten Ankarfeldt står bag bassen og Jesper Uno Kofoed sidder bag trommerne.
Stilmæssigt er Kjølbys musik groovy, med en lækker ren guitarlyd, på enkelte numre spiller han på akustisk guitar, ellers er det elektrisk guitar.
På pladen er der blevet plads til to kompositioner af andre, Lennon/McCartneys Eleanor Rigby og Mal Waldrons Soul eyes. Resten har han selv komponeret, bla. er der et enkelt nummer med fra Kjølbys meget roste afgangseksamen fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2003.
Pladen der er udgivet af Calibrated Records, er en lille perle og har en umiddelbar og lækker tone, der springer rent ind hos lyttere som er vant til at forkæle ørene med feks. Pat Metheny.
Bonusinfo:
Mads Kjølby tager på turné med bandet i sensommeren.
Mads Kjølby: www.madskjolby.dk
My Space: www.myspace.com/madskjolby

Lars Møller i front for EYJO
Organisationen Swinging Europe har i år valgt at lade saxofonisten, komponisten, dirigenten og arrangøren Lars Møller stå i spidsen for European Youth Jazz Orchestra.
Den 7. maj mødes 18 professionelle europæiske musikere, alle under 30 år, til fire dages prøver på den jyske hede. Der skal øves kompositioner af Lars Møller. Herefter følger 3 ugers turné i Danmark, Tyskland, Sverige og Kina. Turnéen afsluttes i Brande d. 26. maj, hvor DR, der er co-producent optager koncerten til udsendelse i resten af Europa, via EBU samarbejdet. I samme forbindelse mødes 30 jazzproducere fra radioer tilknyttet EBU, til en evaluering af årets samarbejde.
Bonusinfo:
Generalprøven afholdes i Klovborg Kino d. 11. maj -tjek Krak.dk for kørselsbeskrivelse
Swinging Europe: www.swinging-europe.com

Jazz Live rammes af DR spareplaner

I forbindelse med DRs spareplaner er det fremover slut med at optage jazz på spillesteder, ved koncerter events og festivaler uden for DR.
Om programmet nedlægges vides i skrivende stund ikke. En beslutning af stor kulturpolitisk beslutning for den levende musik og formidlingen heraf i Danmark.
Jazz Live, der sendes hver fredag aften på P2 har som en af sine hovedopgaver, at afspejle hvad der sker på den danske jazzscene, præsentere nye navne og tendenser og fokusere på musik som ikke i forvejen er dokumenteret på CD.
Det bliver umuligt at klare nu, når de ikke kommer derud hvor musikken spilles.
Nominerede til DMA Jazz afsløret
I den forgangne uge blev det afsløret hvem der er nomineret til DMA Jazz priserne, der overrækkes i Vega d. 8. juni.

Årets danske cross-over udgivelse
Simon Toldam & Prügelknabe (ILK)
Big Bombastic Collective: Diamonds (ILK)
Ibrahim Electric: Absinthe (Stunt)

Årets danske jazzudgivelse
Lovedale: Grill Music (ILK)
Christina Dahl Heartbeats: Free your mind (Stunt)
Jeppe Gram: Uppsala dream (Survival of the unfit)

Årets danske jazzudgivelse
Caroline Henderson: Love or nothing (Stunt)
Little Red Suitcase: They'll learn much more than we'll ever know (Suitcase Records)
Tys Tys: Twisted fingers soft light blues (ILK)

Årets nye navn
Morten Schantz for
Schantz Segment: Return from exile (Stunt)
Sissel Vera Pettersen for
Nikolaj Hess/Sissel Vera Pettersen: By this river (Music For Dreams)
Simon Toldam for
Simon Toldam & Prügelknabe (ILK)

Årets internationale udgivelse
Enrico Pieranunzi Trio: Ballads (Cam Jazz)
Ignacio Berroa: Codes (Blue Note)
Geir Lysne Listening Ensemble: The north star (Act)

I forbindelse med festen kan man opleve Christina Dahl, Simon Toldam, Alex Riel, Ignacio Berroa, Malene Mortensen, Søren Kjærgaard, Poul Halberg og Ibrahim Electric på scenen, hvor Master Fatman vanen tro er vært.
DMA Jazz: www.dr.dk/P2/Begivenheder/DMAjazz2007/forside.htm

Django D'Or priser til jazzmusikere
I forbindelse med koncerten med The European Youth Jazz Orchestra hos Niras i Allerød d. 14. maj uddeles for syvende år træk de danske Django d'Or priser. Der er fire forskellige kategorier.

Jazz Performer of The Year
Benjamin Koppel, saxofonisten der både kan spille med Phil Woods, Moonjam, Anders Koppel, Mad Cows Sing og Larry Goldings. Han er en de mest vidtspændende danske saxofonister.

Master of Jazz
Mads Vinding, bassisten har spillet som professionel siden 1964 i både Danmark og udlandet. Listen over musikere han har spillet med er uendelig. Men samarbejdet med pianister springer i ørene, ligefra de danske Carsten Dahl og Peter Rosendal til de udenlandske Hank Jones og Enrico Pieranunzi.

Bandleader of excellence
Ole Kock Hansen, kapelmester, pianist, komponist og arrangør kan han skrive på visitkortet. Arbejde med DR Big Band, Radioens Pigekor og selvfølgelig med barndomsvennen NHØP er blandt de mange projekter han har været involveret i på den danske musikscene.

Django d'Or of Honour
Niels Foss, bassist der havde sin storhedstid hos Svend Asmussen i 30'erne, med Børge Roger Henrichsen i 40'erne og hos Peter Rasmussen i starten af 50'erne. Ham flyttede i 1957 til Schweiz.

Triojazz på Jazzhouse under Copenhagen Jazzfestival
Copenhagen Jazzhouse byder i år på nogle spændende trioting.
Ramsey Lewis Trio gæster for første gang Danmark. Pianisten Ramsey Lewis har aldrig været salonfähig indenfor jazzen. Til gengæld har han spillet røven ud af bukserne med hans udadvendte funky triojazz. Mon ikke han lufter klassikere som Wade in the water og The IN crowd.
Esperenza Spalding er en 21 årig latin og afrojazz inspireret bassist der gæster Jazzhouse for første gang. Hun tager pianisten Leonardo Geonvese og trommeslageren Lyndon Rochelle med.
Den serbiske Bojan Zulfikarpasic har gæstet Jazzhouse flere gange med sin Bojan Z Trio, hver gang med stor succes til følge, nu kommer han så igen.

07 er Swingstyrkes 7's år
I 1979 udgav Swingstyrke 7 pladen Sure had a wonderful time på Ophelia Records. I spidsen for orkestret stod guitaristen Jørgen Hallin Olsen. Det er den eneste plade der nogensinde har set dagens lys med dette orkester, der har haft mange forskellige medlemmer og gæstemusikere, ligefra Thad Jones, Richard Boone, Kenny Drew, Horace Parlan, Sahib Shihab og Ed Thigpen blandt de udenlandske til Niels Flipper Stuart, Ole Kock Hansen, Svend Erik Nørregaard, Bjarne Rostvold, Jens Christian Søndergaard, Hans Fjeldsted og Kresten Osgood blandt de danske.
2007 skal være Swingstyrke 7's comeback år. Little Beat Records står bag to udgivelser med dem. Den første har lige set dagens lys. Den består af en indspilning fra et TV program på DR kaldet Rytmebixen fra 1978, en EBU koncertoptagelse fra Frankrig 1980 og en optagelse fra TV programmet Spil op på DR i 1982.
Stilen er den samme som man kender fra Count Basies smågrupper fra starten af 60'erne. Det er ikke tilfældigt Jørgen Hallin Olsens store forbillede er Basie's rytmeguitarist Freddie Green. Der er ingen revolutioner i musikken, men alligevel er der noget tidstypisk over indspilningerne. Niels Flipper Stuart slipper en fuldfed fløjtesolo afsted flere gange, og den var næppe gået i 1962 hos Basie.
Den anden plade med Swingstyrke 7 optages d. 26. april, ved en koncert og udgives senere i år af Little Beat Records. Orkestret består ved den lejlighed af Niels Stuart på fløjte/tenorsax. Jens Christian Søndergaard på alt- og barytonsax, Anders Jacobsen på trombone, Ole Kock Hansen på piano, Aage Tanggaard på trommer og Hugo Rasmussen på bas, samt selvfølgelig kapelmesteren Jørgen Hallin Olsen på den legendariske Gretsch Eldorado, som Hallin Olsen fik bygget i 1960, med hjælp fra Freddie Green der havde en magen til.
Little Beat Records: www.littlebeatrecords.dk

Jakob Dinesen i og med New York lyd
Den amerikanske bassist Ben Street er i de senere år dukket op på danske jazzplader med Jakob Bro, Mikkel Engel, Kresten Osgood og Jeppe Gram. Den amerikanske trommeslager Nasheet Waits har siddet bag trommerne bag en ny generation af toppianister som Jason Moran og Bojan Z, men også hos ældre folk som Fred Hersch og nyligt afdøde Andrew Hill.
Begge musikere er med på saxofonisten Jakob Dinesens nyeste udspil One kiss too many, hvor også guitaristen Jakob Bro er med. Jakob Dinesen er medlem af to af de mest fremtrædende danske jazzgrupper fra de senere år, Once Around The Park og Beautiful Day. One kiss too many er det femte udspil i Dinesens navn.
Pladen er indspillet i New York og indeholder 4 numre skrevet af Dinesen, et enkelt, Slaraffenland, skrevet af Jakob Bro, Stardust af Carmichael og ikke overraskende et nummer af trommeslageren Paul Motian, der musikalsk har haft en stor indflydelse på Jakob Dinesen. Musikken kan på mange måder godt minde om det man kender fra Motian/Lovano/Frisell trioen, hos Dinesen er det dog knap så sfærisk, der er mere substans i musikken. Dinesen har før lavet meget roste udgivelser, som Everything will be alright fra 2002 og Lady with a secret fra 2005. One kiss too many har fortjent at træde ind i rækken af roste albums.
Bonusinfo:
Bro, Street og Waits kan fra 26. april og frem til 2. maj opleves i bla. Vejle og Århus.

Andrew Hill er død
Den amerikanske pianist og komponist Andrew Hill er død, 75 år gammel. Han døde den 20. april af lungecancer, som han havde fået diagnosticeret for flere år siden.
Andrew Hill debuterede i 1960 med pladen So in love og siden fulgte en række indspilninger for Blue Note, et selskab han vendte tilbage til i 2 omgange, i firserne og igen i 2006 med pladen Time lines.
Andrew Hill modtog i 2003 Jazzpar prisen. Legenden siger at han aldrig i sin karriere har placeret en tone på taktslaget. Stilmæssigt befandt han sig et sted mellem Free jazz og hard bop, og havde en meget personlig tone.
Andrew Hill: www.andrewhilljazz.com

Fynsk jazz
Det Fynske Musikkonservatorium hedder også The Carl Nielsen Music Academy, de har en afdeling for folkemusik, men det udelukker heldigvis ikke jazz, for det kan de også finde ud af i Odense.
Kvartetten Quartz, der har sit udspring i Svendborg har eksisteret i en årrække og har bla. spillet en del Tyskland. Bandet består af Frederik Vedersø (guitar), Kasper Tom Christensen (trommer), Mads la Cour (kornet og flugelhorn) og Andreas Lang (bas). De to sidstnævnte musikere medvirker på trommeslageren og underviseren (på Fyns kons) Anders Mogensens plade Live and beyond! fra sidste år.
Quartz er et eksperimenterende jazzband med rockelementer, det sidste er meget pga. Frederik Vedersøs guitar. Samarbejdet mellem Vedersø og la Cour på horn er et musikalsk makkerskab, hvor de spiller bolden op af hinanden, mellem benene og måske også laver en enkelt tackling engang imellem. Quartz er originale og minder ikke umiddelbart om andre danske jazzbands. Deres force er i høj grad at de kender hinanden godt (tre af dem har spillet sammen i 10 år). Den musikalske modning har de været igennem sammen, og de kan derfor koncentrere sig mere om at udvikle deres egen stil. Der er masser af plads til alle fire, og de bruger den til at brede sig på. Nummeret Good plön kan hentes på siden i en MP3 version, og der er en regulær risiko/chance for, at du vil have hele pladen, når du hører det nummer. Pladen er udgivet af det tyske selskab 341BMS
Bonusinfo:
Bandnavnet Quartz er opstået med inspiration fra en melodi med den fynske gruppe Heading North, den kan høres på pladen Heading North (Music Mecca 2000).
Quartz: www.quartzmusic.dk

Copenhagen Jazzfestival til Berlin igen
Copenhagen Jazzfestival drager atter i år til Berlin, hvor de disker op med dansk kvalitetsjazz for tyskerne. Attaboy, Bandapart, Christoffer Møller Trio, Hans Ulrik Quartet, Jakob Bro Trio, JazzKamikaze, Kasper Villaume Trio, Malene Mortensen, Mokuto Trio feat. Lotte Anker, Niels Løkkegaard “Lightairborne” og Rosendal / Earle / Templeton er de udvalgte musikere der spiller på Quasimodo, A-Trane, B-flat og Kunstfabrik Schlott i dagene fra d. 9. til d. 13. maj.

Copenhagen Jazzfestival på det Kgl. igen
Jazzfestivalen er atter rykket tilbage til den gamle scene på det Kgl. Teater efter udflugten til Operaen. I år er der mulighed for at høre Joshua Redman Trio + Kenny Garrett Quartet, Jan Garbarek Group, Bajafondo Tangoclub, Elian Elias Group og Zawinul Syndicate.

Ordene og dagene fra italienske Rava
I midten af 70'erne udgav ECM records fire plader med den italienske trompetist Enrico Rava. I 2004 vendte han atter tilbage til selskabet, og nu er han klar med den tredje plade fra denne omgang hos ECM. Den hedder The words and the days, og er en kvintetindspilning med en genganger fra 2002 Jazzpar orkesteret Gianluca Petrella (basun), desuden er Andrea Pozza (piano), Rosario Bonaccorso (bas) og Roberto Gatto (trommer) med. Enrico Rava tilhører sammen med Paolo Fresu ikke bare Italiens, men Europas trompetelite. De er begge to inspireret af Miles Davis og en sjat Chet Baker. Men så hører lighederne også op. Rava er den mørke og dystre fætter, der spiller mere eftertænksomt. The words and the days er måske Rava "on the top". Pladen er af den type, der kan bruges som underlægningsmusik til de mere dybe tanker, du en gang imellem tænker. Musikken kan både tåle at være baggrundsmusik og nærlytningsmusik.
Enrico Rava: www.enricorava.com

Mere Pepper fra Søndergaard
Altsaxofonisten Jens Søndergaard er vild med Art Pepper, så vild at han ikke kun lader sig inspirere af legenden, men har lavet en hel plade med musik af den stildannende altsaxofonist, der altså også kunne komponere. Pladen er en liveindspilning fra Jazzcup i Gothersgade. Jens Søndergaard bakkes op af Thomas Bornø (piano), Marc Davis (bas) og Dennis Drud (trommer). På to latininspirede numre er Flemming Quist Møller (congas) ligeledes med. Det har længe været et ønske for Jens Søndergaard at lave en plade med Pepper kompositioner og det lykkedes flot med de forholdsvis unge (ihvertfald i forhold til Søndergaard) musikere.

Nostalgia 77 Octet til Roskilde Festival
Et af de senere års absolut bedste britiske jazzbands, Nostalgia 77 kommer til Roskilde Festivalen i oktet udgaven. Nostalgia 77 udgav for nylig Everything under the sun, hvor der igen er vokal med. Pladen er en udfordring for swingfoden, det rykker i den! Er du nysgerrig efter hvordan det lyder når Nostalgia 77 står på en scene, er livepladen Seven's & Eight's fra 2005 et godt sted at varme op til Roskilde koncerten.
Nostalgia 77: www.nostalgia77.com

Jazznyt fylder tre år
Så er det blevet tid til igen at kippe med flaget. Min jazzblog fylder tre år!!!
Det første år havde jeg 7.500 besøgende, det andet år steg det til 14.500 besøgende på et år, og det seneste år er det blevet til 25.000 besøgende. Der er med andre ord i gennemsnit over 70 inde på Jazznyt, hver eneste dag året rundt. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.
Jazznyt beskæftiger sig næsten udelukkende med nutidig jazz, en gang imellem kan der være afstikkere til fortiden, men det er som regel, når det drejer sig om danske udgivelser.
I den anledning har jeg lavet en inspirationsliste med de bedste jazzplader fra 2000 og frem til idag. God fornøjelse.

Trekvartvejs evaluering af jazzen i det nye årtusindes første ti år
Der findes mange lister over jazzplader, som man SKAL eje, fælles for de fleste er, at de stopper ved fusionsjazzen i 70’erne, som om der ikke var sket noget siden! Charlie Parker, Miles Davis, Louis Armstrong er da gode, men hvorfor hulen er det en nærmest videnskabeligt bevist sandhed at de var de bedste. Man ved ikke noget om jazz, før man har nærlyttet John Coltranes samlede værker eller sniffet 10 baner sort vinyl med Monk og Mingus, er holdningen.
Det er jazzens største problem, der er så mange museale udgivelser der fylder groft meget i landskabet. Juhuu vi har fundet en optagelse med Coltrane og Monk, jublede man for et par år siden, og den nåede sørme at blive kåret som årets jazzplade flere steder. Min bare…. Det var jo endnu en optagelse med to folk som man havde hørt 500 gange før.
Heldigvis sker der en masse spændende, og internettet er uden tvivl en redningsmand for en marginaliseret musikgenre som jazzen, og her tænker jeg specielt på den nye jazz. Vi finder hinanden herude, os der gerne vil høre mere og andet end Body and soul med Coleman Hawkins. Vi kan gudskelov købe pladerne på nettet -jeg bor i Herning og har i de sidste par år fulgt en sørgelig udvikling i den lokale pladebiks, end ikke en plade som den nye med Metheny/Mehldau finder vej herud på bøhlandet, til gengæld kan jeg købe en plade med Dizzy Gillespie til 10 kr. Jazzen har måske elendige vilkår i pladeforretningerne. Der er nok af plader at vælge imellem, de har aldrig været lettere af få sin musik, og tak for det!
Jeg har lavet en inspirationsliste over de bedste plader fra det nye årtusinde. Istedetfor en midtvejsevaluering er det her en trekvartvejsevaluering over de første 10 år fra 2000-2010. Nu bliver det så spændende at se om alle pladerne er med på min ”best of the century” liste om 2½ år
Det skinner selvfølgelig igennem, hvilke præferencer jeg har og, at jeg også er fra Danmark :-), men ellers er listen en forholdsvis bred liste over den fedeste jazz fra vore dage.
Har jeg ikke ret?
Mangler der nogle plader på listen?
Giv endelig dit besyv med!
Send en kommentar!

Joe Lovano Nonet: 52nd Street Themes (Blue Note 2000) USA
-lad os starte med en plade der tager den klassiske jazz seriøst, som også sørger for at vi ikke glemmer at den er fed. Lovano er tenorkongen.

St. Germain: Tourist (Blue Note 2000) FR
-måske knap så frisk i kødet efter 7 år, men der er stadig højdepunkter.

Band Mrazem: Emil de Waal/Jonas Johansen & Friends (Stunt 2000) DK
-uhøjtidelig jazz spillet af virtuoser.

EST: Good morning Susie Soho (Superstudio Gul 2000) SE
-Esbjörn, Dan og Magnus definerede her lyden på det der blev skandinavisk jazz største succes i det nye årtusinde.

Sugarman Three: Soul donkey (Desco 2000) USA
-dynamisk soulet orgeljazz med kul på og skramlet retrolyd.

Søren Lee: Living now (Stunt 2001) DK
-Søren Lee! giv os en plade mere, hvis bare den er halvt så god som den her, er det også okay.

Michael Brecker: Nearness of you (Verve 2001) USA
-et hold af de yngre dinosaurer holder sig i form ved, at spille sammen. Brecker er bedre end nogensinde!

Herbie Hancock: Future 2 Future (Columbia 2001) USA
-næppe med på en top 10 over hans bedste plader, men den er dælme god.

Bugge Wesseltoft: Moving (Jazzland 2001) NO
-et af højdepunkterne i norsk jazz mest gyldne periode

Fredrik Lundin Overdrive: Choose your boots (Stunt 2001) DK
-Lundins store overdrev, stor på scene, stor på plade og stor på musik.

Brad Mehldau: Largo (Warner 2001) USA
-her er det ikke med trio, men med et virvar af stilarter, eksperimenter og musikere.

Bugpowder: Bugpowder (Bugpowder 2002) DK
-en nyklassiker, jazz, rock og et tredje krydderi blandes af Tranberg, Hyhne, Struck og Sonne.

Paolo Fresu: Kind of Porgy and Bess (BMG 2002) ITA
-Fresu er en af Europas mest spændende trompetister, selv når det er gammelt materiale som Porgy & Bess.

Nils Petter Molvær: NP3 (Emarcy 2002) NO
-lækre jazzlandskaber svøbt i beats og sublimt trompetspil, findes også i en remix udgave, kaldet Remakes.

Bentzon Brotherhood: Wired up (Cope 2002) DK
-den funkyste funkfætter i DK, når han ellers vil!

Jacky Terrasson: Smile (Blue Note 2002) FR/USA
-temperamentsfyldt powerjazz, standards og andet godt.

Michael Blake: Blake Tartare (Stunt/Baby Tank 2002) USA/DK
-først udgivet herhjemme i 2005, saxofonisten Michael Blake i selskab med Osgood, Westergaard og Kjærgaard.

Matthew Shipp: Equilibrium (Thirsty Ear 2002) USA
-avantgardepianistens flirt med elektronik.

Jakob Dinesen/Kurt Rosenwinkel: Everything will be alright (Stunt 2002) DK/USA
-tenorsaxofonisten Jakob Dinesen sammen med guitaresset Kurt Rosenwinkel, den fik en Danish Music Award.

Various Artists: Verve Remixed 2 (Verve 2002) USA
-der findes også en etter og en treer, undgå dem! Det er den her der holder idag. Hebert, Gotan Project og Dan The Automator laver om på klassikere.

The Orchestra: Beats & Bigband (Calibrated 2003) DK
-Trentemøller og Lars Vissing sammen med Danmarks bedste bigband

Soulive: Soulive (Blue Note 2003) USA
-de kan også spille soul, men her er det funky jazz serveret live.

Bojan Z Trio: Transpacifik (Label Bleu 2003) SER
-han bor i Frankrig, er fra Serbien og lander musikalsk midt imellem.

Pat Metheny: One quiet night (Warner 2003) USA
-Metheny kan stadig overraske, selv når han er alene.

Dahl/Andersen/Heral: Moon water (Stunt 2003) DK/NO/FR
-Carsten Dahl har lavet så meget forskelligt, men her er måske kernen af det bedste. Eksperimenter, melodier, storladen skønhed og en smule vanvid.

Autofant: Family (ILK 2004) DK/SE
-et af de mange fine eksempler på musikere rundet af Rytmekons, med et åbent musikalsk sind og lyst til at flytte grænser.

Goran Kajfes: Headspin (Headspin 2004) SE
-trompetist med sans for elektronisk jazz, der ikke lulles ind i chill og lounge fims.

In The Country: This was the pace of my heartbeat (Rune 2004) NO
-klavertriojazz the nordic way, fuldstændigt uden elevatormuzaktendenser

The Bad Plus: Give (Columbia 2004) USA
-kunne også have valgt These are the vistas, fra året før. The Bad Plus er mine darlings.

Diana Krall: The girl in the other room (Verve 2004) CAN
-hun er en standarddame, men hun kan også spille nutidig singersongwriterpopjazz, som ingen andre.

Re:Jazz: Point of view (Infracom 2004) DE
-akustisk dansejazz med inspiration fra house og dance. Nils Petter Molvær er med.

Jamie Cullum: Twentysomething (Universal 2004) UK
-måske ikke så jazzintellektuelt eller nyskabende, men har du oplevet ham på en scene?

Hans Ulrik: Blue & purple (Stunt 2004) DK
-en stor plade fra en dansk jazz mest arbejdsomme.

Kasper Villaume: 117 Ditmas Avenue (Stunt 2004) DK
-Kasper i selskab med Jeff Tain Watts og den gamle makker Jesper Bodilsen.

Curtis Stigers: I think it's going to rain today (Concord 2005) USA
-den største mandlige jazzsanger idag.

Hess Is More: Tip Top Dynamo (Music for Dreams 2005) DK
-Mikkel Hess er trommeslager, her leger han så med legetøjsinstrumenter og reallyde. Det lyder måske skørt, det er det også!

Bollani/Bodilsen/Lund: Gleda (Stunt 2005) ITA/DK
-dansk/italiensk samarbejde i særklasse.

Nostalgia 77: The garden (Tru Thoughts 2005) UK
-Ben Lamdin har lavet denne sørgeligt oversete plade. Støv den op og lyt!

Bill Frisell: East West (Nonesuch 2005) USA
-Frisell er i særklasse, han er en virtuos guitarist på en dejlig skæv måde.

Jazzkamikaze: Mission 1 (Stunt 2005) DK/NO/SE
-de kom, så og sejrede, og spillede sig ind i vore hjerter.

Povo: We are Povo (Raw Fusion 2005) DK
-dansk dansabel jazz, med Lars Vissing og Anders Andreasen

Jakob Bro: Sidetracked (Loveland 2005) DK
-guitaristen spiller næsten ikke guitar her, men holder sig tilbage på en lækker intim plade med udenlandske stjerner.

Ibrahim Electric: Absinthe (Stunt 2006) DK
-orgel, guitar og trommer: Så er der fest!

Jacob Anderskov: På dansk (ILK 2006) DK
-danske højskolesange bliver sat fri og kommer ud at flyve.

Avishai Cohen: Continuo (Razdaz 2006) ISR
-jazz med oud, det lyder eksotisk på den jazzede måde.

Uri Caine Ensemble: Plays Mozart (Winter & Winter 2006) USA
-jeg kunne givetvis have valgt en anden fra Uri Caine, men jeg har forelsket mig i den her.

Jakob Davidsen: Mangfoldighed (Calibrated 2006) DK
-Jakob er helt sin egen, og kommer ud over rampen, med moderne semiakustisk fusionsjazz.

Jamie Saft Trio: Trouble – Plays the music of Bob Dylan (Tzadik 2006) USA
-pianist med hang til sump, skrammel og skønhed.

Enrico Rava: The words and the days (ECM 2007) ITA
-så smukt, så smukt, så rørende smukt. Rava kan noget, som det ikke er mange forundt….

Niels Lyhne Løkkegaard: Light airborne (Calibrated 2007) DK
-en suveræn saxmand og en spændende komponist kombineret i en krop. Det er der kommet en god plade ud af.

Frispilning fra Paul Bley og Kresten Osgood
Der er 10 numre, først solopiano, så solotrommer, så solopiano og på pladens fjerde nummer mødes de endelig; pianisten og legenden Paul Bley og trommeslageren og TV-værten Kresten Osgood. Ilk Records har netop udgivet pladen Florida, der blev indspillet d. 5. januar i år i West Palm Beach, Florida (Paul Bleys vinterresidens). Kresten Osgood havde siden sommeren sidste år haft en drøm om at lave en plade med Paul Bley, som han mødte til den årlige Summer Session på Vallekilde Højskole, hvor Bley havde ageret verbal indpisker. Når det er Osgood, er der ikke langt fra drøm til virkelighed. At Kresten Osgood overhovedet har turdet lave den her plade er fantastisk, Osgood har sat sig på en kæmpeudfordring, men ikke overraskende løser han opgaven. Bley og Osgood spiller reelt kun sammen på fire af pladens numre, de andre er solostykker, hvor Bley leverer et fantastisk spil. Bley bestemmer, men Osgood er jo ikke en grønskolling, så han kan tåle Bleys satsninger og spiller i højeste grad med. Der improviseres og pladen er et mesterligt eksempel på øjeblikkets antændelse.
Pladen blev indspillet på en dag og præsenteres i rå og uredigeret form, al musikken på pladen er hvad de spillede den dag. Pladen er med Bleys ord "Meeting of the minds", og spørgsmålet er om ikke Kresten Osgood har skabt sin stærkeste plade til dato, på trods af flere gode indspilninger i det omfangsrige bagkatalog.
Bonusinfo:
Paul Bley har tidligere indspillet med NHØP (1973) og Fredrik Lundin (1990).
Kresten Osgood: www.osgood.funky.dk

Masterclass og koncerter med verdensstjerner
Fyns Musikkonservatorium er i dagene fra d. 26. juni til d. 29. juni værter for et storslået musikalsk Masterclass/Workshop arrangement. Gino Vanelli (vokal), David Sanborn (sax), Randy Brecker (trompet), Lisa Nilsson (vokal) og Terri Lyne Carrington (trommer) er stjernerne der øser af deres viden og erfaring. Arrangementet er blevet til i samarbejde med Niels Lan Doky.
Han står også i spidsen for de førnævnte musikere i forbindelse med koncerter i Den Fynske Landsby i Odense d. 1. juli og i Tivolis Koncertsal d. 2. og 3. juli. Her suppleres de med Tivolis Symfoniorkester under ledelse af Olivier Holt, samt Xavier Desandre-Navarre (percussion), Mads Vinding (bas) og Mikkel Nordsø (guitar).
Det Fynske Musikkonservatorium: www.dfm.dk

Laswell og Molvær til Århus
Train i Århus præsenterer under byens jazzfestival et sandt scoop. Bassisten Bill Laswell og trompetisten Nils Petter Molvær er gået sammen. De har hver især sat deres massive aftryk på den eksperimenterende elektroniske del af jazzscenen. Bill Laswell var bla. med til at lave Herbie Hancocks Rock It fra 1983, og har siden gjort det som både producer og musiker, der har påvirket musikere i både jazz, rock og hiphop verdenen. Nils Petter Molvær startede i 1997 med pladen Khmer, den karriere som siden har været med til at gøre ham en stjerne, ikke kun i norden men også i bla. England og Tyskland.
Train byder desuden på de danske navne: Marilyn Mazur & Percussion Paradise, Ridin' Thumb og Dissing, Dissing, Las & Dissing.
Train: www.train.dk

Basklarinetten i front
Da den landede i CD-afspilleren var det nok med forventning om noget andet og mere utilgængeligt. Saxofonisten, fløjtenisten og klarinetisten Peter Fuglsang har udsendt sin første plade i eget navn. Vi kender Fuglsang fra en række af de mest toneangivende større orkestre herhjemme, Copenhagen Art Ensemble, The Orchestra, Monday Night Big Band, Tivolis Big Band og siden 2005 DR Big Band. Han er med andre ord vant til at bevæge sig i knap så intime sammenhænge, som han til gengæld gør på denne plade, hvor holdet bag ham består af pianisten Henrik Gunde (som vel snart skylder os en plade i eget navn?), bassisten Kasper Vadsholt og trommeslageren Jeppe Gram. Fuglsang har valgt at bruge basklarinetten på hele pladen, og han har tæmmet den store træblæser, så den ikke tager magten fra ham og de andre musikere. Stilmæssigt ville det være tenorsaxofonen man normalt ville høre her, men Fuglsang spiller faktisk på basklarinetten så det egentlig nærmere lyder som en almindelig klarinet, bare en anelse mørkere.
Pladen indeholder fire kompositioner fra Fuglsangs hånd, hvor især titelnummeret File under purple glimrer. Ellers er der så forskellige numre som Cherokee, Monks mood og Franz Schuberts Der Leiermann. Det sidste nummer, Shafi Hadi er skrevet af pladens producer Søren Siegumfeldt.
Peter Fuglsang Quartet har lavet en rigtig hyggelig plade, med dybde og med en sublim lyd.
Det vides ikke om kvartetten optræder live med musikken, men en koncert under Copenhagen Jazz Festival vil blive populær.

Podcast med DR Big Band
Endelig en podcast med musik fra Danmarks Radio, og så med DR Big Band! Fremover vil man ca. hver anden måned (måske ikke så tit, men det er altså gratis musik lige hjem til iPodden og computeren!) kunne downloade den populære mandagsjazztime med Big Bandet. Det første program er med musik af orkesterets egne musikere, bla. basunisterne Steen Hansen og Peter Jensen og guitaristen Anders Chico Lindvall.
Musikken stammer fra en koncert i Radiohusets koncertsal i oktober 2006.
http://dr.dk/Podcast/Radio/20070403094141.htm

Det bedste med Rêve Bohème
Den danske gypsy jazz gruppe Rêve Bohème har eksisteret siden 1998, og udsender nu deres tredje CD. Pladen er en blanding af numre fra deres to første plader plus nogle nye. Anledningen til denne lidt specielle udgivelse, der slet og ret hedder The Best of Rêve Bohème er, at de bliver udgivet på det norske selskab Hot Club Records, der er specialister i gypsy jazz. Det er i det hele taget en anerkendelse af de helt store at de danske sigøjner jazz drenge bliver udgivet på selskabet der mere eller mindre, har stået bag de vigtigste gypsy jazz udgivelser i de senere år, med kunstnere som Jimmy Rosenberg, Andreas Öberg og Bireli Lagrene. Pladen byder på flere Django klassikere, men også flere egen kompositioner, samt Solen er så rød der slutter pladen af.
Rêve Bohème har gennem årene opbygget et trofast publikum til deres koncerter, og de spiller også d. 21. april på Copenhagen Jazzhouse i anledning af udgivelsen. Gruppen består af Jens Fuglsang (vokal og leadguitar), Kasper Fredholm (sax og klarinet), Robert Pilgaard (rytmeguitar) og Morten Ravn (bas).
Rêve Bohème er en unik dansk gruppe og står så absolut som de stærkeste danske fortolkere af den teknisk krævende jazzstil, som ikke vil dø. Men tværtimod holdes i live med divere dedikerede festivaler verden over, hvor den årlige i Frankrigs Samois-Sur-Seine er det absolutte højdepunkt. Byen var Django Reinhardts sidste levested.
Hot Club Records: www.hotclub.no
Rêve Bohème: www.reve.dk
My Space: www.myspace.com/reveboheme

Pasborg i en tredobbelt saltomortale
Trommeslageren Stefan Pasborg har begejstret og imponeret jazzpublikummet i en årrække. I 1977 fik han sit første trommesæt af gudfaderen Alex Riel og nu 30 år senere kan man høre dem sammen på plade. Det sker på Pasborgs første plade i eget navn, Triplepoint der er en 3 dobbelt CD. Pladen er delt op i en solo, duo og trio del. Det er på duodelen at Riel og Pasborg spiller sammen, de gør det i en hyldest til nogle af de gamle stjernetrommeslagere (Riels favoritter: Zutty Singleton, Gene Krupa og "Big" Sid Catlett).
Pasborg er mest kendt for sit medlemsskab af trioen Ibrahim Electric, men han har bevæget sig frit rundt i jazzmusikken og på pladen møder vi nogle af dem som han har samarbejdet med i de senere år; Ellery Eskelin (sax), Marc Ducret (guitar), Carsten Dahl (piano), Ray Anderson (basun), John Tchicai (sax og recitation), Jesper Zeuthen (sax), Liudas Mockunas (sax), Peter Friis Nielsen (bas), Jakob Munck (tuba) og Jeppe Skovbakke (bas).
Solopladen er ikke soloplade i gængs forstand, Jakob Riis har bearbejdet Pasborgs trommer på laptop, og det er genemgående en radikal omgang trommerne har fået. Det er lige præcis det som gør solopladen så interessant. En solotrommeplade vil meget let blive kedelig og ensformig. Men Pasborg er hverken kedelig eller ensformig. Han er modig og kaster os ud på overdrevet med trommesættet. Der er droner, extremsynth, syrebækkener og ikke mindst en mand der vil kommunikere med trommerne.
På Duopladen bliver det selvfølgelig noget andet, men stadigvæk er det Pasborg der driver værket. De mange forskellige samarbejdspartnere giver et blandet og til tider rodet udtryk. Pasborgs trommer er der dog hele tiden, og med dem som puls kommer vi helskindet gennem pladen. Det samme kan man sige om triopladen, hvor specielt de numre hvor tubaspilleren Jakob Munck er med imponerer. Munck og Pasborg spiller bla. sammen i Fra De Varme Lande, men var også sidste år i New York, hvor de indspillede med saxonisten Ellery Eskelin. Nummeret Iki er et godt eksempel, hvor netop Munck og Pasborgs musikalske kommunikation er perfekt, og får skabt nogle fine rammer for Eskelins saxspil. Læg også mærke til numrene med basunisten Ray Anderson, som vi også kender fra Ibrahim Electric sammenhænge.
Stefan Pasborg har samlet et monument over sit virke som trommeslager indtil nu. Han kan ikke undgå at imponere. En tredobbelt CD, med trommeslageren i den absolutte hovedrolle er der ikke mange der kan gøre efter, og hvor man så samtidig ikke er i tvivl om at det er en mands værk. På trods af at det stritter ud i de syv-otte verdenshjørner Pasborg efterhånden har opdaget.
Stefan Pasborg: www.pasborg.dk
My Space: www.myspace.com/stefanpasborg
Trommeduet med Riel og Pasborg på Youtube: www.youtube.com/watch?v=21AEOt-sFy4

Jungleorkesteret til de vestindiske øer
Det 27 år gamle orkester Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, der efterhånden har optrådt i alle verdens afkroge, fra Bali til Sibirien, kan nu også snart føje De Vestindiske Øer til listen over steder, hvor de har spillet med deres forrygende junglemusik.
I forbindelse med 90-året for Danmarks salg af de Vestindiske Øer til USA er Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra inviteret til den tidligere danske koloni for at være med til at fejre ”The Transfer Day”, som dagen for overdragelsen kaldes. I forbindelse med ”The Transfer Day” spiller New Jungle Orchestra koncerter på St. Thomas og St. Croix. Om eftermiddagen lørdag den 31. marts medvirker jungleorkestret ved en ceremoni udenfor regeringsbygningen i byen Charlotte Amalie på St. Thomas, hvor de spiller en udendørs koncert, som en hilsen fra Danmark. Næste dag rejser orkestret til øen St. Croix, hvor de spiller på The Island Center, som ligger i tilknytning til Virgin Island University udenfor Christianssted , denne koncert er også er en del af de officielle festligheder. Pierre Dørge og junglefolket har i forbindelse med koncerterne på De Vestindiske Øer inviteret lokale musikere til at medvirke ved koncerterne. De vil bl.a. spille nogle lokale danse, der efter Pierre Dørges udsagn lyder som ”gammel dansk polka med calypsorytmer”.
Efter de forskellige optrædener på De Vestindiske Øer går turen videre til USA. Den 6. og den 7. april spiller Pierre Dørge & New Jungle Orchestra på den traditionsrige jazzklub The Green Mill i Chicago. Den 9. april præsenterer pladebutikken The Bop Shop orkestret på The German House i Rochester. Den 10. og 11. april kl. 21.30 er der koncert på den legendariske Joe’s Pub i New York. Den 14.april optræder orkestret så i Carnival Center for The Performing Arts Miami.
New Jungle Orchestra: www.newjungleorchestra.com